Åbner dansk-ukrainsk dagtilbud: Jeg viser børnene hverdagen i dansk børnehave

Mens en række kommuner gør klar til at tage imod ukrainske flygtningebørn og deres mødre, har Hvidovre oprettet en legestue, hvor to dansk-ukrainske pædagoger, som i forvejen arbejdede i kommunen, skal tage imod de yngste flygtningebørn og deres mødre.

En af dem er Yuliya Abu Hamad, som til daglig er vuggestuepædagog i Børnehuset Tryllestien. Hun blev tippet af sin leder om, at Hvidovre Kommune havde efterspurgt ukrainsktalende pædagoger, som var interesserede i at lave et frivilligt dagtilbud til de yngste ukrainske flygtningebørn og deres mødre.

”Jeg var glad for at få tilbuddet om at være med. Da krigen brød ud, var både jeg og min familie meget chokerede. Vi hjalp ved at sende penge afsted til Ukraine, men pludselig fik jeg mulighed for at hjælpe på et nærværende og menneskeligt plan i kraft af min baggrund og min faglighed,” fortæller hun.

Kommune: Vi vidste tidligt at der var brug for særligt tilbud

Allerede kort efter Ruslands invasion i Ukraine blev det tydeligt for forvaltningen i Hvidovre Kommune, at de måtte oprette et dagtilbud til de ukrainske flygtningebørn og deres mødre.

”Vi stillede kommunens vandrehjem til rådighed for ukrainske flygtninge, og vi fik hurtigt et forholdsvist højt antal. Så vi var tidligt bevidste om, at vi måtte lave et tilbud,” siger Flemming Østergaard Hansen, souschef for Hvidovre Kommunes Center for Børn og Familier.

På et møde med kommunens daginstitutionsledere efterspurgte forvaltningen ukrainsktalende pædagoger, som kunne være interesserede i indsatser for de nyankomne flygtningebørn og deres mødre.

”Der er ingen tvivl om, at det er en fordel i vores arbejde med at skabe tryghed hos både børn og mødre, at vi har to dygtige medarbejdere, som taler ukrainsk og kender de ukrainske flygtninges kulturelle referencer,” siger Flemming Østergaard Hansen.

Viser hverdagen i en dansk børnehave

Legestuen er oprettet på en lokal skole i nærheden af, hvor de ukrainske flygtninge er indkvarteret. Den er åben mandag, onsdag og fredag. Indtil videre er der tilknyttet to pædagoger og en psykomotorisk terapeut.

”De yngste børn er fire år, så vi prøver at holde en struktur, som ligner hverdagen i en dansk børnehave. Vi har kreative aktiviteter om formiddagen, og vi kan bruge den lokale gymnastiksal og har adgang til legeplads, så vi kan skabe en afvekslende hverdag,” fortæller Yuliya Abu Hamad, som i øjeblikket deler sin arbejdstid mellem legestuen og sin normale arbejdsplads.

Seks børn kommer i legestuen, og de bliver typisk hentet mellem klokken 13-14. De første gange var mødrene med, men nu udnytter mange af mødrene, at de kan få tid til sig selv og til at ordne papirarbejde og søge job.

”De ser, at deres børn er trygge her. Når mødrene kommer, fortæller børnene med glæde om, hvad vi har lavet i dag. En af drengene sagde: ’Mor, det her er den bedste børnehave, jeg nogensinde har været i.’ Der fik jeg næsten tårer i øjnene. For jeg mærkede, at vores indsats nytter, og at vi gør noget rigtigt.”

Sådan leger danske børn ikke krig

Yuliya Abu Hamad oplever engagerede børn, som kan lide, når hun og kollegerne sætter aktiviteter i gang, men som også er gode til at finde på lege selv.

