TEMA. DEPRESSION: Pædagoger får depression af arbejdet
TEMA. DEPRESSION: Pædagoger får depression af arbejdet
Som fugt fodrer skimmelsvamp, så fostrer pædagogernes arbejdsmiljø en høj forekomst af depression.
I en måling af depression blandt 54 faggrupper, kommer pædagoger således ind på en 11. plads, når det handler om at være mest deprimeret. Det er et godt stykke over den gennemsnitlige forekomst af depression i de målte faggrupper.
Depressionsbarometeret indgår i undersøgelsen ’Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2012’, og interessant er det også, at pædagogerne er omkranset af henholdsvis specialpædagoger og pædagogmedhjælpere. Det er to faggrupper, som pædagoger ofte deler arbejdsmiljø med. Spørger man erhvervspsykolog Henrik Hopff, er det også i pædagogers arbejdsmiljø man finder årsagerne til en høj forekomst af depression.
Han møder pædagoger, både når han coacher eller behandler dem enkeltvis for depression i sin klinik, og han møder dem som faggruppe, når han agerer konsulent og mægler i institutioner, hvor personalekonflikter eller episoder med vold, trusler, mobning eller længerevarende chikane har præget det psykiske arbejdsmiljø i så negativ en retning, at en eller flere medarbejdere er gået ned på det.
»De episoder ser jeg flere af. Og det er sådanne hændelser og påvirkninger i arbejdsmiljøet, som kan udløse depressioner. Det er jo de færreste depressioner, som er medfødte. De fleste skyldes det miljø, man er i, og her fylder arbejdsmiljøet og relationerne på arbejdspladserne meget i dag. Det psykiske arbejdsmiljø er derfor ofte årsag til både alvorlig stress og depression, og arbejdsbetinget depression skyldes mange gange langvarig udsættelse for stress,« siger Henrik Hopff.
En farlig kombination. Undersøgelsen ’Arbejdsmiljø og Helbred’ er foretaget af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, og samlet set har pædagoger det 6. dårligste arbejdsmiljø blandt de 54 faggrupper. Det er blandt andet høj forekomst af konflikter og episoder med vold og mobning, samt stress, søvnproblemer og angst, der trækker pædagogers arbejdsmiljø ned mod en bundplacering.
Angst er også fremtrædende hos de depressionsramte pædagoger, som Henrik Hopff møder. »De er bange, har lavt selvværd, og føler sig magtesløse. Det er meget alvorligt. Og får de lov at gå alene med det og en sygemelding, er det meget svært at komme tilbage i job. Jo længere tid, jo sværere bliver det. Man skal for alt i verden søge at sætte ind tidligt og arbejde for forebyggelse og bruge de sikkerhedssystemer, som eksisterer på en arbejdsplads,« siger han. Han peger på en farlig kombination af belastende faktorer i pædagogers arbejdsmiljø, som for nogle ansatte kan medføre depression. »Når kravene fra samfundet og forældre bliver større, børnegruppen ændrer sig, strukturerne er i opbrud, der ikke er den ledelseskvalitet, der er brug for, og det ikke lykkes personalerne at spille sammen og få fælles fodslag om en opgave, man er sammen om, så bliver man meget ensom til sidst. Og det har mennesker ikke godt af,« siger han.
Aldrig godt nok. Mange af de pædagoger, som psykologen møder, kæmper med en høj grad af ansvarsfølelse. Og da det jo er børn, de arbejder med og kæres om, oplever de store konsekvenser, hvis de ikke synes, de kan gøre arbejdet godt nok.
»I forhold til de psykiske og følelsesmæssige krav i arbejdet, kan det være nemmere at være ingeniør og arbejde med at taste noget ind og lave nogle beregninger. Her har man ikke hjertet og sin person med på arbejdet på samme måde som i pædagogfaget, hvor man står ansigt til ansigt med de børn, man kan se, arbejdet påvirker,« siger Henrik Hopff. Samtidig med at pædagoger kæmper med væsentlige samfundsopgaver som inklusion, sprogarbejde samt udvikling og dannelse af børnene, så oplever de, at ressourcerne, som børneområdet tildeles, ikke modsvarer de tårnhøje forventninger, som både forældre og politikere møder pædagogerne med.
»Der er en masse krav, de skal honorere. Men pædagogerne oplever, at ligegyldigt hvor god en dag, de egentlig synes, det har været i daginstitutionen, så bliver det alligevel ikke anerkendt, og så er det op ad bakke,« siger Henrik Hopff.
Brug for ledelse og kampråb. Godt lederskab er måske det bedste værn mod psykisk dårligt arbejdsmiljø. Det mener Henrik Hopff, der også coacher pædagogiske ledere i sin praksis. Men desværre er gode pædagogiske ledere en mangelvare, oplever han. Det skyldes dog ikke mindst, at de konstant stilles over for strukturændringer, som de mangler erfaring med at navigere i.
