Vincent Hendricks til pædagogerne: I har et ædelt og vigtigt job

”Er du færdig, hvor er jeg glad for, at jeg nåede at være barn, mens alt det her endnu ikke var her.”

Sådan lyder det fra Vincent F. Hendricks, professor i filosofi og leder af Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet, mens han vifter i luften foran sig med en sort mobiltelefon.

”Det mener jeg virkelig.”

Børn&Unge møder professoren for at tale om sociale mediers betydning i børn og unges liv og sammenhængen med den alarmerende mistrivsel i den opvoksende generation. Sammen med kollegaen Camilla Mehlsen har han de seneste år udgivet flere bøger, der handler om dannelse i informationstidsalderen. Først den korte ’Hvordan bliver vi digitalt dannede?’ fra 2018, så undervisningsbogen ’Like’ fra 2019 og senest ’Sandhedsministeriet’, der udkom sidste år.

Med ’alt det her’ mener han den omsiggribende digitale virkelighed, hvor Instagram, TikTok og Snapchat udgør den infrastruktur, hvorigennem mennesker – og i særdeleshed børn og unge – er i kontakt med hinanden.
Pling. En kommentar til min story. Pling. En ny snapvideo. Pling. Og en mere. Pling.

Jeg ville bukke under, hvis jeg var 12 år

De digitale platformes indtog udgør et helt nyt eksistensvilkår for menneskeheden, mener professoren, der i et hæsblæsende tempo og med høj stemmeføring udlægger dynamikkerne og deres konsekvenser for børn og unge. 

”I den konstante spejlen sig i andre kan du jo som barn eller ung kun løbe bagefter. Du kan aldrig blive tilfreds. Det kan ikke lade sig gøre. Jeg ville bukke under, hvis jeg var 12 år og skulle navigere i det morads,” siger professoren og holder en sjælden pause i sin talestrøm.

Vincent F. Hendricks taler meget, højt og hurtigt. Han drejer fra side til side i den sorte kontorstol, tilbage mod den tætpakkede bogreol for et øjeblik efter at læne sig frem ind over skrivebordet for at understrege en vigtig pointe.

Han er halvt amerikansk og slutter gerne sine lange sætninger af med et that’s why, right eller you know? En gang imellem rejser han sig og tager en af sine egne bøger ned fra reolen for at slå et vigtigt citat eller en graf op, før han lægger bogen på bordet. 

”Har du læst den? Den er vigtig! Du må gerne få den med hjem.” 

Det er et hårdt liv på sociale medier

Man ville umiddelbart ikke gætte på, at Vincent F. Hendricks som barn og ung var usikker og genert. Eller at han helt op i gymnasiet var dårlig til at aflæse sociale koder og forstå, hvem der var de populære, og hvad der skulle til for at blive en af dem. 

At han i dag er både doktor phil., ph.d. og professor, ’kendt fra fjernsynet’ og modtager af flere priser for sin forskning, er ikke udelukkende et resultat af en søgen efter højere indsigt. Det har også været hans måde at bevise sit eget værd på for omverdenen. Først inden for de seneste 10 år har han følt, at han ikke længere behøver at vise verden, at han godt kan. 

”Og nu er jeg 52 år”, siger Vincent F. Hendricks og griner.

“Maybe that will tell you something.” 

Higen efter anerkendelse er et menneskeligt træk, vi deler, hvad enten vi er 52 år og professor eller 11 år og på TikTok. Den almenmenneskelige hungren efter at blive liket har de sociale platforme gjort til en guldrandet forretning.

”Instagram, TikTok, Snapchat og de andre stimulerer til konstant spejling og interaktion, fordi det giver meget trafik. Du skal altid vurdere dit eget værd i forhold til det, du tror, andre synes, du er værd. Det er et hårdt liv, specielt når du er teenager,” siger Vincent F. Hendricks.

Unge spejler sig i succes

Unge mennesker har altid spejlet sig i det succesfulde. Men hvor idolerne førhen var popstjerner, professionelle fodboldspillere eller hollywoodskuespillere, spejler unge sig i dag i nogle, der antageligvis er på samme niveau som dem selv. Men som tilsyneladende bare har et meget federe liv. 

”Ideen om at spejle sig i det succesfulde har fået en helt anderledes transparent børs, fordi du kan holde øje med likes, shares og clicks, som alle andre også kan se. Hvis min veninde fra skolen og alle de andre laver udfordrende videoer på TikTok, må jeg også lave udfordrende videoer på TikTok,” siger Vincent F. Hendricks med henvisning til den såkaldte boom boom challenge: 

En 15-sekunders video, hvor unge piger filmer sig selv, først med morgenhår, pyjamas eller forvasket hoodie, før en gestus med hånden eller kroppen signalerer klip til anden halvdel af videoen, hvor pigen poserer foran kameraet – nu pludselig forvandlet til en sexbombe med makeup, stylet hår, gerne iført en blazer eller en jakke uden andet tøj inden under.

