Alene med over 30 børn: Groteske forhold for SFO-pædagoger

Børn, der er overladt til sig selv på legepladsen, mens deres pædagog må tage sig af opgaver indenfor. Pædagoger, der står med 50 eller 60 børn alene. Børn, der forlader SFO’ens område, uden at deres pædagog har overblik over dem.

Situationer som disse fortæller pædagoger om i en ny undersøgelse fra BUPL, der dokumenterer, at mere end halvdelen af pædagogerne i SFO og fritidshjem på det seneste har stået alene med den samlede børnegruppe – i mange tilfælde flere end 30 børn. Og hver tredje pædagog i undersøgelsen oplever, at alenetiden fører til uforsvarlige eller farlige situationer.

Det kan skole- og fritidspædagog Dan Gravgaard fra Absalonskolen i Holbæk tale med om. Han står tit med eneansvaret for op mod 50 børn og har oplevet flere uheld.

”Da jeg startede med at arbejde med børn og unge, var det barnet og relationsarbejdet, der var i centrum. I dag føles arbejdet ofte, som om vi bare kommer med en nøgle og åbner døren til et aktivitetscenter for børnene," siger pædagogen.

Du kan læse hans historie her

BUPL’s undersøgelse tegner et billede af ’groteske forhold’ på fritidsområdet, mener Lars Søgaard Jensen, medlem af BUPL’s forretningsudvalg med politisk ansvar for fritidsområdet.

”Situationen kommer desværre ikke bag på os. Vi ved, at der har været nedskæringer på nedskæringer på fritidsområdet, og nu sender pædagogerne et virkelig stort nødråb til Christiansborg med besked om, at politikerne skal prioritere området nu. De dårlige vilkår presser pædagogernes arbejdsmiljø, og oveni dette er det en katastrofe for børnene, for der er ikke tid og energi til at drage omsorg for det enkelte barn, til relationsarbejde eller til at sikre fællesskaber, man kan udvikle sig i – alt det, som er pædagogikkens kendetegn – når man står alene med børnene i lange perioder af dagen,” siger Lars Søgaard Jensen.

Støttepartier presser på

Den socialdemokratiske regering har indtil videre ikke fremlagt sine bud på, hvordan udfordringerne på fritidsområdet skal håndteres, men nu lægger støttepartierne pres på regeringen forud for de kommende finanslovsforhandlinger.

Radikale Venstre har meldt ud, at partiet vil tilføje 600 millioner kroner årligt til fritidsområdet, mens SF for nyligt har foreslået at afsætte 160 millioner kroner til fritidstilbud samt 125 millioner kroner til at bekæmpe mistrivsel blandt børn og unge. En økonomisk saltvandsindsprøjtning, som der i høj grad er brug for, mener Lars Søgaard Jensen.

”Vi har brug for en politisk genopretningsplan, og herudover skal vi også have styrket lovgivningen på fritidsområdet. Vi skal sikre pædagogfaglig ledelse af SFO’en og sørge for, at pengene bliver på området. Fritidstilbud er både truet af nedskæringer fra kommunen og fra den enkelte skole, fordi der i mange tilfælde ikke følger de nødvendige ressourcer med, når skoledagen gøres kortere, og åbningstiden i SFO’en tilsvarende forlænges,” siger Lars Søgaard Jensen.

Enhedslisten går skridtet længere end de øvrige støttepartier og foreslår at indføre minimumsnormeringer i SFO’er og fritidshjem, så der minimum er én ansat til ni børn. Partiet vil desuden sætte penge af til sociale normeringer. En politik, som BUPL bakker op om:

”Vi har brug for, at der bliver sat en prop i besparelserne, så der ikke kommer yderligere nedskæringer. Og derudover skal vi kunne sætte ekstra ind der, hvor børnene har det sværest, og hvor der kræves en ekstra indsats,” siger Lars Søgaard Jensen.

Det viser undersøgelsen

BUPL’s vilkårsundersøgelse dokumenterer, at pædagoger på fritidsområdet oplever et stort pres og stigende mistrivsel:

• 54 % oplever, at antallet af børn og unge, som mistrives, er stigende. Kun 3 % oplever, det er faldende.
• 33 % siger, at der i mindre grad eller slet ikke er tilstrækkelig tid til at arbejde med børn og unges trivsel og udvikling. 55 % svarer ’i nogen grad’, 14 % svarer ’i høj grad’.
• 58 % har på det seneste været alene med den samlede børnegruppe i perioder af dagen.
• 31 % har inden for det seneste år stået i en situation, der var uforsvarlig eller farlig, fordi de var alene med en stor børnegruppe.

