Vi står med en stor opgave: Ukrainske børn har brug for det, pædagoger kan. 

Ukrainere på flugt fra krigen i deres hjemland begynder nu at banke på for at komme ind i det danske samfund. Myndighederne har travlt med at give opholdstilladelser efter den nye særlov, men sagsbehandlerne kan slet ikke følge med. I den seneste opgørelse fra Udlændingestyrelsen er det kun 919 ukrainere, der har fået opholdstilladelse, heraf lidt under 40 procent børn under 18 år. Men der ligger et bjerg af ansøgninger – faktisk 12.585 - og venter på at blive behandlet. Tallene er fra 29. marts.

Og der er helt sikkert flere på vej, for myndighederne anslår, at omkring 12.000 voksne og lige så mange børn er i Danmark og vil søge ophold efter særloven. Og de forventer, at der vil komme mere end 100.000 flygtninge.

Der venter pædagoger en kæmpestor opgave, siger BUPL’s formand Elisa Rimpler.

”Det er klart, når man har børn, som kommer fra en krig, som har skulle efterlade deres far, deres hjem, deres familie og venner, så har de brug for det, som pædagoger kan. Det stiller os i et dilemma, for vi kan ikke stå over her. Det er en opgave, vi er nødt til at tage, og så må politikerne tage ansvaret for de løsninger, der skal til.”

Der er i forvejen en stor udmattelse

Problemet er især, at de mange flygtningebørn kommer lige i kølvandet på coronakrisen, der i den grad har presset pædagogers arbejdsvilkår.

”Så der er ikke nogen buffer at tage af. Der er en stor udmattelse ovenpå corona. I forvejen har vi ikke på daginstitutionerne kunne mærke, at vi har fået over to milliarder kroner ud til bedre normeringer, fordi vi har været så pressede på grund af corona,” siger Elisa Rimpler og peger på, at der samtidig er kolossal mangel på pædagoger.

”Det er svært at rekruttere, og der er mange ledige stillinger. Det gør det ikke ligefrem lettere, at vi nu står overfor en opgave, der kræver rigtig meget pædagogisk ekspertise.”

Klogt med modtagespor

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil mener, at flygtningebørnene i første omgang skal i modtageklasser og modtageinstitutioner. Hvad tænker du om den ide?
”Det er klogt. Vi ved ikke, hvor mange børn det kommer til at dreje sig om, og så er vi nødt til at have modtageinstitutioner og modtageklasser, måske også modtagehold på fritteren. Men på sigt er vi nødt til at sikre den nødvendige integration.

Brug for ukrainske mødre

Kan de ukrainske mødre, der kommer, de gå ind i en institution og løfte en opgave der?

”Der vil være brug for de kræfter, de kommer med. Der vil måske være mødre, der har noget, der ligner en pædagoguddannelse. Udfordringen er, at der stadig er en sprogbarriere, en kulturel barriere. De kan godt have en understøttende funktion, men det kræver som minimum, at de har nogle engelskkundskaber, så man på modtageinstitutionen kan kommunikere med hinanden. Men det vil være godt for de ukrainske børn med nogen, der kan sproget” siger Elisa Rimper.

Løsninger, vi aldrig har set før

Der bliver brug for utraditionelle løsninger, hvis modtagelsen af så mange flygtninge skal gå godt. Børne- og Undervisningsministeren har foreslået, at pensionerede pædagoger og pædagogstuderende hjælper til, ligesom det er foreslået, at pædagoger på nedsat tid frivilligt kan arbejde mere.

”Men selv med de kortsigtede løsninger vil der stadig ligge et stort pres på pædagogerne. Så politikerne må sikre, at man fastholder minimumsnormeringer, og at man uddanner de pædagoger, der mangler. Man skal skrue på alle de knapper, der er til rådighed,” siger Elisa Rimpler og peger på, at man også kan tilbyde merituddannelse til medhjælpere - og lønbonusser, så pædagogerne er villige til at arbejde mere i et stykke tid.

”Men alt efter antallet af flygtninge kommer vi til at se nogle løsninger, som vi aldrig har set før.”

Større børn har brug for fritidspædagogik

Indtil nu har modtageindsatsen i Børne- og Undervisningsministeriet primært drejet sig om skole og dagtilbud. Det fritidspædagogiske område står lidt i baggrunden, og der er ikke sat penge af til, at flygtningebørn bare kan komme i SFO og klub. Men fritiden kan være afgørende, understreger Elisa Rimpler.

”Netop det at børnene kan være sammen under friere rammer, hvor de kan lege sammen, er afgørende for, at de oplever, at de får en så normal hverdag som muligt. Så der vil både være behov for, at de er i SFO, fritids- og ungdomsklubber, ligesom de måske skal have hjælp til at komme i den lokale fodboldklub. Det skal der være ressourcer til,” siger hun og understreger, at BUPL lokalt vil gå i dialog med kommunerne, så der kommer ressourcer til at løse opgaven.

Hvor er smertegrænsen?

Du siger, pædagogerne ikke kan stå over på den her opgave. Er der en smertegrænse?

”Vi er der, hvor vi vil sige, at med det, vi kræver af vores institutioner, så har vi nået smertegrænsen i dag. Men vi står overfor en situation, hvor mennesker flygter fra krig og bomber, og børn kan vi ikke bare være ligeglade med. Vi kan ikke vende dem ryggen. Det er en opgave, vi er nødt til at tage,” siger Elisa Rimpler.

”Det værste, der kan ske, er, hvis politikerne siger, at vi bare skal tage flygtningebørnene oveni, for så får vi en decideret velfærdskrise, hvor institutionerne bukker under, og flere pædagoger forlader faget. Det skal vi gøre alt for at undgå.”