”Jeg bruger min viden om, hvordan jeg kan understøtte legen og hjælpe den til at vokse, så flere kan være med, uden at legen bliver slået ihjel. Samtidig er relationsarbejdet i front hele tiden. Jeg bruger mine erfaringer fra min vanlige praksis meget. For det her er almindelige børn, som er vant til at være i børnehave, også selvom nogle af dem har haft voldsomme oplevelser, eller har mødre, som har,” fortæller hun.

Netop de voldsomme oplevelser har Yuliya Abu Hamad og kollegerne mærket lidt til:

”Nogle af børnene legede krig på en meget realistisk måde. ’De bomber nu! Kom ned i beskyttelsesrummet,’ råbte de. Det krævede ikke en særlig indsats fra os, men jeg tænkte, at sådan leger danske børn ikke krig,” fortæller hun.

Var nødt til at holde facaden

Yuliya Abu Hamad har selv familie i Ukraine. Nogle bor i områder, hvor der er forholdsvist roligt, mens andre enten er flygtet eller bor i byer, som er ramt af krigen. Selvom konflikten kommer tæt på nu, holder hun fokus på sin opgave med at sikre de ukrainske børn en tryg hverdag.

”På mødet, hvor vi blev introduceret for mødrene, hørte jeg historier, som bare gav mig lyst til at sætte mig ned og tude. Men jeg var nødt til at holde facaden indtil jeg kom hjem til min familie. De mødre skulle se mig som en, der kunne give tryghed til deres børn, Og nu, hvor mødrene ser, at deres børn er glade og trygge hos os, får de selv en tryghed til at håndtere de mange ting, de står med,” siger hun.

BUPL: Oplagt at bruge ukrainske pædagogers viden

Børn&Unge har flere eksempler på kommuner, som har dansk-ukrainske pædagoger ansat, og trækker på deres viden.

Læs også: Ukrainsk pædagog i Danmark: Sådan kan I tage imod børnene

Og det er helt oplagt at udnytte sådanne ressourcer, mener Birgitte Conradsen, næstformand i BUPL.

Samtidig kan modtagetilbud være en god løsning for børnene, især på kort sigt, vurderer hun:

”Det vil typisk også være den løsning, der tager bedst højde for, at mange kommuner har meget svært ved at skaffe pædagoger og tolke nok til opgaven,” siger Birgitte Conradsen.

Det er dog afgørende, at modtageinstitutioner ikke bliver en endestation, hvor børnene bliver parkeret i parallelfællesskaber, understreger BUPL-næstformanden.

BUPL opfordrer samtidig kommunerne til at inddrage de ukrainske mødre i opgaven med at sikre en tryg hverdag for de yngste flygtningebørn. Og så er det afgørende, at indsatsen med at tage imod de ukrainske flygtningebørn ikke går ud over indførslen af minimumsnormeringer.

Råd til pædagoger: Brug jeres faglighed og erfaringer

Det nyoprettede tilbud i Hvidovre Kommune løber i første omgang til 1. maj, hvorefter planen er, at ukrainske børn kan blive overflyttet til en af kommunens almene daginstitutioner.

Og Yuliya Abu Hamad er glad for, at hun kan lette overgangen til livet i en dansk daginstitution. Hun vurderer, at danske pædagoger er godt rustet til opgaven med at tage imod de ukrainske flygtningebørn.

”Danske pædagoger er dygtige, og de har en faglighed, de kan læne sig op ad. Mange pædagoger har allerede erfaringer med indkøring af børn, som ikke taler dansk, eller hvis forældre ikke gør. Og de erfaringer skal pædagogerne trække på. Men det er klart, at sproget er en udfordring, eksempelvis ved forældrearbejdet, hvis forældrene ikke kan engelsk,” siger Yuliya Abu Hamad, som samtidig opfordrer til, at der afsættes ekstra ressourcer både pædagogisk og til tolke.

Pædagoger, som ønsker at læse mere om modtagelse af flygtningebørn, kan blandt andet finde information i håndbogen ’Pædagogik for flygtningebørn,’ som Røde Kors har lavet i samarbejde med Roskilde Universitet og Københavns Professionshøjskole.