TEMA. FOLKESKOLEREFORM: Vi prøver at få det bedste ud af den sidste tid

Mange pædagoger aner ikke, hvad der sker med deres arbejdsplads og job, når skolereformen træder i kraft. Ventetiden er ’træls’, og folk er trætte og slidte, fortæller tillidsfolk fra Hjørring og Roskilde. I Gladsaxe er de glade.

Landet over venter skolepædagoger på, hvordan deres hverdag kommer til at se ud efter sommerferien, når folkeskolereformen træder i kraft. Her forventes de at samarbejde med lærere om en længere og mere varieret skoledag. Men præcis hvordan er mange steder uafklaret. Kommunerne er ikke færdige med forarbejdet, nemlig at udstikke retningslinjerne for en reform.

I Hjørring Kommune er politikerne gået radikalt til opgaven med at lave en ny folkeskole. De har besluttet at lukke alle SFO’erne som en konsekvens af den længere skoledag, som reformen indeholder.

Det har stået klart siden november 2013, hvor kommunen meldte sin kontroversielle beslutning ud. Men hvad der ellers skal ske, er stadig uklart, fortæller Bente Nielsen, pædagog og tillidsrepræsentant på SFO Fristedet på Holmegårdskolen i Hjørring

»Vi ved bare, at vores arbejdsplads bliver lukket, og der kommer noget andet, som vi måske bliver tænkt ind i. Hvis økonomien er til det,« siger hun.

Hun havde håbet, at der ville være en afklaring omkring 1. marts.

»Men eftersom kommunen ikke engang har lederstillingerne på plads endnu, kommer vi i hvert fald hen i april, før vi får besked,« siger Bente Nielsen og kalder situationen ’træls’. Der er dog et enkelt lyspunkt ved den uafklarede situation.

»For hver måned, der går, hvor vi ikke modtager en fyreseddel, har vi et arbejde.«



Den sidste tid. Sammen med kollegaerne prøver hun at få det bedste ud af den sidste tid i SFO’en. »Vi har valgt at sige, at det sidste halve år vil vi nyde. Vi ved, der kommer en kæmpestor ændring. Vi har et håb om at komme med over i den nye skole, men ved ikke noget, så det skal ikke ødelægge det sidste halve år,« siger Bente Nielsen. Pædagogerne er i samarbejde med skolen og lærerne involveret i, hvordan der skal fyldes indhold på den nye skoledag. I forvejen er der på Holmegårdskolen et godt samarbejde mellem lærere og pædagoger, så det er ikke skoledagen, der vækker bekymring, men konsekvenserne for fritidspædagogikken. Det var fritidspædagogikken, Bente Nielsen søgte til for 18 år siden, da hun begyndte på SFO’en, og det har indtil nu været hendes primære job.

»Det, som har været en sidebeskæftigelse for mig, timerne i skolen, bliver jo det primære, hvis jeg får lov til at komme med,« siger hun.



Store besparelser. Også i Roskilde Kommune er der stor usikkerhed om fremtiden. Men skolereformen kommer til at koste arbejdspladser for pædagogerne. Kommunen regner med at fyre 32 personer i klubberne plus 33 i SFO’erne.

Antallet af klubber bliver skåret ned fra 15 til 5. Klubberne har traditionelt stået stærkt i Roskilde Kommune. Stort set alle børn kommer fra SFO’en over i klubben, og de fleste steder går op mod 80 procent af børnene op til 7. klasse i klub. I dag har klubberne åbent fra 11.30-17 fem dage om ugen, men efter sommerferien bliver åbningstiden fra 14.30 til 17.

Den kortere åbningstid bliver en udfordring for klubberne, mener Jesper Christensen, tillidsrepræsentant i Klub Gadegården i Himmelev ved Roskilde.

»Når der ikke er så mange timer at gøre godt med, må vi være meget mere effektive. Vi skal levere det samme, som vi gør nu, med kortere tid og mindre personale, så børnene stadig synes, det er værd at komme i klubben,« siger Jesper Christensen, der frygter, at det kan få en selvforstærkende effekt, hvis børn og unge dropper at gå i klub.

»Hvis der først er nogle, der begynder at vælge klubben fra, er der til sidst ikke et klubområde.«

Præcis hvordan skoledagen, fritidslivet og klubben skal kombineres, er endnu ikke afklaret, og kombineret med besparelserne giver det meget utryghed blandt pædagogerne, fortæller Jesper Christensen.

