Stort arbejdsmiljøproblem for pædagoger får ’bekymrende lidt’ opmærksomhed
En kasse legoklodser bliver væltet ud på gulvet, en serveringsvogn med frugt og vand skubbes skramlende over et dørtrin, et barn slår sig og græder, mens to andre med frydefulde råb sætter gang i en spontan boldleg.
Der er masser af larm og støj, når pædagoger er på job. Og det i en grad, så det risikerer at skade pædagoger og forhindre dem i at udføre deres arbejde tilfredsstillende.
Pædagoger er en af de faggrupper, der i højest grad oplever at være generet af støj på arbejdet. Kun tømrere og snedkere melder om større problemer med forstyrrende baggrundsstøj.
Læs også: Bekymrende høje tal: Kun én faggruppe er mere generet af støj end pædagoger
Støjskader bliver ikke anerkendt
Støj kædes sammen med en række sygdomme og lidelser, hvoraf høretab er den mest oplagte. Svenske studier viser, at förskollärare (svarende til dagtilbudspædagoger i Sverige) har højere risiko for hørelidelser end resten af befolkningen.
I Danmark undersøger forskere netop nu sammenhængen mellem støj på arbejdspladsen og stress, depression, diabetes og infertilitet.
Alligevel er det sjældent, at pædagoger anmelder arbejdsskader som følge af støj. Og det sker stort set aldrig, at skaden bliver anerkendt. I BUPL’s seneste statistik over arbejdsskadesager fra 2022 var der således kun fem sager om høretab. Tre blev afvist, mens to blev trukket tilbage.
BUPL: Vi hjælper medlemmerne fra sag til sag
Det er dybt frustrerende, at pædagogers udfordringer med støj ikke i højere grad bliver anerkendt, mener Johnny Gaardsdal, medlem af BUPL’s forretningsudvalg med politisk ansvar for arbejdsmiljø.
”Vi ved, at det er et stort problem, og vi gør vores bedste for at hjælpe medlemmerne fra sag til sag. Men vi er oppe imod et system, der i højere grad forstår høreskader som følge af ulykker og maskiner end de skader, der kan opstå, når man som pædagog arbejder i vedvarende støj igennem mange år,” siger han.
Tilsyn i frit fald
Det er arbejdsgiverens ansvar, at reglerne for lydniveau og akustik bliver overholdt, og Arbejdstilsynet, der skal føre tilsyn med, at det sker.
En aktindsigt, som Børn&Unge har fået hos Arbejdstilsynet, viser imidlertid, at fokus på dag- og fritidsinstitutioner er i frit fald. Mens der i 2017-2021 blev gennemført over 1.000 tilsyn om året, højest i 2021 med 1.679 tilsyn, var der i 2023 kun 589 tilsyn.
Samtidig er antallet af tilfælde, hvor Arbejdstilsynet har fundet anledning til at påpege problemer med støj i dag- og fritidstilbud, faldet fra 95 i 2019 til kun 32 i 2023.
”Jeg er bekymret for, om Arbejdstilsynet har nok fokus på problemet. Vi har påpeget, at de skal komme mere på tilsyn i dag- og fritidstilbud, da det er helt afgørende for, at vi kan gøre forvaltninger og politikere opmærksomme på, hvor der kan investeres i bedre rammer for børn og pædagoger,” siger Johnny Gaardsdal.
Børn&Unge har forelagt kritikken for Arbejdstilsynet, som ikke har ønsket at medvirke i denne artikel.
Psykisk belastende at arbejde i støj
Det er psykisk megetbelastende for pædagoger at være på arbejde, når der er meget støj. Det går nemlig ud over koncentrationen og tærer på energien, når man ikke rigtig kan høre, hvad der bliver sagt, og ikke er sikker på, at man får kommunikeret den rette besked videre til modtagerne.
Det forklarer Per Møberg Nielsen, der som konsulent igennem mange år har arbejdet med støjforebyggelse i dagtilbud og skoler. Og børn bliver meget mere forstyrret af støj end voksne, tilføjer han.
”Hvis der bliver givet en besked i et øjeblik med meget støj, kan børnene ikke høre, hvad der bliver sagt. Så gætter de. Jo mindre de er, jo sværere er det for dem at gætte, hvad der menes. De bruger hjernekapacitet på at prøve at høre og har derfor mindre kapacitet til at forstå og lære. Ud fra en pædagogisk og læringsmæssig forståelse er det derfor håbløst at kommunikere i støj,” siger Per Møberg Nielsen.
Sæt ind med organisering, pædagogik og indretning
Ifølge Per Møberg Nielsen handler det om organisering, pædagogik og de fysiske rammer, hvis man vil bekæmpe støj på arbejdspladsen. Men normeringer og faglighed spiller også en væsentlig rolle, påpeger Johnny Gaardsdal fra BUPL:
”Man kan forhindre meget støj ved at skabe trivsel, ved at dele børn op i mindre grupper og ved at sørge for, at der er pædagoger på stuen hele dagen. Det kræver en normering, der tillader det gode pædagogiske arbejde. Normeringer, pædagogik og arbejdsmiljø er forskellige håndtag, som arbejdspladsen kan dreje på. Men de hænger sammen og bidrager hver især til at give flere lyst til at blive og være pædagoger i mange år,” siger han.
Læs også: Sådan dæmper I støjen: Stil jer selv disse spørgsmål
