10.000 COVID-arbejdsskader: Pædagoger har stadig mén et år efter coronasmitte

Coronasmitten i samfundet stiger støt i takt med, at vi nærmer os årsdagen for den store coronabølge i det sene efterår 2020, hvor hundredvis af pædagoger blev smittet.

Og for en lang række af disse pædagoger er konsekvenserne af coronasmitte stadig en del af hverdagen. Mange pædagoger har nemlig stadig senfølger efter COVID-19-sygdom, selvom det er mange måneder siden, de blev smittet.

Pædagoger blandt hårdest ramte faggrupper

Og pædagogerne har været hårdt ramt, viser nye tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Arbejdsskademyndigheden har modtaget over 10.000 anmeldelser af arbejdsskader som følge af COVID-19-smitte på jobbet, og daginstitutioner er det arbejdsområde med 3. flest anmeldelser. Kun i hospitals- og ældresektoren er der flere anmeldte arbejdsskader.

Daginstitutionsområdet har er omkring 760 anmeldte COVID-19-arbejdsskader.

På SFO- og klubområdet, hvor smitten blandt børn i øjeblikket er høj, er der i øjeblikket omkring 110 anmeldelser.

543 af de pågældende sager drejer sig om medlemmer af BUPL.

Et år efter smitte: ’Klappen går bare ned’

En af de pædagoger, som stadig har senfølger mere end et år efter at være blevet smittet, er Rikke Svendsen fra Kolding. Hun blev smittet i oktober 2020 af et barn i den integrerede institution, hvor hun arbejder.

Da hun kom tilbage på job efter sygdomsforløbet, havde hun så store mén, at hun fik en delvis sygemelding og arbejdede på stærkt nedsat tid. Hun er først for nylig kommet op på sit normale timetal.

"Jeg har stadig ondt i arme og ben, og jeg er oftere træt og udmattet end før smitten. Jeg kan være omtåget mentalt af og til, og jeg har flere gange oplevet at sidde i et møde, hvor klappen bare går ned, så jeg pludselig får brug for ro. Jeg kan også være svimmel en gang imellem, og jeg sover dårligt af og til,” fortæller hun.

Symptomerne er heldigvis aftaget, efterhånden som månederne er gået, men de kan poppe op igen, hvis Rikke Svendsen presser sig selv for hårdt.

Mange har langvarige senfølger

Rikke Svendsen er langt fra alene. En række af de pædagoger, som har anmeldt smitten som en arbejdsskade, har stadig senfølger, oplyser BUPL’s arbejdsskadeteam.

Blandt de hyppigste mén er åndedrætsbesvær og andre luftvejsproblemer, udmattelse, ømhed og nedsat hukommelse.

Ofte er senfølgerne så slemme, at de påvirker pædagogernes mulighed for at udføre deres arbejde. Derfor har en række af de ramte pædagoger været delvist sygemeldte i længere perioder, og nogle er det stadig.

’Tager myndighederne os alvorligt?’

109 af de 543 ramte BUPL-pædagoger har fået anerkendt deres sygdom som en arbejdsskade, og ingen har indtil videre fået afslag. Til gengæld har arbejdsskademyndighederne endnu ikke taget stilling til, om pædagogernes senfølger skal udløse erstatning.

Det er helt naturligt, oplyser BUPL’s arbejdsskadeteam. For en eventuel erstatning afhænger blandt andet af, om senfølgerne af COVID-sygdom er varige eller kroniske. Derfor er afklaring af erstatningsspørgsmål en langstrakt affære.

Den lange ventetid kan være særdeles frustrerende, fortæller Rikke Svendsen. Hendes sag har udsigt til at blive behandlet i foråret 2022.

"Jeg kommer nogle gange til at tvivle på, om myndighederne tager os alvorligt. Jeg har været frontpersonale og har brugt de værnemidler, der var til rådighed. Heldigvis får jeg hjælp af BUPL, og min sagsbehandler har været med hele vejen. Så jeg føler mig godt taget hånd om," fortæller hun.

BUPL: Vi er med hele vejen

Selvom det er naturligt, at sagsbehandlingstiden er lang, har Bitten Persson, medlem af BUPL's forretningsudvalg med blandt andet arbejdsskadesager som politisk ansvarsområde, fuld forståelse for, at ventetiden kan være frustrerende.

”Derfor er det vigtigt, at pædagogerne ved, at vi er med dem hele vejen. Heldigvis ser vi, at et stadig stigende antal pædagoger får anerkendt smitten som en arbejdsskade, selvom processen tager lang tid,” siger hun.

Bitten Persson understreger også, at pædagoger fortsat bør kontakte BUPL’s arbejdsskadeteam (Læs mere her) hvis de mener, de er blevet smittet på jobbet.

BUPL følger arbejdsskademyndighedernes afgørelser tæt, ikke bare i pædagogernes sager, men blandt frontpersonale generelt.

’Arbejdsgiver har et stort ansvar’

Bitten Persson understreger, at arbejdsgiverne har et stort ansvar for at støtte de pædagoger, som er blevet smittet på jobbet.

”Pædagogerne er blevet smittet, mens de har arbejdet som frontpersonale. I mange tilfælde i situationer, hvor der – på trods af opråb fra BUPL – ikke har været tilstrækkelige værnemidler. Så vi forventer naturligvis, at arbejdsgiverne tager et særligt hensyn, så institutionerne fortsat kan rumme og støtte de pædagoger, som er hårdt ramt af senfølger,” siger hun.

Bitten Persson opfordrer samtidig senfølgeramte pædagoger til at tage en snak med deres tillidsrepræsentant, hvis de ikke allerede har gjort det.

Læge: Vacciner kan skåne pædagoger for ny smittebølge

Epidemiolog og afdelingslæge ved Aarhus Universitetshospital, Christian Wejse, vurderer, at den igangværende smittebølge vil ramme pædagogerne langt mindre hårdt, end den gjorde på samme tid sidste år.

Det skyldes, at langt de fleste pædagoger er vaccinerede og dermed godt beskyttet mod et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med COVID-19.

Men coronavaccinerne var ikke tilgængelige, da Rikke Svendsen og flere hundrede andre pædagoger blev smittet i efteråret 2020. Og Rikke Svendsen er frustreret over, at en sygdom, hun er blevet smittet med på jobbet, stadig mærker hende.

”Ja, det går bedre end tidligere, og jeg har mere overskud, end jeg havde før. Men jeg ved jo ikke, hvordan jeg kommer til at have det om et år. Jeg håber, at senfølgerne væk til den tid, men jeg ved det jo ikke. Og det er frustrerende at stå i den situation på grund af en smitte, jeg har fået på jobbet,” fortæller hun.