Hvordan skal pædagoger forholde sig til boom boom challenges eller de mange andre trends på sociale medier, som kan være med til at skubbe til de unges grænser og få dem til at gøre ting for at opnå anerkendelse og likes?

”Det er svært hele tiden at løbe bagefter. For så skal I også være opmærksomme på den nye challenge eller den nye prank, og så kan man jo ikke bestille andet. Derfor er det mere levedygtigt, at man prøver at forklare den næste generation om de sociale dynamikker, der ligger bag. På den måde gør man modstandsdygtigheden generisk,” siger professoren. 

Man adopterer en norm, ingen bryder sig om

Digital dannelse handler ifølge Vincent F. Hendricks om, at de unge forstår strukturen og dynamikken i den verden, de lever i, samt den teknologiske kontekst, og hvilken indflydelse den har på deres liv. Et vigtigt omdrejningspunkt er det socialpsykologiske fænomen flertalsmisforståelser eller pluralistisk ignorance, som især er kendt fra det præventive arbejde i forhold til rygning, alkohol og misbrug.  

I 1990’erne begyndte amerikanske forskere at lave videnskabelige forsøg, hvor de spurgte unge collegestuderende i USA til deres drukvaner. Man stillede dem to spørgsmål: Synes du selv, det er fedt at drikke dig i hegnet om fredagen? Tror du, at dine klassekammerater synes, det er fedt at drikke sig i hegnet om fredagen? Det var helt tydeligt, at majoriteten ikke brød sig om at drikke sig i hegnet om fredagen. Men de troede fejlagtigt, at deres venner og klassekammerater var meget mere positivt stemt overfor druk, end de selv var. Den type fejlvurdering kalder man en flertalsmisforståelse eller pluralistisk ignorance, forklarer Vincent F. Hendricks.  

”Det farlige er, at man adopterer en norm, som ingen faktisk bryder sig om. Vi ved fra forskning, at når det gælder børn og unges risikoadfærd, så trives den pluralistiske ignorance godt. Det eneste, der har vist sig at have en præventiv effekt, er at forsøge at forklare principperne i en flertalsmisforståelse. At prøve at få folk til at forstå, hvad dynamikken er som et præventivt værn mod, at de overskrider egne eller andres grænser.”

Budskaberne kryber ind under huden

Pluralistisk ignorance kan også være på spil, når de unge begynder at dele og like videoer med ekstreme internetfænomener, for eksempel den meget omtalte Andrew Tate, der udbreder kvindefjendske holdninger, mens han poserer i sine dyre Bugatti-biler eller privatfly, gerne med en cigar i hånden. 

”Mange følger Andrew Tate, selv om de ikke bryder sig om ham. Det er underholdning og indbegrebet af det, som hedder infotainment. Men budskaberne kryber jo stadigvæk ind under huden,” siger Vincent F. Hendricks.

Det kan sagtens være et eksempel på en flertalsmisforståelse, forklarer forskeren. 

”Der er faktisk ikke særlig mange, der synes, at det, han siger, er rigtig fedt. Men man tror fejlagtigt, at alle andre synes det. Så har du problemstillingen en gang til: Jo mere en grel information bliver gentaget, jo mere bliver den også hvidvasket. Der sker en umærkelig forskydning i værdisæt.”

Dannelse starter i daginstitutionen

Pædagogernes rolle er ekstremt vigtig, mener professoren. De kan starte en nysgerrig og fordomsfri samtale med de unge om de sociale dynamikker, der ligger bag de normer, som de unge køber ind på, og give dem nogle værdier med, som er vigtige. 

”Som pædagog er man med til at forberede den næste generation til at blive demokratiske medborgere og overtage vores verden. Fra nøglerne til Statsministeriet til kassen i Netto. Dannelse starter i vuggestuer og børnehaver med, at ungerne lærer at interagere med andre. De lærer om ansvar, tillid, empati og alle de grundliggende begreber, som er centrale for, at de kan vokse op og blive myndige, ansvarsfulde samfundsborgere. Derfor er pædagogernes job et ædelt embede. Et super ædelt embede. Hvis pædagogerne ikke gør det, falder samfundet fra hinanden,” siger Vincent F. Hendricks.