Nu vender vinden i trivselsdebatten: Forskere vil gøre op med ”enorm frygt” og ”alarmisme”

For det store flertal af unge er mistrivsel langt fra en permanent tilstand. Derimod ser mistrivsel for mange ud til at være hurtigt forbigående. Det viser i hvert fald en pilotundersøgelse fra Rockwool Fonden blandt 133 unge.

Undersøgelsen viser, at der er væsentlige udsving i de unges trivsel, når man følger de samme unge over en 3-måneders periode. Kun en relativt lille del af de unge, omkring 7 procent, viser konsistent tegn på mistrivsel hen over perioden.

”Det giver ikke rigtig mening at forstå mistrivsel eller trivsel i ungdommen som noget, der er konstant. Fordi der er rigtig mange ting i ungdomslivet, som ikke er konstante. Ungdomslivet er jo et tidspunkt, hvor alting er lidt oppe i luften. Man har måske fået en ny kæreste eller et dårligt resultat i skolen, eller hvad der nu kan ske,” siger sociolog og forskningsprofessor Signe Hald Andersen, der står bag undersøgelsen.

Debatten har været præget af ”enorm frygt”

Undersøgelsen er en del af et pilotstudie, og selvom de unge, der har besvaret forskernes spørgsmål, ikke er fuldt ud repræsentative for alle unge i Danmark, er resultaterne et signal om, at vi bør se og forstå mistrivsel på en mere nuanceret måde, end vi gør i dag, påpeger Signe Hald Andersen.

”Debatten har i mange år efterhånden været meget båret af den her store bekymring for den der tredjedel eller halvdel af unge, der selv svarer, at de mistrives i forskellige undersøgelser,” siger hun og uddyber:

”Der har været en enorm frygt for, at vores børn og unge har det virkelig skidt. Det er selvfølgelig en vigtig frygt. Men som samfund er vi forpligtet til at prøve at forstå problemet dybere, før vi kaster en masse ressourcer i en eller anden retning.”

Professor: ”Nu er vi så på vej over i den anden grøft” 

Debatten og mediedækningen af unges mistrivsel tog især fart på baggrund af en rapport fra Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, der udkom i 2022. I forbindelse med offentliggørelsen af undersøgelsen, blev nogle tal lagt sammen i mediedækningen, der tegnede et billede af, at op mod halvdelen af unge oplever mistrivsel.

Bag undersøgelsen stod blandt andre professor Noemi Katznelson. Hun er enig i, at der er blevet malet et ”for sort billede” af mistrivslen, og en fortælling om, at en hel generation mistrives. Men nu er hun bekymret over, at debatten lader til at svinge fra den ene yderlighed til den anden.

”Nu er vi så på vej over i den anden grøft. Vi skal passe enormt meget på, at vi ikke får en debat og en samtale om det her med trivsel og mistrivsel, som bliver en enten-eller-debat,” siger hun.

Noget er forandret 

Det er selvfølgelig helt forkert at sige, at størstedelen af alle unge mistrives, understreger forskeren. Men vi skal heller ikke lande i den anden grøft, hvor vi afblæser, at der er en stigende mistrivsel, påpeger forskeren.

”For det er der. Undersøgelsen viste ikke, at alle unge mistrives. Men det vil også være virkelig forkert nu at tro, at der overhovedet ikke er noget, der er forandret,” fastslår Noemi Katznelson og understreger, at det ikke bare er i Danmark, men i store dele af den vestlige verden, at vi ser en udvikling mod stigende mistrivsel blandt unge i mange forskellige undersøgelser.

Langt de fleste unge trives

Forsker og docent på Københavns Professionshøjskole Karen Wistoft har sammen med forsker Lars Qvortrup gransket trivselsforskningen, og de har netop udgivet resultaterne i bogen ’Trivsel og mistrivsel – mellem offergørelse og kompetencegørelse’.

