Tillid til børnene. Hegnet er gule streger

Nogle drenge kommer løbende i fuld fart på stien. De råber og griner, men standser så op og løber den anden vej. De kunne have fortsat, men det gør de ikke, selvom kun en gul streg på fliserne markerer grænsen til de områder, hvor børnene ikke må være på egen hånd.

Da Børnehaven Porskjær i Galten i Østjylland blev bygget for godt 20 år siden, var der på tegningerne afmærket, hvor hegnet omkring den skulle placeres. Den store grund ville imidlertid have krævet et meget langt hegn, ellers ville grunden og dermed børnenes udfoldelsesmuligheder blive begrænsede. Det var dog ikke den vigtigste grund til, at hegnet aldrig blev sat op, fortæller institutionens leder, Lisbeth Højvang, der har været ansat i næsten hele institutionens levetid.

»Nej, det handlede også om en række pædagogiske overvejelser. Det var holdninger såsom troen på det kompetente barn, der selv kan tage ansvar, der blev afgørende«, siger hun.

Børnehaven er bygget til den funktionsopdelte pædagogik, og det var forholdsvist nyt den gang. Ønsket var at skabe en institution med frihed til selvregulering, og her var beslutningen om ikke at sætte hegn op omkring institutionen et centralt punkt.

»Børnene lærer at blive på institutionens område, fordi de skal. Det er ikke et fysisk hegn, der stopper dem, men en viden om, hvor langt de må bevæge sig,« siger lederen.

For Lisbeth Højvang er det vigtigt at styrke børns selvbestemmelse under ansvar, og at adfærdsreguleringen ikke sker i form af et hegn, men gennem læring. Hun ved dog udmærket, at det ikke alle steder er muligt at undvære hegnet.



Vej er tæt på. Børnehaven Porskjær er normeret til 60 børn og ligger på en store grund, der delvist grænser op til mark og natur. Men børnehaven ligger også tæt på en parkeringsplads og en vej, og selvom der ikke er den helt store trafik, kører der dog jævnligt biler på vejen. Alligevel har Lisbeth Højvang ikke hørt om forældre, der har valgt børnehaven fra på grund af det manglende hegn.

»Havde vi ligget tæt op af en meget trafikeret vej, havde vi selvfølgelig haft hegn. Men hegn kan også give falsk tryghed, for det kan jo være spændende at kravle over eller under det. Børnene er udmærket klar over, hvor langt de må gå, og de ved også, at det har konsekvenser, hvis de overtræder de gule linjer,« siger lederen.

Pædagogerne ved godt, at de gule striber ikke altid respekteres. Løber en bold over grænsen, skal børnene give besked til en voksen, der så henter den. Men det kan selvfølgelig være fristende lige at løbe de skridt over stregen og selv hente bolden.

»Sker det, må barnet ikke være ude mere den dag. Forældrene får desuden besked, så de også i hjemmet kan sige, at det går altså ikke.

Børnene holder også selvjustits og bremser hinanden. Det er indarbejdet i hverdagen, og det meste af tiden er børnene slet ikke i nærheden af de gule striber,« siger Lisbeth Højvang.



Nye lærer hurtigt. Når der starter nye børn i børnehaven, introduceres de med det samme til, hvor grænserne går. En pædagog går en runde sammen med et barn eller to og viser grænserne og snakker med børnene om reglerne. I den første tid bliver børnene mindet om, at de skal huske ikke at gå over de gule streger. Gør et nyt barn det alligevel gentagne gange, gøres der en særlig indsats, og de store børn er med til at holde øje med de små. Det sker helt af sig selv.

»Vi voksne holder jo også opsyn. Hos os er det sådan, at der både ude og inde dels er voksne i gang med en aktivitet, dels er voksne, der holder øje med og tager sig af dem, der ikke mere vil være med i den pågældende aktivitet, og giver omsorg til de børn, der har brug for det.

Dermed kan de pædagoger, der er i gang med en aktivitet, helt og holdent koncentrere sig om det. Ordningen betyder også, at der altid er pædagoger, der holder øje med børnene. Men vi ville have haft den samme ordning, hvis vi havde haft hegn,« siger Lisbeth Højvang.



En følelse af frihed. For lederen er de gule streger en del af læringen i børnehaven.

Børnene lærer at man skal respektere regler, og at de skal overholdes. Det regulerer deres adfærd. Lisbeth Højvang er desuden ikke i tvivl om, at fraværet af hegn giver børnene en følelse af frihed. I skovområdet nede bagved kan børnene virkelig føle, at de er helt væk, at de er på hemmelig rejse, og der er ikke noget hegn, der ødelægger den illusion, når de er ’et farligt sted’.

»De tror ikke, vi ved, hvor de er. Men det gør vi«, smiler lederen, før vi går en tur og oplever de gule stregers funktion i praksis.



Det må vi ikke. Hovedparten af børnene leger langt fra grænserne, men i dagens anledning går pædagog Mikael Forst og August på 4 år og Gry på 3 år hen til den gule streg op mod parkeringspladsen. Og på journalistens dumme spørgsmål om, hvor langt de nu vil gå, svarer August hurtigt, at de ikke går over stregen:

»For det må vi ikke,« siger han med eftertryk, mens Gry hopper op og ned på fliserne to centimeter fra stregen.

»Jeg går kun hertil,« siger hun og lader forsigtigt skosnuderne røre stregen.

Men det kan glippe, siger Mikael Forst.

»Altså, hvis de opdager en kat eller noget andet, kan det jo være svært. Men så kommer de som regel og siger det og er kede af det. Og så må de jo ind resten af dagen,« siger han.

I noget krat er en gruppe børn meget optaget af et eller andet. Måske leger de, at de er i urskoven? Der ligger nogle grene, og selv på dem er der gule striber. Man kan altså klatre op i grenstakken, men man skal ikke over på den anden side af den. Der går grænsen.

Lisbeth Højvang fortæller, at der gennem årene faktisk har været eksempler på, at børn har forladt børnehavens område, men hun tror ikke, det ville have været hverken mere eller mindre, hvis der havde været hegn.

»Mange steder har man jo låger, som en forælder måske glemmer at lukke. Og hvis børn virkelig vil væk, kan et hegn ikke stoppe dem, og det kan ligefrem være en udfordring at grave sig under eller klatre over et hegn. Det handler jo meget om, at børnene skal have det så godt, at de slet ikke har lyst til at komme væk«, siger Lisbeth Højvang.

Og i de gule stribers børnehave virker det, som om børnene stortrives.



Ubudne gæster er i orden

Der er intet hegn omkring Børnehaven Porskjær, men betyder det så ubudne gæster i weekender, og når børnehaven ellers har lukket?

Sikkert, og hvad så. Leder Lisbeth Højvang har ikke noget imod, at børn fra området bruger legeplads og arealet i al almindelighed uden for børnehavens åbningstid. Men det betyder, at pædagogerne lige skal gå en runde om morgenen for at sikre, at der ikke ligger efterladenskaber, der ikke bør være der. Det er børnehaven nu ikke plaget af, ligesom det manglende hegn heller ikke betyder flere indbrud.