5 forskere dumper kvalitetsmåling: Hvor er børneperspektivet?

88 danske dagtilbud er blevet kvalitetsmålt af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og sat i kvalitetskasserne 'god', 'tilstrækkelig', 'utilstrækkelig' og 'fremragende'. Men metoden bag kan ikke bruges til at vurdere kvaliteten i dagtilbud. Det mener BUPL og fem førende forskere.

For snæver, voldsomt problematisk og siger intet om pædagogisk kvalitet. Det er bare tre kritikpunkter fra fem forskeres vurdering af ECERS-3, der er metoden bag en kvalitetsmåling i 88 danske dagtilbud fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

EVA's undersøgelse, der fremføres som Danmarks største kvalitetsmåling i dagtilbud, har mildest talt mødt hård modvind, siden den blev offentliggjort i mandags. Blandt andet fra BUPL's formand, Elisa Rimpler. Det amerikanske ECERS-3 er problemet, da flere mener, at metoden ikke kan bruges til at vurdere danske dagtilbuds kvalitet.

Metoden ’Early Childhood Environment Rating Scale, Third Edition,’ i daglig tale forkortet til ECERS-3 fungerer ved, at en observatør besøger et dagtilbud i tre timer. Derefter besvarer observatøren 35 spørgsmål med en lang række underspørgsmål, og institutionen får point for hvert punkt. Pointene tælles sammen, og dagtilbuddet vurderes på skalaen: Fremragende, god, tilstrækkelig eller utilstrækkelig kvalitet. Resultatet af undersøgelsen er, at 19% af de 88 dagtilbud har god kvalitet, 75% har tilstrækkelig kvalitet og de resterende 6% har utilstrækkelig kvalitet.

Flere af de forskere, Børn&Unge har talt med, sætter spørgsmålstegn ved idéen om at vurdere kvalitet ud fra en pointscore. No Emil Kampmann er lektor og ph.d. på Københavns Professionshøjskole og har forsket i kvalitet i dagtilbud. For ham gør ECERS-3 op med den danske pædagogiske tradition og kan derfor ikke bruges til at måle kvaliteten i danske dagtilbud.

»At mange timers interaktion, børneliv og børnesamvær skal koges ned til en score, der hedder 4,5 eller 2,3 giver ikke mening. Det er voldsomt problematisk, fordi det forandrer blikket på pædagogikken fra at være noget, der er komplekse processer, til noget, der er entydige resultater,« siger han.

Siger intet om pædagogisk kvalitet

Nogle af de parametre, som kvaliteten i de 88 dagtilbud måles ud fra, er, om børnene oplever meget ventetid mellem aktiviteter, eller om der mangler legematerialer på stuen. Et af spørgsmålene handler om byggeklodser. Har en institution både massive og hule klodser, får den en højere vurdering, end hvis institutionen kun har den ene type klodser.

Metoden har et skole- og læringsperspektiv, som ikke giver mening for den pædagogiske kvalitet, mener BUPL. Det er Jan Thorhauge Frederiksen, lektor i pædagogik på Københavns Universitet enig i. Han siger:

»ECERS-3 bruges til vurdering af læringsmiljøer. Redskabet måler, hvordan rammerne fungerer, men det siger intet om børns udvikling og den pædagogiske kvalitet.«

De fem forskere er enige i, at undersøgelsen ikke kan tegne et helhedsbillede af kvaliteten i de danske dagtilbud. Det er metoden ikke god nok til at kunne afdække, siger Andreas Rasch-Christensen, der er forsknings- og udviklingschef i VIA University College.

»Undersøgelsen sigter for snævert i forhold til det besluttede fundament for kvalitet, som er det pædagogiske grundlag i den nye styrkede læreplan. Det er jo pejlemærket for kvaliteten i de danske dagtilbud,« siger han.

Hvor er børneperspektivet?

Et andet kritikpunkt af ECERS-3 er det manglende børneperspektiv i metoden. Flere af forskerne mener, at ECERS-3 har for meget fokus på, at kvaliteten skal kunne måles ud fra x antal faktorer uden at overveje børneperspektivet.

Det er dybt problematisk, mener ph.d. og lektor ved Roskilde Universitet Annegrethe Ahrenkiel.

»Det er et problem, at man opfatter kvalitet som noget selvindlysende, som noget objektivt, der venter på at blive målt og sammenlignet. Som om der er universelle og entydige normer for, hvad kvalitet er. Og at eksperter derfor kan komme udefra og måle kvalitet. I dagtilbudsloven står der, at der skal tages udgangspunkt i et børneperspektiv. Hvor er det henne i ECERS-3?« siger hun.

Det er forsker Pernille Juhl enig i. Hun er også ph.d. og lektor ved Center for Daginstitutionsforskning på Roskilde Universitet og har undersøgt ECERS-3 som metode.

»ECERS-3 kan ikke fortælle noget om kvalitet fra et børneperspektiv. Uden det kan vi ikke blive klogere på, hvad det, vi voksne definerer som kvalitet, betyder for børnene,« siger Pernille Juhl.

Børn&Unge forholdt kritikken for Dina Madsen, områdechef for dagtilbud hos EVA, i sidste uge. Hun mener, at ECERS-3 er det helt rette redskab til at vurdere kvaliteten i dagtilbud.

Læs hendes forsvar for metoden i denne artikel.

Læs hele EVA's undersøgelse om kvaliteten i de danske dagtilbud her.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.