»Folk er trætte og slidte og venter på at få en afklaring, så man kan komme videre,« siger Jesper Christensen.



Et klart signal. I Haderslev Kommune er der ikke udsigt til fyringer. Tværtimod kunne mange pædagoger drage et lettelsens suk i november, da byrådspolitikere fra Udvalget for Børn og Familier stillede pædagoger og lærere en jobgaranti i udsigt.

Men udvalget var lidt for hurtigt ude, da kun Økonomiudvalget kan give jobgarantier, fortæller Lone Skov Drejer, fællestillidsrepræsentant i Haderslev Kommune.

»Men det har været et klart signal til medarbejderne om, at politikerne ikke tænker det her som et spareprojekt. Det er et godt signal, for det er rigtig svært at gå ind i en reform, hvis man hele tiden skal tænke i, at ’nu er min egen stilling også i spil’,« siger Lone Skov Drejer.

Indtil nu holder signalet også, for ingen er blevet varslet fyret.

Men bortset fra signalværdier og hensigtserklæringer er Haderslev ikke nået langt med skolereformen. Der er ikke sendt forslag i høring endnu, men diverse projektgrupper har travlt med at drøfte sagen.

Lone Skov Drejer tror, at den endelige løsning vil lægge op til et stort lokalt spillerum, hvor den enkelte skoleleder får stor indflydelse på sin skoles måde at tackle skolereformen. Det er ikke nødvendigvis en god idé, synes fællestillidsrepræsentanten.

»Så risikerer vi, at vi pædagoger skal klemme os ind. Det er jo ikke alle skoler, der er lige vilde med vores ankomst, og så bliver det en større kamp der, hvor skolelederne er mere mod os end for os.«



Underkendte ambitioner. I Rebild Kommune var de – indtil for en måned siden – langt med planerne for en skolereform. Et forslag om en endnu mere ambitiøs skolereform, en helhedsskole, hvor selv de mindste børn i indskolingen skulle gå i skole 35 timer om ugen, var sendt i høring.

Den længere skoledag ville give så lidt fritid, at SFO’en ikke engang blev kaldt SFO i forslaget, men bare et pasningstilbud.

En overvældende mængde høringssvar, som overvejende udtrykte bekymring for det begrænsede fritidstilbud, fik i sidste øjeblik kommunens børne- og ungdomsudvalg til at underkende sin egen forvaltnings indstilling og droppe helhedsskolen.

Jesper Johansen, SFO- og indskolingsleder på Sortebakkeskolen i Nørager ved Hobro, kalder det glædeligt for pædagogerne og SFO’erne.

»Det har gjort det meget tydeligt, hvor stor opbakningen bag og tilfredsheden med vores tilbud er i fritidsinstitutionerne. Det glæder jeg mig meget over,« siger han.

Udvalgets beslutning om at droppe helhedsskolen betyder til gengæld, at kommunen nu skal til at realisere en mere almindelig skolereform. De reddede SFO’er skal også have defineret deres indhold.

Rebild Kommune har sendt en en model for, hvordan pengene skal fordeles til de forskellige skoler, i høring.

»Det kan få endnu større betydning, når vi snakker om at sikre timer til pædagogerne, og vi kan fortsætte det gode samarbejde mellem lærere og pædagoger,« siger Jesper Johansen.



Sådan! Allerede i sommer var Gladsaxe Kommune i gang med at forberede skolereformen. Og nu har kommunen lagt sig fast på en model, som er rigtig god. Det synes Michael Egelund, formand for BUPL Storkøbenhavn, som kalder det en 'referencemodel' – det bedste, som alle andre skal måle sig med.

»Planen åbner døren for pædagogerne i skolen,« tilføjer han.

I Gladsaxe bliver det slået fast, at pædagoger er centrale i den sammenhængende dag. De skal stå for den overvejende del af den understøttende undervisning, men får også timer til andet arbejde.

Fritidsklubberne bliver lavet om til SFO2, og pædagogerne får til opgave at samtænke forløb for børnene fra 7-17.

Ungdomsklubben bliver et gratis tilbud til alle unge, og klubben åbner allerede kl. 15. Samtidig får pædagogerne fra ungdomsklubben timer i skolen til at understøtte overgangen fra skole til klub.

»Det kan de ikke få ros nok for,« siger Michael Egelund.

Der er dog en sten i skoen. Reformen vil koste seks stillinger, men det bliver løst ved naturlig afgang.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.