TEMA: DYBDE, INSPIRATION OG INFORMATION. I skovens fordybende stille ro

Børnene har taget opstilling under hver deres træ, og her i Ravnholm Skov, også kaldet ’Det danske Schweiz’ på grund af de mange bakker i området, er der træer nok. Børnene er godt spredt ud i skoven, men alle kan se hinanden. Så står de bare der og lader roen trænge endnu dybere ind i kroppen.

Pædagog Pernille Hamann har taget Dille op af rygsækken. Han er en lille tøjkrokodille, der normalt bor i en sprogkasse i Bondebyens Børnehave i Lyngby. Men her i skoven skal han ikke bruges til sprog, men tværtimod fremme ro og fordybelse.

Dille bliver anbragt på hovedet af Julie, et af otte børn, som er med på tur. Hun går hen til et af de andre træer, hvor der står et barn og venter. Uden ord bliver Dille givet videre. Julie sætter sig ned ved foden af det træ, hvor hun afleverede Dille. Så kan alle se, at hun har haft sin tur. Imens fortsætter Dille sin rundtur, én efter én sætter børn og voksne sig ned, når de har gået med det lille tøjdyr.

Alle klarer deres tur med Dille, uden at han ryger ned i skovbunden. Det er måske ikke så overraskende. Så svært er det ikke at balancere med en blød tøjkrokodille på hovedet, selvom det kræver lidt koncentration og langsomme skridt.

Hvad der er mere usædvanligt, er, at legen foregår, uden at børnene siger et ord. Der er heller ingen, som vinker til det barn, der går med Dille, for at blive den næste.



Imponeret over børnene. Næ, børnene står bare helt stille og venter på, at det bliver deres tur. Og når de er færdige, sætter de sig under de nøgne trækroner, mens de følger Dilles rejse med øjnene. De forlader først deres plads, da alle er færdige, og Pernille Hamann kalder dem sammen.

De otte børn fra Bondebyens Børnehave har prøvet øvelsen få gange før. Alligevel er ergoterapeut og naturformidler Pernille Hede, der har introduceret børn og pædagog til øvelsen, imponeret over børnene.

»De er supergode. Normalt ville de urolige børn sidde med en pind og skabe deres egen uro ved deres eget lille træ. Netop det er der jo plads til i naturen. De urolige børn er med i legene på lige fod med andre,« siger Pernille Hede.

Børnene har deltaget i projektet ’Ro i naturen’, som Pernille Hede har afviklet med 19 institutioner i Lyngby-Taarbæk Kommune i løbet af 2013-2014.



Legene giver ro. Mange børn og voksne ser naturen som et legeland, der skal indtages i en adrenalinrus med høje råb og vilde lege. Pernille Hedes kursus går i den modsatte grøft. Titlen afslører præcis, hvad pædagoger og børn lærer: at finde ro i naturen, komme ned i gear og finde tid til fordybelse og fokus.

Derfor har hun udviklet lege, der hjælper børn og voksne til at finde den ro, der kan være mangelvare i en almindelig daginstitution. Legen med Dille skal give børnene fred til at finde roen med sig selv, mens de står under træet. Samtidig skal de også finde ro i den gruppe, de er en del af, og i den natur, som danner rammen om hele begivenheden.

»Når de er gode til legene, som de her børn er, trækker vi tiden. Vi udnytter, at vi er nede i gear og prøver være at stille lidt længere tid bagefter, så vi kan være sammen om noget roligt,« siger Pernille Hede.

Hun understreger, at det ikke er et tilfælde, at roen skal findes i naturen.

»Der er evidens for, at naturen har en positiv indvirkning på os fysisk, psykisk og socialt. Derfor er naturen et genialt lærings- og udviklingsrum, som vi bør udnytte langt mere,« siger hun.

»Vi bliver dæmpet ned bare efter 10 minutters ophold i naturen.«

Ikke kun naturen virker dæmpende. Når man som medarbejder er ude med ’Ro i naturen’, skal man gå foran med et godt eksempel, bevæge sig langsomt og tale dæmpet. Pernille Hede indskærper over for pædagogerne, at de skal instruere på den rigtige måde og være bevidste om deres kropssprog, deres mimik og deres egen tilstedeværelse.

»Forskning viser, at børn bliver stressede af de primære personer, de er sammen med. Alligevel bliver pædagogerne overraskede over, at hvis de er rolige, så bliver børnene det også. De har i hvert fald ikke regnet med at se det i det omfang,« siger hun.



Ro i rygsækken. Pernille Hamann styrer børnene gennem endnu et par lege, men så er de også ved at have nået grænsen for, hvad de kan kapere.

»Det kræver en del af børnene. De skal koncentrere sig meget, og de bliver trætte,« siger Pernille Hede.