Og ser man på den samlede forskning, er billedet, at langt de fleste børn og unge faktisk trives i Danmark, ifølge dem. Det store flertal har få eller ingen problemer, men en mindre gruppe fra især lavindkomstfamilier har store udfordringer, forklarer Karen Wistoft. De vil med bogen gerne mane til ro og gøre op med den ”alarmisme”, der har præget debatten. Her er pædagogers stemme og faglighed enormt vigtig, mener hun.

”Pædagoger er typisk helt med på, at mistrivsel er noget, man oplever. Det er ikke en sygdom. Det er ikke nødvendigvis en diagnose. Det er heller ikke noget, man kan udrydde,” siger hun og uddyber:

”Pædagoger taler om mistrivsel sådan, som vi også foreslår i bogen, netop om dem, der har det rigtig svært. Og det er cirka 10 procent af alle børn. Og de skal have særlig hjælp og støtte og eventuel behandling,” siger hun.

Forsker: Det er simpelthen så godt tænkt

Karen Wistoft glæder sig over den foreløbige undersøgelse fra Rockwool Fonden, der i løbet af de kommende år vil omfatte en langt større og mere repræsentativ gruppe af unge. 

”Det er et rigtig smart design. Det er simpelthen godt tænkt, at du spørger en gruppe tilfældigt udvalgte unge om, hvordan de har det, og så spørger du de samme unge 14 dage efter, og så bliver du egentlig ved i et par måneder. Det kan netop give et billede af, om det er de samme, der har det rigtig svært i længere tid,” siger hun.

Ressourcerne skal gå til dem, der har det værst

Ifølge Signe Hald Andersen er det vigtigt at holde fokus på den gruppe af unge, der har det værst. For i debatten kan det hurtigt komme til at handle om ’Politiken-segmentets’ børn, påpeger hun.

”Det er sådan middelklassens piger, de velstillede og dem, der top performer. Det er vigtigt at holde sig for øje, at det er jo de ressourcesvage familier, der har det værst,” siger hun.

”De unge, der er permanent i mistrivsel, skal have ressourcerne. Andre flakser ind og ud, og de kræver måske noget støtte for at flakse det rigtige sted hen, men det er ikke der, de tunge indsatser skal lægges.”

Ifølge Noemi Katznelson er det en vigtig pointe, at den gruppe af unge, som har det allerværst, risikerer at blive glemt i debatten.

”Det, tror jeg, er alle forskere er helt enige om,” siger hun.

”Og den gruppe er jo i øvrigt sjældent repræsenteret i spørgeskemaundersøgelserne. For de svarer sjældent. Så der er jo en kæmpe bias der.”

Vi skal udvikle børn og unges kompetencer, ikke gøre dem til ofre

Ifølge Karen Wistoft er der i den grad brug for, at vi taler mere om, hvordan vi kan ruste børn og unge til et liv, der også byder på svære og hårde perioder. Og her spiller pædagogikken ifølge forskeren en helt afgørende nøglerolle.

”Pædagoger vil ikke gøre børn og unge til ofre,” siger hun.

”Jeg håber, at det nu kommer til at handle om børn og unges kompetenceudvikling. Altså, at de bliver rustet til at klare også svære og hårde ting, men også sjove og gode ting. Børn og unge skal udvikle kompetencer, så de kan klare sig, frem for at blive gjort til ofre.”

På Center for Ungdomsforskning har Noemi Katznelson og hendes kollegaer netop udgivet en ny undersøgelse, hvor de har interviewet 337 unge om, hvordan de håndterer de forventninger, muligheder, udfordringer og vilkår, de møder. Mange oplever, at det individuelle livsprojekt kan være en stor mundfuld. 

”Nogle af de unges måder at søge trivsel på er virkelig inspirerende, andre rummer nogle udfordringer og implicitte kritikker, som vi måske bør lytte til. Men de unge arbejder aktivt med det, og der er ingen grund til generelt at tale om de unge som ofre”, siger Noemi Katznelson.