Pas på: Det unormale kan blive normalt
’Der er ansatte, som oplever at blive lullet ind i en hverdag, hvor de accepterer tingenes tilstand, fordi de er blevet vant til det. Det er med til at rykke deres normalitetsbegreb, hvilket medfører, at de ofte ikke får talt om eller håndteret voldelige episoder, selvom de oplever et behov for det’.
Sådan står der i et påbud fra Arbejdstilsynet til en SFO. Børn&Unge har fået aktindsigt i en række påbud fra Arbejdstilsynet, og begrebet ’forrykket normalitetsbegreb’ går igen i flere af dem. Og det henviser til en situation, hvor grænsen mellem det normale og unormale skubber sig, forklarer Lars Peter Andersen, psykolog og seniorforsker ved Arbejdsmedicinsk Klinik på Regionshospitalet Gødstrup.
”Når vi færdes blandt hinanden på arbejdspladsen, har vi en række adfærdskoder, der hjælper os med at regulere vores omgangstone og omgang. Koderne dækker over, hvad der er det normale. For eksempel kaster man normalt ikke rundt med urtepotter eller taler grimt til hinanden,” siger Lars Peter Andersen.
Det kan blive helt normalt at blive kaldt en grim kælling
Et forrykket normalitetsbegreb kan opstå, når der ikke bliver reflekteret over adfærd, der går udenfor normerne.
”Hvis man ikke har et fagligt miljø, hvor man drøfter de her spørgsmål, og hvis man ikke har faglig sparring, støttefunktioner eller supervision, risikerer man at blive lullet i en form for søvn, hvor normaliteten skrider. Og så kan det blive helt normalt at blive kaldt en grim kælling eller skubbet til,” siger Lars Peter Andersen og tilføjer:
”I stedet for at institutionen bliver en afspejling af samfundet, bliver den en slags parallelsamfund, hvor der foregår ting, som ikke ville foregå, og som ingen ville acceptere i det normale liv udenfor.”
Læs også: Vi har brug for et nyt sprog, når børn og unge skader
Arbejdspladsen spiller en vigtig rolle
Lars Peter Andersen har via sit arbejde mødt adskillige pædagoger, som er blevet sygemeldt efter at have oplevet udadreagerende adfærd. Han forklarer, at der er stor forskel på, hvordan det påvirker pædagoger, alt efter hvor voldsomme oplevelserne har været, og om tilfældene har været enkeltstående eller gentagne.
Men den måde, som arbejdspladsen håndterer det på, spiller også en stor rolle.
”Den enkelte pædagog kan få individuelle traumereaktioner, hvis han eller hun har en oplevelse af, at der ikke bliver gjort noget ved problemet. Det kan være, hvis man oplever svigt, manglende støtte eller manglende ledelseskvalitet,” fortæller Lars Peter Andersen.
Voldsomme episoder behøver ikke betyde dårligt arbejdsmiljø
Omvendt kan man bedre komme sig over at være blevet udsat for udadreagerende adfærd, hvis man får støtte fra kolleger og ledelse.
Faktisk behøver voldsomme episoder ikke at være ensbetydende med et dårligt arbejdsmiljø, fastslår Lars Peter Andersen.
”Hvis man gennem faglig sparring og supervision får analyseret, hvad der udløste en udadreagerende episode, og får iværksat nogle gode pædagogiske tiltag, som mindsker risikoen for at blive udsat for noget lignende efterfølgende, så kan det ligefrem blive en pædagogisk succes.”
