Dårlige vilkår for ledelse presser både ledere og medarbejdere

'Dårlige ledere i det offentlige skal afskediges'.

Sådan lød den klare melding fra innovationsminister Sophie Løhde (V), da hun onsdag den 9. januar 2018 præsenterede regeringens udspil til en ledelses- og kompetencereform sammen med partifællen, beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen.

Ifølge Sophie Løhde er ledelseskvaliteten i den offentlige sektor for svingende, og formår en leder ikke at 'skabe præstationer, engagere og motivere', skal vedkommende ikke være leder længere, er budskabet.

Det er bare sjældent, at det er så enkelt, lyder reaktionen fra Eva Munck Immertreu, som er formand for BUPL’s Lederforening. Hun er ikke uenig i, at det kan være nødvendigt at afskedige dårlige ledere, men påpeger, at det der kan være mange årsager til dårlig ledelse.

»Jeg synes, Sophie Løhde tegner et forenklet billede, og jeg bliver lidt bekymret, når hun sætter lighedstegn mellem motivation og god ledelse. Man er altså også nødt til at kigge på de ydre faktorer, på de vilkår og rammer, de offentlige ledere har til rådighed. Der har været så mange omstruktureringer, at lederuddannelserne ikke har kunnet følge med,« siger Eva Munck Immertreu.

Lederne skal have mere plads

Derfor er hun også glad for, at selve udspillet er mere nuanceret. Der står direkte, at 'der skal skrues op for ledelse og ned for detailstyring i dialog med ledere og medarbejdere', og at 'lederne skal have mere plads og frihed til at bruge deres faglighed til at udvikle velfærden'.

»Det vil vi holde regeringen fast på. Det er også positivt, at regeringen erkender, at ledelsesspændet betyder noget for mulighederne for at udøve god ledelse. Også selv om den ikke kommer med egentlige anbefalinger på det punkt, men fortsat vil lade det være op til kommunerne,« siger hun.

Ledelsesspændet er et udtryk for forholdet mellem antallet af medarbejdere pr. leder. En undersøgelse fra forskningsinstituttet KORA (nu VIVE) fra 2016 dokumenterede, at ledere i integrerede daginstitutioner havde ansvar for op til 34 medarbejdere. Konklusionen i undersøgelsen var, at institutioner med 14-20 medarbejdere pr. leder fungerede bedst.

»Men nu kommer der i hvert fald fokus på ledernes vilkår, og når det her kommer ud at arbejde i kommunerne, kan man da håbe på, at vi får kortlagt, hvad de sidste mange års besparelser egentlig har gjort. Og om vi overhovedet kan løse de krævede opgaver med de ressourcer, der er til rådighed,« siger Eva Munck Immertreu.

Brugerundersøgelser er en risiko

Med øje for de pressede vilkår og få ressourcer er lederformanden ikke begejstret for regeringens plan om, at der systematisk skal gennemføres nationale undersøgelser, hvor man måler brugernes tilfredshed.

»Regeringen lægger op til at offentliggøre resultaterne helt ned på institutionsniveau, og så risikerer billedet at blive meget ensidigt. Forældre og andre brugere har jo ikke kendskab til alle de faktorer, der ligger bagved, og hvis en institution scorer dårligt, kan pilen nærmest kun pege én vej: Dårlig ledelse,« siger hun.

For eksempel kan man forestille sig to sammenlignelige institutioner: Den ene har mange medarbejdere med høj anciennitet, mens den anden har mange yngre ansatte.

»Har personalet høj anciennitet, vejer lønnen tungere i budgettet, og det kan betyde, at normeringen er dårligere end i den anden institution. På den måde er der en masse delelementer, som den slags undersøgelser ikke tager højde for,« siger Eva Munck Immertreu.

Fokus på faglig ledelse

De enkelte dele af regeringens udspil kommer ikke som den store overraskelse, da initiativerne lægger sig tæt op ad den rapport, Ledelseskommissionen offentliggjorde sidste år.

Lederforeningen i BUPL har støttet op om kommissionens arbejde, og har på den baggrund udarbejdet 10 anbefalinger til det videre arbejde ude i kommunerne.

Eva Munck Immertreu er glad for, at regeringen vil tage konkrete initiativer til at forbedre lederuddannelserne.

»For os er det rigtig vigtigt, at der kommer mere fokus på faglig ledelse, hvilket også ligger i anbefalingerne fra Ledelseskommissionen. Det skal være mennesker med pædagogisk baggrund, der er ledere på daginstitutionsområdet – ikke jurister eller økonomer,« siger hun.

Forskel på offentlig og privat ledelse

Generelt mener Lederforeningens formand dog, at regeringen og især Sophe Løhde har for travlt med at sammenligne offentlig og privat ledelse. Det kommer blandt andet til udtryk i forslaget om at give samarbejdssystemerne et serviceeftersyn.

»Da vi diskuterede det i en følgegruppe til Ledelseskommissionen, gav medlemmer fra det private område udtryk for, at MED-systemet er besværligt. Men sådan er det med demokrati, og det er noget af det, der adskiller det private og det offentlige: At vi faktisk har medindflydelse. Det er supervigtigt, at man som medarbejder eller leder kan være med til at gøre politikerne opmærksomme på konsekvenserne af de beslutninger, de har truffet,« påpeger Eva Munck Immertreu.

»Sophie Løhde bruger megen tid på at sammenligne det offentlige og det private. Det kan man på nogle områder, men på andre områder er det vanskeligt. Formanden for Ledelseskommissionen, Allan Søgaard Larsen, var meget klar i begyndelsen: For ham var der ingen forskel. Men i takt med, at han fik større indsigt, vendte han helt rundt. Der er forskel på offentlig og privat ledelse, men det har Sophie Løhde endnu ikke fået helt fat i,« siger hun.

Hovedpunkter i regeringens udspil

Udspillet er led i regeringens såkaldte sammenhængsreform. Det indeholder i alt 22 initiativer og 27 anbefalinger. Her er en håndfuld af de vigtigste:

• Et eftersyn af de offentlige lederuddannelser skal danne grundlag for ændringer og eventuelt udvikling af nye uddannelser
• Anvendelsen af nationale brugertilfredshedsundersøgelser skal udbredes langt mere systematisk på de store velfærdsområder, herunder på skoler, SFO’er og dagtilbud
• Der skal gennemføres en motivationsundersøgelse blandt offentlige ledere og medarbejdere
• Der afsættes 100 millioner kroner til en særlig indsats mod sygefravær og særligt belastet arbejdsmiljø. Der afsættes desuden 45 millioner til at nedsætte et rejsehold og udvikle nye ledelsesværktøjer og videnspakker om sygefravær.
• Der gennemføres et serviceeftersyn af samarbejdssystemet i staten. Kommuner og regioner opfordres til at gennemføre lignende eftersyn af MED-systemerne.