Fritidspædagogik kan modvirke præstationssamfundets skyggesider
Et modsvar til præstationsidealet
Fritidspædagogikken kan blive et muligt modsvar til de krav om præstation, resultatorientering, måling og optimering, der præger børn og unges liv i dag. Det som forskere kalder præstationssamfundet. Det viser ny forskning, som er publiceret i rapporten ’Præstationsfrigørende pædagogik på det fritidspædagogiske område’, som forsker Lea Ringskou har gennemført sammen med Svend Brinkmann, Noomi Matthiesen og Thomas Szulevicz fra Aalborg Universitet.
”Problemet med præstationsidealet er, at børn og unge hele tiden skal præstere bedre versioner af sig selv og klare sig så godt som muligt i konkurrencen med andre børn. De skal optimere sig selv og gøre sig selv lidt bedre i dag, end de var i går. Det gælder mange steder, både i skolen og på sociale medier og til sport,” siger Lea Ringskou.
Hun er optaget af, at forskningen får sat ord på fritidspædagogikkens samfundsmæssige værdi, og hvad formålet med fritidspædagogikken er lige præcis i dag, hvor vi ser en stigende mistrivsel blandt unge.
Fritidspædagogik som modsvar til præstationssamfundet
Forskerne har observeret pædagogisk praksis i tre klubber og tre SFO’er i tre forskellige kommuner for at undersøge, hvad der kendetegner en præstationsfrigørende pædagogik i fritidsinstitutionerne, og hvad potentialet er for at dyrke den i fritidspædagogikken.
Det store spørgsmål er, hvordan pædagogikken kan være et muligt modsvar til præstationssamfundets skyggesider, til mistrivsel og til den overindividualisering og overpsykologisering, hvor også at trives kan blive et præstationskrav for den enkelte.
”Hvor man hele tiden selv skal sørge for at gøre det, der skal til, for at man er i trivsel. Rette blikket indad, arbejde med sig selv og forbedre sig selv,” siger Lea Ringskou.
Verdensvendt pædagogik: fokus på fællesskaber og samvær
Den præstationsfrigørende pædagogik og praksis retter i stedet blikket væk fra individet og ud mod verden. Det er en verdensvendt pædagogik, hvor fokus ligger på fællesskaber, aktiviteter og samvær. Den pædagogik kan være frigørende fra de meget instrumentaliserede aktiviteter, hvor vi måler, vejer, tester og monitorerer børn og unge. Samtidig kan den frigøre tid til aktiviteter, der har egen værdi, forklarer hun.
”Det lyder måske lidt floskelagtigt, men i den præstationsfrigørende pædagogik er det processen, der er vigtig, frem for resultatet,” siger Lea Ringskou og uddyber:
”Børn leger jo ikke for at optimere sig selv, men fordi de ikke kan lade være. Og når vi sidder rundt omkring et bål i klubben eller i SFO’en, gør vi det ikke for at opnå et sæt kompetencer eller beherske verden bedre. Vi gør det, fordi det er rart her og nu.”
Giv plads til det spontane, som børn og unge vil
Den præstationsfrigørende pædagogik har ikke fokus på konkurrence, men på fællesskab.
”Vi får i fritidspædagogikken, i hvert fald i nogle øjeblikke, sat parentes om den sammenligning, der konstant foregår i et børne-unge-liv: Er jeg god nok? Og er jeg lige så god som de andre? I stedet flytter vi fokus over på det, som man gør sammen, og det, som man har sammen,” siger Lea Ringskou.
Det betyder ikke, at den præstationsfrigørende pædagogik er uden mål eller uden planlagte aktiviteter og rum, understreger Lea Ringskou.
”Men det er en pædagogik, hvor der er sindssygt meget plads til det spontane. Til at gribe de øjeblikke, der opstår,” siger hun.
”Når pædagoger skaber præstationsfrigørende praksis i klubber og SFO’er, ser vi, at de nogle gange arbejder bevidst med at planlægge aktiviteter, der skal skabe ’verdensvendthed’. Men lige så ofte sker der noget spontant, hvor pædagogerne griber det, som børn og unge gerne vil.”
Eksempel fra praksis: præstationsfri øjeblikke
For eksempel når en klubpædagog en dag, hvor solen skinner, foreslår: Skal vi ikke tage de kaniner, vi har her i klubben, med over på den anden side af søen og bare ligge derovre på græsset og lave ingenting?
”Det er der jo ikke særlig meget aktivitet og handling i. De unge frigøres faktisk fra handling. Men der er samvær, og der bliver skabt et rum til samtaler om verden og om det, der rører sig i de unge,” siger Lea Ringskou.
Udfordringer i det præstationsfrigørende arbejde
Det kræver blandt andet stor situeret dømmekraft og pædagogisk takt at kunne gribe øjeblikket. Det kræver også en særlig sensitivitet og følsomhed overfor de børn og unge, man står med, forklarer Lea Ringskou. Det kendetegner også den præstationsfrigørende pædagogik at kunne tage udgangspunkt i børnenes og de unges perspektiver og at kunne lege med i aktiviteten sammen med børnene og de unge.
En udfordring er, at de frie rammer i sig selv kan skabe et nyt præstationspres for de børn, der trives med en højere grad af styring og rammesætning. Eksklusion foregår også i fritidsinstitutionerne.
”For nogle børn er det fritidspædagogiske rum svært at navigere i, netop fordi det er så frit. Her bliver pædagogernes primære opgave at skabe adgang til de præstationsfrigørende rum og aktiviteter og at have et særligt blik for og greb om deltagelsesmuligheder og -udfordringer,” siger Lea Ringskou.
Samarbejde og refleksion er nødvendigt
En anden udfordring, som pædagogerne i projektet peger på, handler om forholdet til og samarbejdet med kollegerne. At kunne navigere mellem det spontane og det tilrettelagte kræver stor kollegial tillid og opbakning, og det er ikke altid til stede.
”En af pædagogerne fortæller, at det er en hæmsko, når han sammen med nogle børn har gang i noget megafedt, som måske er opstået spontant, og så kollegaen siger: ’Jamen, vi havde aftalt i dag, du skulle tage køkkenet og skraldespanden og feje. Han vil jo gerne dyrke øjeblikket, og så kan kollegaen ikke bakke op ved at afvige fra aftalen. Det kan udfordre,” siger hun.
Derfor er det nødvendigt med en skærpet pædagogisk refleksion og bevidsthed om, hvad pædagogikken kan og skal, og hvad formålet er.
”En opmærksomhed på processen og det at være sammen om noget er i fokus – og ikke et bestemt produkt eller et bestemt mål med aktiviteten. Det kræver dialog og drøftelser mellem kollegerne,” siger hun.
