Dan er alene med 50 børn i ringe og ribber: Uforsvarligt

Hver fjerde pædagog i en ny undersøgelse fra BUPL oplever at stå alene med 30 børn eller flere. Og skole- og fritidspædagog Dan Gravgaard fra Absalonskolen i Holbæk er en af dem, der trækker statistikken opad. Han og kollegerne står tit med eneansvaret for op mod 50 børn. Det sker, når kollegaer er syge, har omsorgsdage eller på anden vis er fraværende, og der ofte ikke kommer en vikar, eller vikaren er 18-19 år og uuddannet.

”Man kan godt sætte en 18-årig til at spille bordtennis med en mindre gruppe, men meget mere kan man ikke kræve af dem. Og så står man ofte med 40-50 børn i en gymnastiksal, hvor der er reb og ringe, ribber og fodbold og potentielle farer og konflikter alle steder,” siger Dan Gravgaard, der grundlæggende finder det uforsvarligt at stå alene med så mange børn.

Der er sket uheld, også hvor der måtte ringes efter en ambulance: Et barn slog en saltomortale, som børnene ellers ikke må, og landede uheldigt på nakken. Og der er sket klatreskader, hvor børn er faldet ned og har slået ryggen.

Men alternativet er at lukke salen, eller kun have 15 børn inde et kvarter ad gangen.

”Jeg kommer ikke til at stå og sige, hvem der må eller ikke må komme ind, for der er rigtig mange børn, der har brug for at komme hen i den sal og brænde krudt af efter en lang skoledag. Så synes jeg, man skal prioritere det, og så er der et andet rum, der må lukke. Men lige meget, hvilket rum vi lukker, så er der nogle børn, der taber på det,” siger Dan Gravgaard.

Nøglepasser i et aktivitetscenter

Dan Gravgaard har 24 års erfaring som pædagog i tidligere klub og nu skole og SFO. Ligesom hver tredje pædagog i BUPL’s undersøgelse oplever han i mindre grad at have tilstrækkelig tid til at arbejde med børnenes trivsel.

”Da jeg startede med at arbejde med børn og unge, var det barnet og relationsarbejdet, der var i centrum. I dag føles arbejdet ofte, som om vi bare kommer med en nøgle og åbner døren til et aktivitetscenter for børnene. Det bliver ren pasning, og vi har ikke tid eller overskud til at udvikle børnene og arbejde med deres relationer eller hjælpe dem med det, der er svært. Der presses så mange børn med særlige behov ind i skolerne i dag, men ressourcerne til at hjælpe dem er ikke fulgt med,” siger han.

For Dan Gravgaard hænger presset i hverdagen sammen med, at der ofte er uuddannet personale, eller personalet ikke bliver fagligt udviklet, og at der mangler tid til hel basal koordinering.

Han savner tid til faglig sparring med veluddannede kollegaer og forberedelsestid.

”Grundlæggende mangler ressourcerne jo, men en stor fejl ligger også i, at pædagoger i skole og SFO’er ikke har tid i hverdagen til at udvikle hinanden. Hvis ikke vi udvikler os selv som pædagoger og som personalegruppe, men bare kæmper os bedst muligt igennem dagen, kan vi heller ikke udvikle børnene. Hvis man omvendt har sin faglighed og sit team med sig i planlægningen af dagen, så tror jeg, man kan undgå mange konflikter og farlige situationer,” siger han.

Børnene betaler prisen

Dan Gravgaard oplever, at hans arbejdsplads prøver bedst muligt på at skabe en god hverdag for børnene, men ressourcerne er så ringe, at hverken planlægning eller godt samarbejde kan redde alt.

Han efterlyser politikernes bevågenhed på området.

”I coronatiden var vi pædagoger pludselig rigtig vigtige, og i starten fik vi skulderklap for at stå i front, og ’hvor gør I det godt’, lød det. Men senere blev det bare sådan en selvfølge, og vi skulle bare passe børnene, så alle andre kunne passe deres arbejde, og vi skulle også klare nødpasningen for lærerne. Det var nok der, vi skulle have strejket, for jeg savner, at politikerne for alvor får øjnene op for, hvor vigtige, pædagoger er for samfundet. Jeg bliver trist af at se, hvor ringe ressourcer vi kæmper med hver dag, og både pædagoger og børn betaler prisen,” siger Dan Gravgaard.

Se din kommune: Så mange af SFO-pædagogerne står alene

I BUPL's vilkårsundersøgelse svarer 58 procent af pædagogerne i SFO'er og fritidshjem 'ja' til, at de i perioder af dagen var alene med den samlede børnegruppe sidste gang, de var på job.

Men der er store udsving fra kommune til kommune, viser undersøgelsen. Eksempelvis svarer 27 procent af de adspurgte SFO-pædagoger i Nyborg Kommune 'ja,' mens det gælder hele 82 procent af SFO-pædagogerne i Egedal Kommune.

Kilde: BUPL’s vilkårsundersøgelse, september 2021. Nogle kommuner er udeladt grundet spinkelt datagrundlag i den pågældende kommune.