Børneforskningen sætter spot på pædagogers viden: 6 vigtige temaer under lup
Hvordan bliver det fortsat attraktivt at være og blive pædagog? Hvordan bruger pædagoger deres faglighed i hverdagen? Og hvilken betydning har det for det faglige fællesskab og samarbejdet med andre professioner? Det er nogle af de spørgsmål, som forskere, der søger midler i BUPL, kan undersøge videnskabeligt i den kommende periode.
Pædagogers faglighed gør en kæmpe forskel hver dag for børn og unge, men det er heller ingen hemmelighed at fagligheden er under pres, lyder det fra Lasse Bjerg Jørgensen, hovedkasserer i BUPL som begrundelse for den prioritering.
”Pædagogandelen falder, og færre unge søger ind på uddannelsen. Den udvikling skal vi have vendt. Derfor har vi valgt at sætte fokus på pædagogers faglighed og arbejdsliv i vores forskningspulje, så vi kan få mere viden om, hvordan pædagoger bruger deres faglighed i hverdagen,” siger han.
Vi vil gerne skabe en proces, hvor pædagogisk personale kommer til orde.
Agi Csonka, formand for Partnerskabet for Børneforskning.
Trivsel i en pædagogisk forståelse
BUPL har også sat midler af til et projekt om trivselsbegrebet i en pædagogisk forståelse for at understøtte pædagogers argumentation i forhold til deres praksis, både i den offentlige debat og det tværprofessionelle samarbejde, forklarer Lasse Bjerg Jørgensen.
”Børn og unge i mistrivsel fylder meget i den offentlige debat, men bruges meget forskelligt af forskellige faggrupper og i forskellige politiske sammenhænge,” siger han.
Derudover er det med puljen muligt at søge støtte til lige præcis det forskningsprojekt, man som forsker synes, professionen mangler.
”Det kommer der altid en masse spændende og kreative projektforslag ud af, så jeg glæder mig meget til at se, hvad forskerne peger på som ny, vigtig viden for os.”
Fokus på børnelivet
I det nye Partnerskab for Børneforskning, hvor der er afsat 50 millioner kroner årligt i en fireårig periode til at opbygge og styrke den danske børneforskning, har man valgt at sætte fokus på børnelivet i daginstitutioner gennem tre brede forskningstemaer.
Temaerne er valgt efter en proces, hvor repræsentanter fra organisationer og forskningsinstitutioner har været inddraget, forklarer Agi Csonka, der er formand for Partnerskabet.
”Vi drøftede, hvad de store og vigtige problemstillinger er. I denne første runde har vi valgt nogle meget brede temaer, som mange kan se sig i. Fordi vi gerne vil være sikre på, at vi ikke lukker ned for noget her i starten,” siger hun.
Nu arbejder hun og resten af partnerskabet på at udvikle en model, sådan at de fremover kan få inddraget praksis så meget som muligt, også i at formulere, hvilke behov for forskning, der er.
”Vi vil gerne skabe en proces, hvor pædagogisk personale kommer til orde og kommer i dialog med forskere, så deres problemstillinger derude bliver mere direkte afspejlet i forskningen, end de er nu,” siger Agi Csonka.
