Kras kritik: Sådan kan I ikke måle kvalitet i dagtilbud

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er på vej med en måling af kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø i danske dagtilbud. Forsker og BUPL er stærkt kritiske over for det måleredskab, EVA har brugt. EVA afviser kritikken.

Artikel

Mikkel Kamp, journalist

Udgivet den 22. januar 2020

I næste uge offentliggør Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) en måling af kvaliteten i 88 danske dagtilbud. Men allerede inden offentliggørelsen mødes den metode, som EVA har brugt, med hård kritik.

Det er temmelig tvivlsomt, om det amerikanske redskab ECERS-3, som EVA har brugt, overhovedet siger noget om kvaliteten i et dansk dagtilbud:

»ECERS-3 bruges til vurdering af læringsmiljøer. Redskabet måler, hvordan rammerne fungerer, men det siger intet om børns udvikling og den pædagogiske kvalitet,« fortæller Jan Thorhauge Frederiksen, lektor i pædagogik på Københavns Universitet.

Han har undersøgt ’Early Childhood Environment Rating Scale, Third Edition,’ i daglig tale forkortet til ECERS-3. Det fungerer kort fortalt sådan, at en observatør besøger et dagtilbud i tre timer. Derefter besvarer observatøren 35 spørgsmål med en lang række underspørgsmål, og institutionen får point for hvert punkt.

Når man dykker ned i spørgsmålene, kan det være svært at se sammenhængen mellem talvurderingen og kvaliteten, forklarer Jan Thorhauge Frederiksen. Han peger på, at et af spørgsmålene handler om byggeklodser. Har en institution både massive og hule klodser, får den en højere vurdering, end hvis institutionen kun har den ene type klodser.

»Det er uklart for mig, hvad sammenhængen er mellem typen af byggeklodser og den pædagogiske kvalitet, men hvis man vil score højere i ECERS, kan man vælge at indkøbe bestemte klodser. Det giver ingen mening, men det har indflydelse på, hvordan institutionen bliver bedømt,« siger han.

Påvirker hverdagen

Hvis en kommune ligesom EVA beslutter at bruge ECERS-3 som kvalitetsredskab, kan det påvirke mange handlinger i hverdagen, uden at det skaber bedre kvalitet, påpeger Jan Thorhauge Frederiksen, der har læst flere kommunale kvalitetsrapporter, som allerede er påvirkede af standarderne i ECERS-3.

En af de standarder – og altså et af de 35 spørgsmål, observatørerne skal besvare – handler om håndvask. I en jysk kommune stod der derfor i en kvalitetsrapport, at hvis man ville score højere, kunne man indføre procedurer omkring håndvask, som matcher anbefalingerne i ECERS-3.

»Det handler ikke pædagogisk kvalitet. Pædagoger, der har arbejdet med det, siger, at et af konsekvenserne kan være, at man vasker rigtig meget hænder,« siger han og tilføjer, at han ser et særskilt problem i, at konsulentfirmaer får mulighed for at tjene penge på at hjælpe kommuner med at blive bedømt bedre af ECERS-3.

»Så kan de tjene penge på, at fortælle, hvordan man nemt får en bedre score.«

Passer ikke til Danmark

EVA kalder ECERS-3 for et internationalt anerkendt redskab. Det er helt korrekt, og i USA er det blevet underkastet forskeres kritiske blik, fortæller Jan Thorhauge Frederiksen.

»Men det er ikke gjort i Danmark med den danske oversættelse. Man stoler åbenbart på, at når det virker i USA, så virker det også i Danmark. Men et dansk dagtilbud er væsentlig anderledes end et amerikansk,« siger han.

BUPL-formand Elisa Rimpler er også skeptisk over for, om ECERS-3 kan måle kvaliteten i dagtilbud. Hun peger netop på, at redskabet ikke er tilpasset danske forhold.

»Det er udviklet i USA og tager ikke højde for den kultur, vi har i danske dagtilbud, hvor vi arbejder med at understøtte barnets selvstændige udvikling og har fokus på, at de skal blive demokratiske medborgere. Det er ikke med, ligesom hele børneperspektivet, der er grundlaget i den styrkede pædagogiske læreplan, heller ikke er med,« siger hun.

Når man via ECERS-3 sætter spot på noget, så kommer det også i fokus. Det er et stort problem, for det fokus kommer ikke til at være på børnene, advarer Elisa Rimpler.

»Det pædagogiske område har ikke brug for, at der hvert 2. år kommer en konsulent ud og fortæller, om man lever op til nogle standarder, som er baseret på mere eller mindre tilfældige, men målbare faktorer. Helt grundlæggende er det afgørende i dagtilbud at havde fokus på børneperspektivet og leg,« siger hun.

Det bedste redskab

EVA har vurderet, at ECERS-3 er det bedste redskab til at vurdere kvaliteten i dagtilbud, siger Dina Madsen, områdechef for dagtilbud hos EVA.

»Vi besluttede at bruge det, fordi det er internationalt anerkendt og blandt andet bliver brugt i England og Norge og en række danske kommuner. Samtidig er det udviklet af forskere og har i højere grad end andre observationsredskaber været underlagt systematisk kvalitetskontrol,« fortæller hun.

Overordnet set passer ECERS-3 til hverdagen i danske dagtilbud, mener Dina Madsen.

»Udgangspunktet er barnets perspektiv, og det gennemgående fokus er kvaliteten af samspillet mellem børn og voksne,« siger hun og svarer på kritikken af, at nogle elementer ikke umiddelbart er relevante set fra en dansk pædagogs synspunkt.

»Der er mange forskellige kriterier, og enkelte af dem falder lidt uden for en dansk dagtilbudstradition. Det gælder for eksempel i forhold til sikkerhed, men her er det heller ikke sådan, at ECERS-3 sigter mod, at vi skal have fuldstændig risikofrie børneliv,« siger Dina Madsen og tilføjer, at i forhold til eksemplet med procedurer for håndvask er anbefalingerne i overensstemmelse med de danske anbefalinger.

Områdechefen understreger, at selvom man kan hive enkelte elementer ud og vurdere dem i forhold til, om de passer til danske dagtilbud eller ej, så rykker enkelte punkter ikke meget på den samlede score.

»I alt er der 460 kriterier i materialet, så enkelte kriterier har meget lille betydning for den samlede score. Man kan ikke få scoren i top ved at indføre procedurer for håndvask eller købe nogle bestemte klodser. Der skal meget mere til,« siger hun.