Kilde: BUPL’s vilkårsundersøgelse 2021 Fritidsområdet. 6.042 pædagoger fra 6-18 års området har deltaget.

Pres på regeringen: Støttepartier vil prioritere fritidsområdet

Regeringens støttepartier er enige om, at fritidsområdet skal styrkes ved de kommende finanslovsforhandlinger:

SF: Styrk fritidstilbud og PPR

SF vil ifølge Ritzau styrke fritidsområdet ved at afsætte 160 millioner kroner årligt på finansloven. Samtidig vil partiet ifølge Altinget sætte 125 millioner kroner af til at bekæmpe mistrivsel blandt børn og unge gennem en styrket PPR-indsats:

”Det skal være helt tydeligt, hvor man går hen for at få støtte, og hjælpen skal komme, så snart barnet viser tegn på mistrivsel,” siger børneordfører Jacob Mark til Ritzau.

Radikale: 600 millioner til bedre fritid

Radikale Venstre har meldt ud, at de vil bruge 600 millioner kroner årligt frem mod 2030 på at forbedre fritidsområdet:

"Jeg vil gerne både have flere pædagogiske ledere, flere uddannede pædagoger, der kan hjælpe legen på vej, og jeg vil gerne have nogle skønne rammer med værksteder, kaniner og byggelegepladser," siger børneordfører Lotte Rod til Altinget.

Enhedslisten: Minimumsnormeringer i SFO’er

Enhedslisten foreslår ifølge Altinget minimumsnormeringer på fritidsområdet, så der som et minimum skal være én ansat for hver ni børn.

Først vil partiet dog ifølge Altinget have undersøgt, hvordan normeringerne præcis ser ud i dag. Indtil et ordentligt beslutningsgrundlag er på plads, foreslår Enhedslisten, at man afsætter 100 millioner kroner til sociale normeringer ude i kommunerne.

Pædagogers opråb: Arbejdsskader og børn, der går væk

Hver tredje pædagog på fritidsområdet har oplevet farlige eller uforsvarlige situationer, fordi de har været alene med hele børneflokken. Læs et udpluk af deres kommentarer:

”Jeg har været udsat for en arbejdsskade som følge af, at jeg var alene med en for stor gruppe børn.”

”Jeg var alene på legepladsen med tre 2. klasser. Det er cirka 62 børn.”

”Børnene var alene udenfor, fordi jeg måtte være indenfor med nogle andre børn.”

”Jeg har været ude for, at børn gik udenfor matriklen, fordi jeg ikke havde overblik.”

”Ved sygdom har jeg gentagne gange stået alene på legeplads med op til 50 børn. Vikarer kan være svære at få fat i, og især i skoledelen bliver vi pædagoger ikke dækket ved sygdom.”

”I frikvartererne er vi ofte alene med en blandet stor gruppe børn på et udeområde, og hvis der sker noget, er der ikke en i nærheden, der kan tage over, ergo må jeg beslutte, om det barn, der har slået sig og bløder, selv kan finde en, der kan hjælpe. Eller om jeg kan forlade alle de andre, som for eksempel leger i træer.”

”Jeg har stået alene grundet fravær af fast personale og mangel på uddannet personale, og fordi vikarerne er helt nye og ’grønne’.”

”Jeg var alene i en klasse, hvor de var 22 børn (i 0. klasse). Et barn i klassen er udadreagerende og begynder at tage kvælertag på et andet barn. Jeg får det stoppet med det samme, jeg ser det, og kan se, at barnet, der er blevet taget kvælertag på, er fuldstændig ude af den. Jeg begynder at trøste det barn og spørge, om det er OK. Imens begynder det udadreagerende barn at tage kvælertag på et andet barn. Klassen panikker, indtil jeg må stoppe det andet kvælertag – tage fat i det udadreagerende barn og slæbe vedkommende med ind til min kollega (som i øvrigt også stod alene med en anden klasse).”