TEMA: Pro et contra

Dårlig normering kan ikke stoppe en god pædagog

Normeringer, ledelse, andelen af uddannede og læringsmiljøer er alle lige vigtige for kvalitet. Men Ole Henrik Hansen tror ikke på, at dårlige normeringer kan stoppe en god pædagog.

Ole Henrik Hansen, lektor på DPU, Aarhus Universitet, kan ikke umiddelbart prioritere, hvad der betyder mest for kvaliteten af dagtilbud.

»Som forsker vil jeg ikke kunne prioritere, for så ville nogle elementer blive underordnet andre, og det tror jeg ikke, man kan. Det er vigtigt med ledelse. Uddannelse er overordentlig vigtig. Normeringerne er vigtige, og det er gode læringsmiljøer også. Er ledelsen god, men er der ikke uddannet personale, så kan det være det samme. Hvis normeringerne er elendige, har ledelsen ikke noget at arbejde med. Og kan der ikke skabes inspirerende læringsmiljøer, er det også skidt,« siger han.

Til gengæld tror Ole Henrik Hansen ikke på, at pædagogerne ikke kan sørge for god kvalitet, hvis normeringerne er dårlige.

»Der skal mere til at stoppe en god pædagog end en dårlig normering. Normeringer har betydning, men den gode pædagog vil brænde igennem uanset hvad. Jeg tvivler simpelthen på, at normeringer er det vigtigste for kvaliteten. For i vores undersøgelse (’Uligheder og variationer i dagtilbud’, se side 9) kan vi se store forskelle på kvaliteten, selv inden for den samme kommune, som ellers ligner hinanden på normeringerne. Det tyder på, at normeringerne ikke er det mest afgørende. Jeg tror faktisk, at kulturen, tankerne og ikke mindst børnesynet er meget mere afgørende for, om en børnehave eller en vuggestue er god,« siger han.

Ole Henrik Hansen mener dog, at andelen af uddannede pædagoger i en institution kan betyde noget. Det skal forskerne se nærmere på i deres datamateriale.

»Vi ved, at inspirerende læringsmiljøer opstår, hvor der er gode pædagoger. For en god pædagog kan gøre læring sjov og spændende, vedkommende og meningsfuld for børnene. Vi har blandt andet set i en børnehave, hvor man har arbejdet meget med læringsmiljøer, at man har overkommet de kønsforskelle, som vores undersøgelse ellers viser, der er nemlig at drengene ikke profiterer så godt af at gå i børnehave, som pigerne gør,« siger han.

Om forskeren

Ole Henrik Hansen er ph.d. og forsker på DPU, Aarhus Universitet. Er kendt som kritiker af daginstitutioner og af pædagogers manglende empatiske kompetencer. Står i spidsen for et forsknings- og udviklingsprojekt i seks kommuner, der skal udligne forskellighed i kvaliteten i dagtilbud.



Antallet af kompetente pædagoger er afgørende

Isoleret set er tilstrækkeligt med kompetente voksne afgørende for kvaliteten af dagtilbud. Ledelse, andelen af pædagoger eller læringsmiljøer betyder ikke lige så meget.

At der er voksne nok betyder ikke noget i sig selv, mener Andreas Rasch-Christensen, der forskningschef på professionshøjskolen VIA UC.

»Der skal være nok kompetente voksne. Man kan ikke forestille sig, at gode læringsmiljøer og god ledelse kan finde sted, hvis ikke der er nok kompetente pædagoger. Alt andet skal understøtte pædagogernes arbejde. Når man taler om styrkede pædagogiske læreplaner, så kan de kun føre til kvalitet, hvis de understøtter det pædagogiske personale og lederne i deres daglige praksis,« siger han.

Det er helt afgørende for læringsmiljøet og for børns udvikling, trivsel, dannelse og læring, at de er omgivet af veluddannede, kompetente voksne.

»Selvom der ikke altid er voksne til stede i de læringsmiljøer, hvor børnene er – og det kan også være et bevidst valg – så er pædagoger af meget stor betydning for inspirerende læringsmiljøer. Og selvom man ikke forskningsmæssigt kan pege på, at det er ideelt med så og så mange voksne, viser mange nationale og internationale erfaringer, at man ikke kan udvikle læringsmiljøer, der inspirerer og udvikler, hvis der ikke er nok voksne pr. barn.«

Andreas Rasch-Christensen kan godt forstå, at pædagogerne siger, at de ikke kan sørge for god kvalitet med de normeringer, der er i mange kommuner.

»I forbindelse med en styrkelse af den pædagogiske læreplan, har jeg hele tiden sagt, at det er skrøbeligt, hvis det arbejde kommer til at stå alene. Vi har først en brugbar læreplan, når man ude i dagligdagen oplever, at det er et anvendeligt redskab, som man er rustet til arbejde med, og at der er nok hænder til at gøre det,« siger han.

Andreas Rasch-Christensen mener, at man politisk bør have den ambition, at der skal investeres i børneområdet.

»Det er paradoksalt, at vi ved, at det her område er så betydningsfuldt, men at det samtidig får en stedmoderlig behandling både uddannelsesmæssigt og i forhold til at have fokus på det, der skaber kvalitet,« siger han.

Om forskeren

Andreas Rasch-Christensen er ph.d., forsknings- og udviklingschef ved professionshøjskolen VIA University College. Han er uddannet cand.mag. i historie og samfundsfag ved Aarhus Universitet. Han har været formand for flere ministerielle udvalg, senest Mastergruppen, der har udarbejdet et forslag til styrkelse af den pædagogiske læreplan.