TEMA. Studerende lærer børn robotsprog

Hvor gammel skal man være for at forstå robotsprog? Det vil sige at kende de elementære principper i kodning, som styrer en robot.

Det spørgsmål havde to hold pædagogstuderende på University College Lillebælt (UCL) sat sig for at opklare i foråret.

To-tre gange om ugen legede de i en time med børn og robotter i en håndfuld fynske børnehaver, og de afsluttede forløbet med en test. Resultatet var overraskende: Alle havde styr på robotsproget, fortæller Janie Hekkelman, en af de studerende:

»Vi troede, at målgruppen var de fire- til femårige, men treårige kan også finde ud af det. Så når nogle siger, at vi skal vente med programmering, til børnene går i skole, så undervurderer de børnenes potentiale.«

Samtidig understreger Janie Hekkelman, at programmering er en leg, som forbereder børnene på skolen. Det er ikke undervisning.

Den nu færdiguddannede pædagog fortæller, hvordan en fireårig pige havde bygget en robot med hjul, som blev ved med at vælte. Ved at prøve sig frem fandt hun ud af at sætte en ekstra klods på for at skabe balance, og så kunne den køre. Det svarer til at sætte den rigtige stump kode ind i programmering, så pigen fik en forståelse af kodning. Hun lærte robotsprog. Når hun skal i skole, vil hun have gode forudsætninger for at programmere ved en computerskærm i ’drag and drop-programmering’. Her skal hun i stedet for klodser vælge tekstblokke med kommandoer som ’ryk fremad’, ’drej til højre’ osv., som hun sætter sammen på skærmen.



Vil hellere bygge. Projektet fra UCL viser, at robotterne appellerer til børn, som er naturvidenskabeligt orienteret. Det fortæller lektor Jannie Nielsen, som underviser i naturvidenskabelige fag på UCL. Hun var vejleder for de studerende.

»Robotter er især spændende for børn, som hellere vil bygge end fortælle om deres weekendoplevelser. Normalt bliver de først ’opdaget’ i skolen. Så det her er i virkeligheden en udvidelse af pædagogisk praksis i dagtilbud,« siger hun.

Underviseren mærker en stigende interesse for robotteknologi blandt de studerende, og det stemmer godt overens med efterspørgslen i institutionerne.

»Det er gennem de studerende og de nyuddannede, at teknologien kommer ind i institutionerne. Vi har for eksempel en institution i Odense, som nu har valgt at lave deres tre praktikpladser om til studerende, som arbejder med teknologi. På den måde sker der en lynhurtig implementering af ny viden og ny teknologi,« siger hun.



Ikke tryllestøv. For Rikke Voldsgaard Risager, chef for innovationsafdelingen hos Blue Ocean Robotics, var projektet et forsøg på at betræde nye stier.

»Vi ville teste, hvor langt vi kunne gå ned i børnegrupper med robotter. Målet var, at børnene stadig skulle synes, det var sjovt, og at det skulle styrke deres naturvidenskabelige kompetencer. Vi vidste intet om førskolebørn og robotter, så vi anede ikke, om det blev et kæmpeflop. Men det er langt over forventning, at selv treårige udvikler den første spæde programmeringskompetence,« siger hun.

Rikke Voldsgaard Riisager mener, at alle børn får brug for en grundlæggende forståelse af teknologien, men ikke alle skal arbejde med selve teknologien.

»Robotterne er bare et hjælpemiddel – ikke tryllestøv. Nogle skal arbejde med robotter, andre skal ikke. Jeg sammenligner gerne med musik. Der er nogle børn, som har mere interesse for det end andre. Sådan er det også med robotter.«



Gode råd til jer, der vil i gang med robotter



● Vær ikke bange for teknologien.

● Vær nysgerrig.

● Brug jeres faglighed – de pædagogiske refleksioner.

● Vælg en eksperimenterende tilgang sammen med børnene.

● Hav for øje, at børn kan rumme noget større.

● Tag pædagogstuderende med robotkundskaber i praktik

Kilde: Pædagog Janie Hekkelman og lektor Jannie Nielsen.



Om projektet

Projektet er del af en 4-årig rammeaftale, UCL har med robotfirmaet Blue Ocean Robotics. Vordende pædagoger, lærere, fysioterapeuter og snart også sygeplejersker skal lære om robotteknologi. Til gengæld får virksomheden testet mulighederne for robotteknologi indenfor de forskellige professioner og spredt interessen for robotter blandt børn og unge.

De pædagogstuderende har arbejdet med Cubelets, som er magnetiske byggeklodser med elektronik indeni, målrettet børn. Klodserne kan sættes sammen til et utal af forskellige robotter fra helt simple til meget avancerede.

Én klods rummer et batteri, en anden en processor til at bearbejde data, en tredje en sensor, som kan måle afstand, mens andre igen har hjul eller lys.

Når de sættes rigtigt sammen kan de sanse, bearbejde information og handle, og det er netop de basale funktioner i en robot.