Forbedrer trivslen efter corona-nedlukningen: Dropper skoleskemaet og tager hele dage på tur

Børn, som tager i skoven i skoletiden og snitter i grene og laver amuletter i naturmaterialer, bruger hele dagen på at fiske, eller holder filosofiske saloner, hvor de finder sten og skaller, som de skriver ét ord på. Bagefter vælger et barn en sten og fortæller, hvad ordet betyder for ham eller hende. På den måde kommer børnene til at snakke om venskab, samarbejde og ærlighed. De oplevelser og snakke har børnene i 4. klasse på Reerslev Skole brug for.

Coronanedlukningerne og de mange forholdsregler, der er kommet i kølvandet på pandemien, har generelt taget hårdt på skolebørnene. Lidt over halvdelen af forældrene til børn i 0. til 4. klasse har i en Epinion-undesøgelse svaret, at fraværet af venner og fællesskaber under den seneste nedlukning i ’høj’ eller ’nogen’ grad har påvirket deres barns trivsel negativt. For børn i 5. til 9. klasse svarer to ud af tre forældre, at deres barns trivsel er blevet påvirket negativt.

Men 4. klassen i landsbyskolen ved Hedehusene har været særligt hårdt ramt på trivslen, fortæller Mikael Jensen, pædagog på Reerslev skole.

”Det blev forværret af, at nogle i klassen i forvejen ikke var glade for at gå i skole. Under corona-nedlukningen var de væk fra alt det, de var trætte af, og da de kom tilbage, blev de bekræftet i den virkelighed, de ikke var glade for,” siger han.

”Det er altid en udfordring, hvis man ikke synes, at man passer ind i skolen, men trivslen blev ramt yderligere af, at de velfungerende børn også har været under øget pres på grund af nedlukningen. Derfor har ingen haft overskud til at være det kit, som binder klassen sammen,” siger pædagogen.

Børnene har brug for at grine og hygge sig sammen

Reerslev Skole satte trivslen i 4. klasse på dagsordenen på et møde for tre måneder. Her deltog lærerne, skolelederen, skolepsykologen, en læringskonsulent, Mikael Jensen og hans kollega fra klubben, Niels Hougaard, som nu er pædagog i klassen.

”Alt, der blev foreslået, var mere af det samme: Kan vi give børnene pauser i undervisningen? Skal vi have fokus på deres forskellige måder at arbejde på? Kan vi tale mere med dem om, at alle skal kunne være i klassen? Det hele havde et fagfagligt læringsperspektiv under sig,” siger Mikael Jensen, som kender eleverne nøje fra sin tid som pædagog i klassen fra 0. til 3. klasse.

Bagefter kom han og Niels Hougard til at tale om, at der efter deres bedste overbevisning skulle noget helt andet til.
”Der var mange konflikter i klassen, og flere børn er pressede på livet. Vi vil gerne lære dem noget fagligt, men de kan ikke bare præstere. Børnene har brug for at være glade, så Niels og jeg talte om, hvordan vi kan få dem til at grine og hygge sig sammen,” siger Mikael Jensen.

Læs også Børn&Unges tema om trivsel under corona

Et ord på en sten får børnene til at snakke om venskab og samarbejde

Næste dag gik Mikael Jensen til skolelederen med et forslag om, at de to pædagoger skulle tage fem elever ad gangen med til aktiviteter uden for skolen i to hele dagen om ugen.

”Jeg regnede med, at jeg skulle slås for ideen, for den ville koste mange timer, og vi havde ikke nået at gøre den konkret, men skolelederen sagde, at vi skulle prøve, for jeg kender børnene, og samtidig ved hun, hvordan jeg arbejder. Det er et stort skulderklap til min pædagogfaglighed, at hun var på med det samme.”

Nogle dage senere havde makkerparret styr på de praktiske detaljer.

”Vi vælger aktiviteter ud fra de børn, vi har med i gruppen den dag. Vi har for eksempel haft en gruppe drenge med på skaterbane i Roskilde. Når de har været der med deres forældre, har der været fyldt med større børn, og så har de ikke turdet prøve den store rampe. Når vi kommer tidligt på formiddagen, er banen helt tom, og når drengene står på kanten af rampen og skal tage sig mod til, mærker de hinandens opbakning,” fortæller Mikael Jensen.

Lærerne får børn tilbage, som er mere undervisningsparate

Pædagogerne bruger en hel skoledag på det, der - med Mikael Jensens ord - ligner ingenting, men de får glade børn ud af det.

”Når vi kommer frem til sommerferien, har vi taget afsted fra skolen i 11 uger, og alle i klassen har været med mindst to gange. Forældrene melder tilbage, at dagene er utroligt populære, og lærerne siger, at de har fået mere ro til at undervise resten af klassen, og at de får børn tilbage fra vores ture, som er mere undervisningsparate”, siger Mikael Jensen.

Det ligger i kortene, at skolen vil investere mere i trivselsarbejdet i de andre klasser efter sommerferien.

”Vi får generelt mere fokus på trivslen i næste skoleår, og vores måde at arbejde på i 4. klasse bliver et af redskaberne”, siger Mikael Jensen.

Corona har presset børns trivsel

Børnene i 4. klasse på Reerslev Skole ved Hedehusene er langt fra de eneste, som har fået mere ondt i trivslen på grund af corona. Det viser en undersøgelse, Epinion foretog for BUPL i marts i år:

• 56 procent af forældrene til børn i 0. til 4. klasse svarede, at fraværet af venner og fællesskaber under den seneste nedlukning i ’høj’ eller ’nogen’ grad har påvirket deres barns trivsel negativt.
• For børn i 5. til 9. klasse drejede det sig om endnu flere, nemlig 63 procent af forældrene.