Snart er der fri leg, men først skal der tændes op i bålet, og det kan være lidt svært at finde tørt brænde i den våde skovbund. Men det har de to ’Perniller’ – Skov-Pernille (Hamann) og Natur-Pernille (Hede) – som børnene kalder dem, taget højde for. Børnenes små rygsække gemmer på andet end madpakker: Der ligger et par tørre brændekævler i hver eneste rygsæk.

De er ikke kun anbragt der for at have træ til at lave bål af. De tunge rygsække skal nemlig være med til at hjælpe børnene med at finde ro, fortæller Pernille Hede.

»Når vi bærer noget tungt, bliver vi dæmpet. De urolige børn får tre kævler i rygsækken,« siger hun.

Børnene sidder og ruller små kugler af avispapir. Snart er der ild i bålet, og børnene får lov til at lege frit. Der er ikke mange begrænsninger på, hvor de må være, bare de holder sig inden for synsvidde af Pernille Hamann, og den regel har børnene ingen problemer med at overholde.

Men selvom legen er givet fri, betyder det ikke, at skoven giver genlyd af glade barnestemmer. Roen sidder stadig i dem, selvom de nu samler vådt brænde og balancerer på træstammer.



Omvendt skeptiker. Pernille Hamann sikrer sig, at ilden har fat i bålet og gør status over sine erfaringer med ’Ro i naturen’.

»Jeg var sindssygt skeptisk over for det til at starte med,« siger hun og beskriver sig selv som en, der normalt ikke arbejder helt i pagt med ånden i ’Ro i naturen’.

»Jeg er en pige, der taler højt, mit kropssprog er meget tydeligt, og jeg kan lide at have mange bolde i luften. Der må godt ske noget hele tiden,« siger hun og påpeger, at pædagoger i hverdagen løber meget hurtigt.

»Vi skal nå så mange ting, vi skal dokumentere, vi skal have forældresamtaler, vi skal igen dokumentere, vi skal føre dagbog, vi skal lægge billeder ud til forældrene. Og man har 20 børn, man skal nå i hverdagen. Halvdelen har måske særlige behov, som kræver en ekstra indsats,« siger hun om den travle hverdag i Bondebyens Børnehave.

»Lige så skeptisk, jeg har været, lige så ­meget er jeg fortaler nu, for jeg kan se, det giver pote. Jeg kan tydeligt fornemme, at hvis jeg taler stille og roligt, og hvis mit kropssprog er stille og roligt, smitter det også af på børnene,« siger hun.

Bondebyens Børnehave ligger ikke lige op ad ’Det danske Schweiz’. Det kræver en lille togtur at komme ud i naturen, så der er ikke ressourcer til at komme på flere ture end en-to gange om ugen. Men Pernille Hamann tager mange elementer med tilbage i institutionen. Øvelsen med Dille kan for eksempel også foregå på legepladsen i børnehaven.



Mere koncentration. Bestræbelserne på at skabe mere ro til børnene i hverdagen har givet pote. Pernille Hamann er pædagog på Spilopstuen for de store børn, der skal videre i SFO til maj. Her får børnene en forsmag på skolelivet, når hun holder skoledag med børnene. Hun har bemærket, at ’Ro i naturen’ har ændret børnenes opførsel på skoledagene.

»Tidligere, når vi havde skoledag, havde vi 10 minutter med opgaver, og så fik børnene 10 minutters frikvarter, hvor de kunne komme ud og mosle. Nu sidder de 25 minutter koncentreret og laver opgaver,« siger Pernille Hamann.

Også kollegerne i børnehaven kan se, at spilopperne har ændret sig. Når alle børnene i børnehaven er på legepladsen samtidig, fylder de store spilopbørn ikke længere så meget.

»Jeg er overbevist om, at det skyldes ’Ro i naturen’ og de ting, vi gør i hverdagen,« siger Pernille Hamann, som har en drøm om, at arbejdet med ’Ro i naturen’ skal brede sig som ringe i vandet til hele huset. Hun har allerede planer om at tage pædagoger og børn fra en anden stue med i et forløb til foråret. Kollegerne glæder sig.

»For de kan også godt se, hvad det gør ved børnene,« siger Pernille Hamann.



Om ’Ro i naturen’

Pernille Hede er ergoterapeut, master i rehabilitering, speciallæreruddannet og naturformidler.

● For fem år siden begyndte hun at bruge naturen som et behandlings-, lærings- og træningsrum. Resultaterne var overraskende positive. Nu breder hun også erfaringerne ud til dagtilbud og skoler med sit kursus ’Ro i naturen’.

● Kombinationen af ro og natur giver gladere og mere koncentrerede børn, samtidig med at det kan forebygge højt sygefravær og dårligt arbejdsmiljø blandt pædagoger.

● 19 daginstitutioner i Lyngby-Taarbæk Kommune har været med i projekt ’Ro i naturen’ med Pernille Hede, heriblandt Bondebyens Børnehave og Børnehuset Hjortholm, som Børn&Unge har besøgt.

Se mere på pernillehede.dk