»Mange ledere har godt nok fået en diplomuddannelse i ledelse, men etablering af områdeledelse og nye kæmpeinstitutioner eller sammenlægninger af de gamle, betyder, at lederne mødes med nye krav og dertil skal stå til ansvar for flere og større personalegrupper. Da de skal rumme flere medarbejdere, får de samtidig mindre tid til ledelse. Hvis lederen fysisk kommer længere væk fra den enkelte og samtidig ikke får sat og kommunikeret en ramme for arbejdet i det daglige, kan der lettere opstå konflikter i relationen mellem medarbejdere og ledere,« siger Henrik Hopff.
Han understreger, at arbejdsmiljøet er lederens ansvar, men mener også, at medarbejderne må gribe i egen barm og kigge på problemskabende handlemønstre hos sig selv. Det gælder også deres holdning til arbejdet.
»Jeg vil gerne kritisere nogle pædagoger for, at når de møder op på arbejde, så tænker de: ’Hvordan er det, institutionen har det i dag? Er der pænt ryddet op, er der klar til børnene, er legetøjet lagt på plads, er e-mails blevet tjekket, og har jeg lige fået min kaffe – og derefter er der tid til at tage sig af børnene’. Men man burde møde ind og danne rundkreds ligesom i kvindehåndbold og så efter et kampråb sige: ’Hvordan kan vi gøre noget fantastisk for vores børn i dag?’ Jeg savner kampgejsten, og at kerneopgaven er i fokus fremfor ens eget private forsøg på at komme bedst igennem dagen. Faktisk er det med til at løse mange konflikter, hvis man har fælles retning,« siger han.
Ledere presses også. Når pædagogerne ikke formår sammen at finde det fælles fodslag om opgaveløsningen, skal den største regning dog sendes til ledelsen. Det medgiver også formand for BUPL’s Lederforening Sanne Lorentzen.
Men ligesom erhvervspsykologen peger hun på, at lederne også er ramt af de øgede krav til opgaven og de færre ressourcer til at løse den. »De er presset ovenfra af deres ledere, og jeg ser faktisk også institutionsledere, der går ned med stress og depression,« siger Sanne Lorentzen. Nogle af sagerne handler også om mobning og chikane fra de ansatte. »Der skal to til en dans, men det ligger altid lige for bare at give lederen skylden,« siger hun. Hun fremhæver dog en række opmærksomhedspunkter, som mange ledere kan håndtere bedre.»Når omstruktureringer og manglende ressourcer er vilkåret, må lederne tage ansvar for det og tydeligt få kommunikeret til personalet, hvilke opgaver der kan løses inden for rammen, og hvilke der ikke kan. Det er vigtigt at give medarbejderne medbestemmelse, indflydelse og råderum, men inden for det råderum skal lederen klart kommunikere, hvad der forventes af den enkelte pædagog og personalegruppen, samt hvad de ansatte omvendt kan forvente af deres leder. Som områdeleder kan man ikke være der og klø medarbejderne på ryggen hver dag, men en leder skal være synlig og tilgængelig, når behovet opstår. Så tror jeg, man kan undgå mange af de her sager om stressede, udbrændte og deprimerede medarbejdere, og det er jo det, alle helst vil,« siger hun.
Top 12 over depressive faggrupper
Pædagoger ligger højere på depressionsbarometeret end gennemsnittet målt på 54 faggrupper og befinder sig i top 12. I bunden ligger faggrupperne mekanikere og smede, og allermindst depressive er ledere.
● Kasseassistenter
● Køkkenmedhjælpere
● Psykologer
● Postbude
● Gymnasielærere
● Rengøringsassistenter
● Butikssælgere
● Kokke og tjenere
● Kundeinformationsmedarbejdere
● Specialpædagoger
● Pædagoger
● Pædagogmedhjælpere
Kilde: ’Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2012’, NFA. Se hele listen på kortlink.dk/d9sy.
TEST DIG SELV
Er du deprimeret?
Ja! Hvis du gennem mindst 14 dage har haft mindst to af disse symptomer:
● Følelse af nedtrykthed
● Markant nedsat lyst
● Reduceret energi, svær træthed
Og mindst to af disse:
● Nedsat selvtillid eller selvfølelse
● Selvbebrejdelser, svær skyldfølelse
● Tanker om død/selvmord
● Koncentrationsbesvær
● Svær indre uro eller hæmning
● Søvnforstyrrelser
● Betydningsfulde ændringer i vægt eller appetit
Kilde: Netdoktor.dk og WHO’s diagnoseredskab for depression.
