Flere helt små børn kommer i daginstitution - det presser normeringerne
I sommeren 2022 trådte nye barselsregler i kraft. De nye regler giver fædre ret til op til 11 ugers orlov, men betyder samtidig, at hvis fædrene ikke bruger alle 11 uger, så går de ubrugte uger tabt. Ændringen i barselsreglerne ser ud til – som forventet – at have ført til flere helt små børn i landets daginstitutioner.
I BUPL’s seneste vilkårsundersøgelse fra efteråret 2023 fortæller 57 procent af landets daginstitutionsledere, at børnene i dag er yngre, når de starter i institution, end før de nye barselsregler fik effekt.
34 procent af lederne fortæller desuden, at de ser flere børn i alderen 6-8 måneder.
Forsker: Udvikling stiller helt andre krav til pædagogerne
Det stigende antal helt små børn øger kravene til pædagoger og normering, påpeger daginstitutionsforsker Unni Lind:
”Når børn bliver et års tid, kan de gå rundt og opsøge de andre børn og lave noget med de andre børn. Og man kan sætte sig og lave aktiviteter og lege med dem. Men når man er et helt lille barn, der endnu ikke kan kravle, så har man brug for voksne, der kan bære en og hele tiden har blik på en. Det er et helt andet krav om voksenkontakt og voksenadgang,” siger Unni Lind, som er ph.d. og docent ved pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole.
Men skal man tro ledernes tilbagemeldinger, er ressourcerne mange steder ikke fulgt med antallet af helt små børn (se boks nedenfor).
Øger risikoen for stress og udbrændthed
Det er ikke overraskende, når daginstitutionslederne fortæller om mere gråd som konsekvens, når helt små børn kommer i vuggestue, lyder det fra Unni Lind. Men det øger kravene til rammerne:
”Små børns måde at kommunikere på er ved at græde, ved at bruge kroppen til at give udtryk for, hvad de har behov for, og hvad de kan lide og ikke kan lide. Små børn, der græder, betyder også, at man skal være på stikkerne på en helt anden måde. Gråd fører nogle gange til sympatigråd. Hele den uro kræver, at der er personale til stede, som kan sætte sig ned på gulvet og tage sig af de her små børn,” siger hun.
Hvis pædagogerne ikke har de nødvendige ressourcer til at tage hånd om et stigende antal helt små børns behov, kan det øge stressniveauet hos både børn og pædagoger:
”Min forskning peger på, at det værste for pædagogisk personale er at have dage, der ikke hænger sammen, og som er kendetegnet ved kaos og katastrofer. Dybest set går de hjem og føler afmagt og frustration over, at de leverer noget til børnene, som de ikke synes er ordentligt. Og et dårligt arbejdsliv gør, at man brænder ud,” siger Unni Lind.
BUPL: God udvikling skal ikke koste for børn og pædagoger
En ny undersøgelse lavet af Mødrehjælpen indikerer, at den gennemsnitlige barselslængde for fædre er blevet mere end tredoblet, siden de nye barselsregler er trådt i kraft. I undersøgelsen fortæller tre ud af fire af de mere end 2.500 medvirkende fædre, at tager - eller forventer at tage - samtlige 11 ugers barselsorlov.
BUPL-formand Elisa Rimpler hæfter sig ved, at den nye barselslovgivning rent faktisk har flyttet ved, hvordan forældrene deler barslen imellem sig.
”Det gavner både børnene og ligestillingen på arbejdsmarkedet og i hjemmet. Men kommunerne har et stort ansvar for at sikre, at udviklingen ikke sker på bekostning af børn og pædagogers trivsel. Så hvis loven har den utilsigtede konsekvens, at børn kommer tidligere i daginstitution, skal kommunerne sikre pædagogerne ressourcer nok til at kunne varetage de behov, som helt små børn har. Både af hensyn til den pædagogiske kvalitet og for at undgå yderligere pres på pædagogernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø,” siger hun.
