Corona udløste tigerspring: Lederne fik en enorm kommunikationsopgave
Corona har været en stor udfordring for den pædagogiske kvalitet i dagtilbud. Men pandemien har også skabt udvikling, som dagtilbudslederne kan bruge positivt efter krisen.
Det peger et nyt kvalitativt forskningsstudie på, som VIA University College i Aarhus har gennemført fra februar 2020 til februar 2021.
”Der blev foretaget kvantespring, som jeg ikke havde set komme. Altså eksempelvis at folk på 65 pludselig bare selv inviterer til Teams-møder,” siger Christina Dahl Madsen, der er ph.d. i forandringsledelse og står bag studiet.
Hun er tilknyttet VIA’s Forskningscenter for ledelse, organisation og samfund og er desuden lektor på VIA’s efteruddannelse i pædagogik, læring og vejledning.
Følelsen af at mestre
”Så det har ikke bare været udfordringer, der har været en del af institutionernes selvfortælling under corona. Det har simpelthen også været følelsen af at mestre nogle ting! Det er helt sikkert elementer, de kommer til at tage med videre,” konkluderer Christina Dahl Madsen.
Hun peger på, at brug af mere teknologi til at holde forældresamtaler, personale- og bestyrelsesmøder har udløst et tigerspring i kompetenceudvikling, som kan være til gavn fremover.
Enorm formidlingsopgave
Under corona har det været en nødvendig præmis med konstante forandringer, nye anbefalinger og restriktioner. Nogle medarbejdere har oplevet det som benspænd, der forstyrrer den pædagogiske praksis, mens andre har været bange for smitten.
Derfor har dagtilbudslederne også fremadrettet en stor opgave i at samle deres personalegruppe.
”Dagtilbudslederne har været nødt til at bevæge sig fra en meget lineær tankegang om, at vi skal have det her til at fungere i en status quo, indtil alt bliver normalt igen, til at sige, at det er en kontinuerlig forandring, vi er en del af. Det er ledelsens opgave at hjælpe medarbejderne med at reducere kompleksiteten og sammen omfavne den præmis, at det er en længere rejse, vi er på,” forklarer Christina Dahl Madsen og understreger:
”Det er en enorm kommunikations- og formidlingsopgave, når man skal kompleksitetsreducere og på samme tid tegne et fælles billede af fremtid og retning for institutionen både for personale og forældre.”
Storytelling giver tryghed
Samtidig har situationen ført til tvivl og usikkerhed hos forældre om, hvornår deres børn trygt kunne afleveres eller skulle holdes hjemme, og hos pædagogerne.
Ofte farvet af modstridende følelser om pligt, skyld og skam, som lederne skulle forholde sig til og måtte kaste sig ud i en større formidlingsopgave for at håndtere. For eksempel når en pædagog måtte blive hjemme på grund af coronasymptomer, men samtidig har følt, at hun eller han svigter sine kolleger.
Det har stillet høje krav til en pædagogisk ledelse, der skulle sikre teamånd og skabe en fortælling i personalegruppen, som ikke handler om dem, der ikke møder ind, men fokuserer på, hvad der løftes i fællesskab.
Her er storytelling som ledelsesdisciplin et interessant greb, der kan skabe trivsel, tryghed og retning midt i en konstant foranderlig hverdag.
”At arbejde strategisk med organisatorisk storytelling som pædagogisk ledelse og forandringsledelse handler om at inkludere flest mulige af hverdagens stemmer, så alle føler sig set, hørt og repræsenteret. Her ligger en stor lytteopgave,” understreger Christina Dahl Madsen.
Forældremails og fortællinger
Et eksempel er de mange forældremails, der begyndte som nærmest råt oversat forvaltningsmateriale med et rent sundhedsfagligt fokus.
”Det skabte barrierer og tvivl. Men som året udviklede sig, valgte flere at nuancere og balancere indholdet af forældremails ved at tage fortællinger i brug om, hvad der også foregår i dagtilbuddet af pædagogiske aktiviteter. Det kunne noget. Storytelling kan give personale og forældre optimale muligheder for arbejde konstruktivt sammen gennem brug af hverdagens oplevelser og fortællinger. Men det kræver enormt meget tid,” siger Christina Dahl Madsen.
