Stresshåndtering; Stille nu

Klumpen i maven vokser, du er handlingslammet og brokker dig over alt nyt. Du farer rundt og er ikke nærværende i samværet med børnene, er forvirret, bange og ked af det og leverer ikke det stykke arbejde, du gerne vil. Du er kort sagt stresset. Og det er der flere og flere pædagoger, der er. De mange nye krav og dårlige arbejdsvilkår giver pædagoger stress, og de ender ofte med at bukke under, brænde ud, skændes, blive langtidssyge og fyret.

Samtidig med at man arbejder på andre fronter for at nedbringe pædagogers stressniveau, kan den enkelte også selv gøre noget for at forebygge eller håndtere stress. Det mener cand.pæd.psych. Ingrid Ortmann. Hun har i mange år været ledende psykolog i Vallensbæk Kommune og har arbejdet med organisationsudvikling og stresshåndtering i adskillige daginstitutioner. Hun har netop udgivet bogen "Den stille vej - en vej til indre balance", hvor de mange års erfaring med "mentaltræning" af både børn og voksne beskrives. Sammen med bogen er en cd med centreringsøvelser til voksne, børn fra syv til 14 år og børn fra fire til syv år.

Ingrid Ortmann mener, at ved at sørge for, at man er centreret og i balance, kan man undgå at blive stresset. Stresshåndtering er at komme fra det værste af sig til det bedste af sig selv. Det handler om at være hjemme i sig selv - centreret, for er du ikke det, er du ude af dig selv og på Herrens Mark. Det handler om at lære at tænke anderledes om nogle ting. At lære at handle, når der opstår problemer i stedet at reagere med klynk eller vrede. Og det handler om at lære at sige fra og at gøre det de rigtige steder. Det er hendes erfaring, at man lærer disse ting ved at arbejde med sig selv ved hjælp af de mentaltræningsøvelser, som hun har indtalt på cd'en.

"Mit mål er, at pædagoger - og forældre - skal tage ansvaret for at lave en dag, der hænger bedre sammen for både børn og voksne. Jeg vil gerne have, at de voksne arbejder med sig selv, så de ikke er så forvirrede og hvirvelvindsagtige. For når man er det, er man ikke særlig kærlig, og det er jo ikke godt, når man er sammen med børn," siger hun.



Omprogrammering. Ingrid Ortmanns bud på at få bugt med stress er en kombination af mentaltræning og omorganisering af arbejdet. Hun har brugt begge metoder i en del institutioner, og mange har fortsat mentaltræning på programmet for både børn og voksne. Det er Ingrid Ortmanns erfaring, at det fokus, man sætter på forskellige punkter i kroppen - også kaldet centrering afhjælper stress. Mentaltræning som stresshåndteringsredskab er kognitiv omprogrammering af, hvordan man tænker og handler.

"Det går jo ikke ud på, at man skal lave sig selv om, men om at få det bedst i én frem. Man er jo stadig sig selv bare i en bedre udgave. Målet er, at pædagoger prøver at omprogrammere de stressede "Ih-hvor-har-vi-travlt-tanker" til at tænke "Nu skal vi kun gøre det her"," siger hun.

Mange kender nok øvelser, hvor man lærer at slappe af og sætte fokus på forskellige steder i kroppen. Det er sådan en rejse gennem kroppens chakre-system eller energicentre, som Ingrid Ortmann inviterer til på cd'en. Ved at sætte fokus på de syv chakre efter tur laver man en såkaldt centrering, der styrker sider i én, så man bliver mindre modtagelig for stresspåvirkninger. For eksempel kan centrering i solar plexus (stedet midt mellem navle og hjerte) få klumpen i maven, som mange kender som et tydeligt tegn på stress, til at forsvinde.

"Det er især kvinder, der får ondt i maven, og det har noget at gøre med deres offertænkning, som ligger dybt i mange. Det, man skal blive bevidst om, er, at man ikke skal lade sig såre så meget. At man bliver i stand til at tage ansvar for sine tanker og følelser, at handle i stedet for at blive offer. Det er alt for almindeligt, at man venter på, at der kommer nogle andre og gør noget ved situationen," siger hun.



Klumpen i maven. Pædagoger er særligt udsatte for at blive stressede. Ikke nok med at de har dårlige fysiske vilkår og rigeligt at se til. De er også ofte kvinder med et lavt selvværd, og derfor er de lette at ramme. Når forældrene brokker sig, tager pædagogerne det personligt og gør alt, hvad de kan for at tilfredsstille forældrene. De tilgodeser andres behov mere end de egentlig har mulighed for og mere end rimeligt er. Og så bliver de overbelastede og får følelsen af, at de bare skal stå til rådighed for alle andre mennesker. De reagerer som "underdogs" eller bliver vrede. I begge tilfælde gælder, at pædagogerne ikke får sagt fra, klumpen i maven vokser, og de er godt på vej til at udvikle stress.

