Coronaramt børnehave: Dybt uforsvarligt, vi var tre personaler til 38 børn

Som daginstitution står man helt alene med at løse de udfordringer, som den buldrende coronapandemi presser ned over børn og personale. Det har Christina Fischer, konstitueret daglig leder i Adventskirkens Børnehave i Vanløse, København, erfaret i denne uge, hvor institutionen har været hårdt ramt af corona.

”Der er mange politikere, der udtaler sig, men der er ikke handling bag ordene. De står ikke i mulden. De burde se, hvordan det er herude,” siger Christina Fischer.

Hun efterlyser krystalklare retningslinjer i en svær tid.

”Vi savner nogen, der tager stilling. Hvad skal vi gøre, når langt over halvdelen af personalet mangler? Kommunen kan ikke hjælpe os. Det skal komme fra regeringen, og gå videre til kommunerne, så vi ved, hvad vi kan gøre,” siger Christina Fischer.

Hun efterlyser muligheden for at dimensionere, når for mange medarbejdere bliver syge. Det er hun ikke den eneste leder, der gør. I en ny rundspørge foretaget af BUPL blandt godt 1.000 daginstitutionsledere svarer 94 procent, at det vil styrke mulighederne for at sikre tryghed og omsorg for børnene, hvis det bliver muligt at dimensionere i åbningstid og antal børn, når der er højt fravær hos personalet.

Det var dybt uforsvarligt

Adventskirkens Børnehave, der er normeret til 8 ansatte til 44 børn, er ved at være igennem en uge, hvor sygemeldinger blandt personalet nogle gange har gjort situationen dybt uforsvarlig.

”Det har været ren opbevaring, der er ingen kvalitetstid, der er intet pædagogisk arbejde,” siger Christina Fischer.

Det begynder allerede i weekenden, hvor der tikker fire sygemeldinger ind fra medarbejdere, der har fået corona.

”Da vi står mandag morgen, er vi kun tre personaler til 38 børn. Der er to personaler på den ene stue med 18 børn, og jeg er alene på den anden stue med 19 børn,” siger Christina Fischer, der ender med at være alene med de 19 børn i syv timer.

Hun beskriver dagen sådan her:

”Vi har 3-5 børn på hver stue med særlige behov, hvor der er PPR indover. De gik for lud og koldt vand i mandags. Og det gjorde de andre børn også. Vi har børn, der kommer lige fra vuggestue, nye børn, børn med ble, og der var ikke tid til at få dem skiftet. Der var slagsmål på legepladsen, for der var kun en personale ude på legepladsen mandag. Normalt er vi tre til 44 børn. Der var en til 38 børn mandag. Der var tumult og børn, der gemmer sig. Det var dybt uforsvarligt mandag og tirsdag.”

Der var også børn, der fik kradsemærker i ansigtet, og børn, der fik revet hår ud af hovedet, tilføjer hun.

Det var heller ikke muligt at låne personale i de andre institutioner, som børnehaven er en del af. De var nemlig også lagt ned af corona.

Ringer til ministeren

Det havde været rigtigt at få grønt lys til at reducere åbningstiden, mener Christina Fischer, og hun undrer sig over, at hun ikke kunne få lov, når nu børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil havde åbnet for den mulighed på et pressemøde den 4. januar:

”Hvis man står i en situation i kommunerne, hvor man ikke kan, så skal man heller ikke. Man står kvart over 7 om morgenen og halvdelen af personalet, eller 80 procent, ringer ind og sygemelder sig, fordi de er nære kontakter, eller fordi de selv er syge, og børnene er sådan set på vej ind ad døren, men personalet er der ikke, der er man ikke som kommune forpligtet til at levere,” sagde ministeren dengang.

Christina Fischer kontakter coronahotlinen for institutioner i Københavns Kommunes børne- og ungdomsforvaltning.

”De får en registrering på de syge børn og personale. Vi kunne ikke engang få grønt lys til at dimensionere. Hvorfor skal jeg registrere syge børn og personale, når det ikke kan hjælpe os,” siger hun.

Så tirsdag ringer Christina Fischer til børne- og undervisningsministerens pressesekretær:

”Jeg sagde, at Pernille var velkommen til at komme herud og se, hvad det vil sige at være i en daginstitution, hvor det ikke kan hænge sammen. Men det gør hun jo ikke.”

En minister ville ellers have været en kærkommen arbejdskraft med så mange sygemeldte kollegaer.

Jeg nåede ikke engang at få frokost

På Aula har de informeret forældrene om den pressede situation med en opfordring til forældrene om at hente tidligere, hvis det er muligt.

”Kommunen, som burde træde til, har ikke kunne hjælpe overhovedet. Dem, der har hjulpet, er forældrene,” siger Christina Fischer.

Tirsdag kommer der markant færre børn. Der er tre personaler til 25 børn. Alligevel er pædagog Kirsten Pless alene med 15 børn fra 10-17.

”Nærvær og omsorg er slet ikke på samme niveau, som det plejer. Jeg nåede heller ikke at få noget at spise i tirsdags til frokost. Jeg skulle jo sørge for, at de alle sammen fik noget at spise, og jeg sad alene med dem. Pauser nåede vi heller ikke, fordi vi skulle ud på legepladsen bagefter,” fortæller Kirsten Pless.

Onsdag var der 3 personaler til 30 børn, og torsdag var der 3 personaler til 27 børn.

For Christina Fischer og Kirsten Pless bliver situationen yderligere presset af, at det kun er de to, der er uddannede pædagoger.

”Når man skal være alene, ser vi helst, at det er en faguddannet. Så det er os to, der har stået i ydertimerne,” fortæller Christina Fischer.

Hun kommer også til at være alene fredag eftermiddag, tilføjer hun. Fra klokken 15 vil hun være alene med 23-25 børn, indtil institutionen lukker.

Kortere åbningstid havde gjort det lettere

Lige nu drømmer hun slet ikke om at lukke, men kunne hun bare få lov til at reducere åbningstiden, vil det blive meget lettere at få tingene til at hænge sammen.

”Vi skal dække en hel dag fra 7-17, det er svært, når man kun er fire. Hvis man kunne reducere åbningstiden fra 8-15, så ville det have gjort rigtig meget. Vi er med på at lukke ikke er en løsning, men det har vi heller ikke bedt om. Vi har bedt om at få lov til at reducere åbningstiden,” siger Christina Fischer.

”Det er takket være forældrene, at det overhovedet har kunnet lade sig gøre at komme igennem ugen, så en stor tak til dem.”