’Bekymrende’: Søgning til pædagogstudiet falder igen-igen
Der er behov for flere pædagoger de kommende år. Mange flere. Men antallet af unge, som søger ind på pædagoguddannelsen er faldet støt de seneste år. Og nu viser nye tal, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har offentliggjort 5. juli, at søgningen i år har nået en ny bund.
5644 personer har søgt ind på pædagoguddannelsen, og det er et fald på fem procent siden sidste år, som igen var en procent lavere end søgningen i 2019.
I det hele taget får de store professionsuddannelser den kolde skulder fra en større andel af de unge: Søgningen til sygeplejerskeuddannelsen er faldet med otte procent siden sidste år, og søgningen til læreruddannelsen er faldet med tre procent.
Til sammenligning er det samlede antal ansøgere til landets videregående uddannelser kun faldet med en enkelt procent siden 2020. I alt 93.388 personer har i år søgt ind på en videregående uddannelse.
BUPL: Bekymrende udvikling
Folketingets aftale om minimumsnormeringer skal give pædagoger bedre rum til at bruge deres faglighed. Men der skal uddannes flere pædagoger til netop at bringe denne faglighed i spil. Og på den baggrund er det fortsatte fald i søgningen til pædagogstudiet bekymrende, understreger BUPL-formand Elisa Rimpler.
”Siden 2016 er antallet af pædagogstuderende faldet 17 procent, og det i en tid, hvor børnetallet stiger. Børnetal og minimumsnormeringer gør, at vi får brug for 14.000 flere pædagoger ferm mod 2030. Det har kæmpe konsekvenser for både børn og unge og for pædagogernes udsigter til i højere grad at kunne bruge deres faglighed, at stadig færre ønsker at blive pædagog,” siger hun.
Læs også BUPL's rekrutteringsudspil
Unge skal kunne se pædagogfagligheden
Elisa Rimpler opfordrer til, at det øgede tilskud til pædagoguddannelsen, som i øjeblikket løber til 2023 skal gøres permanent.
”Der er behov for at sikre en attraktiv uddannelse, som flere søger ind på. Men der er også brug for ordentlige arbejdsvilkår til pædagogerne, når de bliver uddannet. De unge skal kunne se, at pædagoger får en stærk faglighed og har rammerne i deres job til at bruge den. Og selvom mange unge vælger uddannelse med hjertet, så er der altså også behov for en bedre løn. For vi er nødt til at fastholde pædagogerne i faget. Så det er afgørende, at vi får gjort op med lønefterslæbet,” siger hun.
Normeringskrav kan give kommuner problemer
Folketingsaftalen om minimumsnormeringer indeholder et krav om, at pædagogandelen ikke må falde i takt med, at minimumsnormeringerne indføres.
I øjeblikket går det dog den forkerte vej med pædagogandelen på landsplan, og kommunerne ser altså ikke ud til at blive reddet af et boom i søgningen til pædagogstudiet.
”Udviklingen betyder, at det bliver en udfordring at opretholde den krævede pædagogandel. Og det lægger altså pres på regeringen for at få sat gang i en national handleplan for, hvordan vi kan rekruttere flere pædagoger. Der er brug for lokale løsninger, men hvis vi skal opretholde pædagogandelen kræver det altså også en national forpligtelse,” understreger Elisa Rimpler.
Gymnasier kan styrke fokus på pædagogvejen
Elisa Rimpler har savnet lydhørhed hos politikerne både i Folketinget og hos kommunerne i forhold til udfordringerne med pædagogmangel:
”De faktorer, som tiltrækker og fastholder pædagoger, er både regeringen og KL nødt til at komme ind i kampen for,” siger hun.
Det gælder eksempelvis bedre muligheder for efter-videreuddannelser og styrkede seniorvilkår.
”Samtidig vil jeg opfordre til, at man gør mere for at åbne eleverne på de gymnasiale uddannelsers øjne for, at deres uddannelse ikke bare er et springbræt til universitetet, men også til professionsuddannelserne. Det kan en national handleplan hjælpe til, ligesom den kan hjælpe til at styrke voksnes muligheder for omskoling til pædagogfaget,”