"Mange pædagoger hidser sig op over, at børnene kommer i institutionen, selv om forældrene har fri. Jeg plejer gerne at sige, at man skal lade være med at køre op over noget, som man ikke kan gøre noget ved. Man kan anmode forældrene om, at børnene holder fri sammen med dem, men man kan ikke bestemme det. Når man bliver så vred over det, som pædagogerne gør, er det tegn på, at man ikke er nok funderet i sig selv. Når man er stresset, har man en tendens til at blive meget fordømmende, meget lidt tolerant - men også sårbar," siger hun.

Så målet er at kunne mærke sig selv og få kontakt med de følelser, man har. Man skal blive klar over, at det er en selv, der skal være proaktiv, altså handle.

"Ellers "går man til", og det er det, klumpen i maven handler om. Når man har et svagt solar plexus, betyder det, at man har et lavt selvværd og en dårlig selvtillid. Det er især kvinder og drenge, der har problemer her."



Respekt om arbejdet. Pædagogerne skal lave en så stressfri dag for sig selv og dermed også for børnene som muligt. Barndommen bliver jo ikke genudsendt, som Ingrid Ortmann siger.

"Voksne skal være til stede sammen med børnene. Det er lige meget, om det er i morgensamlingen, i udførelsen af et projekt eller i en leg, så er det tilstedeværelsen, der vil give barnet oplevelsen af, at det er opprioriteret og vigtigt."

Ingrid Ortmann fortæller om en stue, hvor de skulle passe telefonen i samlingsstunden. Lige inden de var ved at eksplodere, besluttede pædagogerne at omorganisere arbejdet, så de slap for de mange afbrydelser.

"Hvis man tillader afbrydelser af samlinger og aktiviteter, lærer man børnene, at det, vi gør her, ikke er noget værd. Pædagogen signalerer også til forældrene, at deres arbejde ikke skal respekteres. Jeg tror, hvis pædagogerne selv viser, at de respekterer det arbejde, der foregår i institutionen og er hjemme i sig selv, så kan man med meget pæne ord sige, hvad man ønsker bliver respekteret. Har man power bag ordene og selv synes, at ens arbejde er vigtigt, så får man meget mere respekt," siger hun.



Børn har ikke et ansvar. Ingrid Ortmann mener, at man kan mentaltræne med børn helt ned til fire år. Hun har mange års erfaring med, at det giver mere ro i institutionen, og at børnene får langt mere ud af aktiviteterne i løbet af dagen. Det behøver ikke at betyde, at man hører en hel cd eller laver en hel afslapningsøvelse, men at man bare bruger lidt tid på at sidde i ro og tænke på, hvad man nu skal i gang med. Det handler om at tømme hovedet for alt det, der er sket om morgenen og alt det, der skal ske senere på dagen. At sætte fokus på det, der sker lige nu, for så bliver man mindre stresset.

"God læring kan først starte, når man er rimeligt hjemme i sig selv. Børnene skal have roen i sig og være parate, man skal give dem tid til at blive læringsklare. Mange af de indlæggelser af børn med stresssymptomer, som man ser nu, skyldes, at man tror, at de mange meget velformulerende børn kan overskue meget mere, end de kan. Så bliver de overbelastet, og klumpen i maven bliver meget stor," siger Ingrid Ortmann.

Ingrid Ortmann understreger, at det selvfølgelig skal være frivilligt for børnene at være med til øvelserne, og at man skal huske at orientere forældrene. Selv om de fleste pædagoger ikke skræmmes af den lidt alternative snak om chakre og centrering, kan andre jo godt have brug for en god forklaring. Desuden skal man være opmærksom på, at det jo ikke er børnenes opgave at håndtere den stress, som de får påført af de voksnes levevis. Men er de først blevet stressede, må de betale med at øve sig i at komme i balance.

"Børn hverken kan eller skal gøres ansvarlige for at styre deres stress. De voksne må tage på sig, at det travle liv og de mange krav er kommet for at blive. Det er pædagogernes opgave at mærke efter, hvordan de selv og børnene har det og gøre noget ved det, hvis de ikke har det godt," siger hun.





Ingrid Ortmann har udgivet bogen "Den stille vej - en vej til indre balance" og medfølgende cd på sit forlag Sunflower. Bog og cd koster kr. 225 og kan bestilles på e-mail: ingridortmann@sunflower.brygge.dk, på tlf. 3927 0970 eller via: www.sunflower.brygge.dk. Ingrid Ortmann er pensioneret fra sit job som ledende psykolog i Vallensbæk Kommune og laver på privat basis kurser og holder foredrag om organisationsudvikling, stressforebyggelse og stresshåndtering.