Uddannelsesreform: Lappeløsninger stopper ikke rekrutteringskrisen

Lappeløsning er det ord, der ifølge lektor i professions- og uddannelsessociologi på SDU Jakob Bøje bedst beskriver regeringens bebudede reform af ungdomsuddannelserne, der er sat i verden for at lede flere unge i retning af professions- og erhvervsuddannelserne, herunder pædagogprofessionen, hvor der akut mangler arbejdskraft. Ved at skærpe adgangskravet til gymnasiet vil regeringen dirigere flere i retning af den nye ungdomsuddannelse EPX, der er direkte målrettet velfærdsprofessionerne. Men regeringens reformer af både pædagoguddannelsen og af ungdomsuddannelserne kan ikke løse rekrutteringskrisen, vurderer forskeren.

”Jeg ser reformerne som lappeløsninger i forhold til nogle mere grundlæggende problemer i professionerne,” siger Jakob Bøje. 

Sådan opstår pædagogers meningstab

Når unge ikke har den store vilje til at blive pædagog, er det, fordi der er noget galt andre steder end i uddannelsen, vurderer forskeren. Han har forsket i ’meningstab’ som en årsag til rekrutteringskrisen i et større internationalt forskningsprojekt, hvor forskere fra de nordiske lande har samarbejdet. 

”Meningstabet opstår, når du forhindres i at fastholde og videreføre den meningsdannelse, du selv har etableret omkring dig selv, dit arbejde og din profession. Samtidig bliver du sat til at lave noget andet af nogle andre, som du synes er meningsløst,” forklarer Jakob Bøje. 

For pædagogernes vedkommende handler det ofte om dokumentation, evaluering og styring i kommunerne, viser forskningen. 

Svært at løse rekrutteringskrisen gennem uddannelse

Når meningen opløses, falder professionens status. Det synes at være tilfældet for pædagoger, lærere og andre omsorgsarbejdere, hvilket generelt gør professionerne mindre attraktive for både yngre og erfarne professionsudøvere, konkluderer forskerne.

Derfor er det også rigtigt svært at løse rekrutteringskrisen gennem uddannelse, fastslår Jakob Bøje. 

”Mange unge kan godt se, hvad der venter på den anden side: Et utilfredsstillende og hårdt arbejdsliv hvor du nedslides, hvor lønnen ikke er god, og hvor normeringerne ikke er gode. Det kan forklare, hvorfor mange unge vælger andre veje, men også hvorfor mange pædagoger og lærere stopper i arbejdet og prøver at læse videre med henblik på at få et andet arbejde,” siger Jakob Bøje. 

”Vilkårene for arbejdet er ikke blevet bedre. Det gør, at et fags status daler. Det kan en uddannelsesreform og nogle pæne ord fra børne- og undervisningsminister Mathias Tesfaye (S) ikke rigtig ændre på.”

Unge skal hurtigere gennem pædagoguddannelsen

Vejen til at blive pædagog vil blive betydeligt kortere med regeringens planer. Med reformen af ungdomsuddannelserne forsøger politikerne at sikre, at de unge ikke farer vild i en gymnasieuddannelse, men relativt hurtigt og effektivt bliver kanaliseret hen til erhvervsuddannelserne eller professionsuddannelserne.

”Vi dropper 10. klasse, og så har vi en to-årig EPX i stedet for tre år på gymnasiet. Det er allerede to år, der er skåret fra. Så skærer vi tre måneder af pædagoguddannelsen, og så er du måske to år og tre måneder hurtigere ude som pædagog i en situation, hvor vi mangler arbejdskraft,” siger han.

Reformer risikerer at svække professionens status

Men når vi slækker på adgangskravene til pædagoguddannelsen for at få fyldt op og samtidig forkorter uddannelsen, kan det risikere at svække professionens status og anerkendelse, understreger Jakob Bøje. Den pædagogiske profession er i forvejen udfordret på status i forhold til andre mere klassiske professioner som læger, advokater og psykologer, forklarer han. Hvis man for alvor skal gøre mere attraktivt at uddanne sig til og arbejde som pædagog, og samtidig øge professionens status, skal der ske forandringer ude i institutionerne, understreger forskeren. 

”Det skal simpelthen være sjovere at gå på arbejde som pædagog. Det skal ske både ved at sikre økonomien, forbedre lønnen og især arbejdsforholdene og normeringerne,” siger Jakob Bøje