TEMA. ARBEJDSLØSHED: Arbejdet er fundamentalt for mennesket

Man skal være stærk som arbejdsløs i dag. Ikke nok med, at man mister jobbet, kollegerne, sin daglige rutine og sin løn, man mister også en stor del af sig selv.

Det mener arbejdspsykolog Einar Baldvin Baldursson. Han har forsket i blandt andet social smerte i det moderne arbejdsliv og kender herunder også til ubehaget ved at blive arbejdsløs.

»Arbejdet er meget centralt for mennesker i dag og en model for det øvrige liv. Også familien er blevet til et projekt, hvor man fordeler opgaver og har ansvar. Og børnene sender man på arbejde i institutioner. Arbejds­rutiner fylder så meget i dag, at det er en stor del af identiteten, man taber, hvis man bliver arbejdsløs,« siger han.



Arbejdet betød mindre. I 1970’erne og 1980’erne var der også arbejdsløshed i Danmark, men Einar B. Baldursson mindes, hvordan der dengang fandtes flere alternativer til arbejdsidentiteten.

»Det var okay, selvom man var læge, til familiefesten at præsentere sig først og fremmest som fluefisker, hvis det nu var den hobby, man dyrkede. Arbejdet fyldte ikke så meget,« siger han.

Og han mener også, at de arbejdsløse dengang kunne opsøge alternativer til arbejdsfællesskabet og sammen rejse krav til politikerne.

»Der var store arbejdsløshedsmarcher, man kunne deltage i, og på den måde stod man stærkt og følte sig stadig som en del af samfundet som arbejdsløs. I dag er det politikerne, der fører ordet og kræver en masse af de ledige, som skal skrive ansøgninger, og som modtager sanktioner, hvis de ikke gør det. Man skal være et meget stærkt menneske for ikke at lade sig indfange i jobcenterets trædemølle og se det som sit eneste mål i livet at finde et arbejde. Bare se på jobopslagene – man skal brænde for jobbet,« siger Einar B. Baldursson.



Kompetencer er som mælk. Einar B. Baldursson mener, at ledige i dag bør se på, hvem de er som mennesker, og hvordan de kan udvikle deres kompetencer. For ham at se sker det langt fra alene via arbejdserfaringer. Han bakker derfor op om tiltag for ledige så som selvvalgte 6-ugers kurser og siger:

»Vi lever i et samfund, hvor det er mindre vigtigt, hvilken uddannelse man har, men meget vigtigt, hvilke kompetencer man besidder. Kompetencer er lidt ligesom mælk. De skal holdes friske for ikke at fordærve, og ledige kan se perioder som arbejdsløse som en mulighed for at dyrke egne kompetencer.«

Det moderne arbejdslivs fokus på kompetencebegrebet betyder, at mennesker skal kunne noget på jobbet, mere end de skal være noget. Spørger man sociolog Henrik Dahl er det en positiv udvikling for arbejds­identiteten.

»I tidligere tiders feudale samfund og under enevælden blev adel og konger anerkendt for, hvem de var børn af, og ikke hvad de kunne. Hvis du ikke havde de rigtige forældre, smækkede døren i,« siger han.

Han ser nutidens samfund, hvor alle kan dygtiggøre sig, som et enormt fremskridt i forhold til tidligere.

»Du har chancen, og banker du hårdt nok på døren, skal du nok komme ind,« siger han, men erkender dog, at det er svært selv for de bedst kvalificerede i tider med høj ledighed.



Mennesker vil bruges. Og hvorfor vil mennesker så gerne ind på arbejdsmarkedet? Ifølge filosof Jannik Lindquist hænger det sammen med betydningen af ordet arbejde, der kan spores tilbage til det antikke Grækenland og filosofferne Platon og Aristoteles.

»På græsk kommer arbejde af ordet ’ergon’, som kan oversættes til funktion. Knivens essens var eksempelvis, at den skærer godt, og menneskets essens er, at det fungerer godt i et fællesskab,« siger Jannik Lindquist.

Han mener, at pædagoger må genkende dette, når de ser børnene blive stolte, så snart de oplever at hjælpe og bidrage til borddækning eller andet i institutionens arbejdsfællesskab. Det gælder også i familien, og det gælder på arbejdspladser, mener han.

»Det er vigtigt for os, at vi bidrager, og det er også sådan, vi får anerkendelse og respekt og vokser som mennesker. Sætter man mennesker fri og viser dem tillid frem for kontrol, vil de fleste bidrage,« siger Jannik Lindquist.



29%

af alle arbejdsløse har en eller flere gange undladt at deltage i et socialt arrangement for at undgå spørgsmålet: ’Hvad laver du så?’.

Kilde: Bogen ’Arbejdsløs – Verdens hårdeste job’.



Ledighed er roden til al ånd

Sådan har Suzanne Brøgger skrevet i et essay fra 1976, hvor arbejdsløsheden var tårnhøj. Hun sætter spørgsmålstegn ved, om ikke arbejdsløse er mere frie til at udvikle ånden: ’Men der kunne være mulighed for at dandere den, spille kort, gå på opdagelse i skovene, studere interessante emner, lære nye færdigheder, som ingen brugsværdi har, ud over at de er lystbetonede, og blive ferm til at lave ting, som ikke kan påskønnes’, skriver hun.

Kilde: Essayet ’Hvorfor skal man arbejde?’, udgivet i ’Brøg 1965-1980’.



Arbejdets arvesynd

Ved syndefaldet jages Adam og Eva ud af Edens Have, og det bliver nødvendigt for Adam at arbejde ’i sit ansigts sved’.

Kilde: Det gamle Testamente.



Ordbog

Arbejde Bevidstheden og sproget definerer mennesket i forhold til andre dyr. Det er nødvendigt at arbejde for at opretholde tilværelsen, men arbejdet kan både opfattes som en velsignelse og en forbandelse. Især fra reformationen og fremefter udvikles der en arbejdsmoral, hvor arbejdet i høj grad ses som en central mening med livet. Mennesket drømmer om at være fri for arbejde, men bliver det arbejdsløst, bliver det let enten identitets- eller rastløst.

Kilde: Gyldendals Symbol Leksikon og denstoredanske.dk



i 1951

fyldte den samlede beskæftigelsespolitik 421 sider. I dag kan det samlede lovgrundlag, som BUPL-A og alle andre a-kasser administrerer efter, opgøres til mere end 23.000 sider.



Sagt om arbejdet

• Man bliver aldrig træt af at arbejde for sig selv (russisk ordsprog).

• At arbejde er godt, så længe man ikke glemmer at leve (Bantu-ordsprog)

Kilde: Aschehougs store citatbog.



50 %

svarende til 252 kroner, kan ledige spare på kontingentet til BUPL. Søg om kontingentnedsættelse på bupl.dk/pris.