Sandselighed

En lille fyr på omkring to år sidder plantet midt i sandkassen. Han har læsset en god portion sand op på en lille træstub, der stikker op midt i sandet. Portion er det rigtige ord, for med stor begejstring går han i gang med at spise sandet, så det knaser helt om i nakken. Der sidder noget sand fast i snottet, der løber fra hans næse.

Her er der tale om at indtage legepladsen, og det er, bortset fra den lidt for bogstavelige udførelse, netop intentionen med projektet Legeplads og Sanseintegration, som han - angiveligt uvidende - har deltaget i.

Vi er på Ministeriernes Vuggestues legeplads, en hyggelig grøn plet i en baggård et brostenskast fra Christiansborg i København. Her har man i det forløbne år deltaget i et KiD-projekt for selvejende institutioner i København. Projektet har sat fokus på, hvordan de 12 deltagende institutioner har kunnet forbedre børns muligheder for bevægelse og udfoldelse - muligheder, som i sagens natur kan være ret begrænsede i det indre København.

Ministeriernes Vuggestue har deltaget i projektet Legeplads og Sanseintegration, hvor målet har været at få det maksimale ud af legepladsen. Eller som Mette Møller, leder af Ministeriernes Vuggestue, siger:

"Hvad er det, der gør, at børnene synes, det er spændende at være ude på en legeplads."

Ministeriernes Vuggestue har gennnemført projektet sammen med fire andre daginstitutioner, nemlig Vuggestuen Åkanden, Vuggestuen Sjællandshuse, Præstekær Børnehave og Børnehaven Stadens Vænge.



Kortlæg legepladsen. Alle institutioner begyndte med at kortlægge brugen af arbejdspladsen, fortæller Mette Møller:

"Vi havde et skema over hver vores legeplads, hvor vi hvert 10. minut satte prikker. Vi brugte et system, hvor voksne havde en farve, drenge en anden farve og piger en tredje farve. Så satte vi en prik på skemaet hvert 10. minut."

Og der viste sig hurtigt et mønster:

"Da vi evaluerede bagefter, så kunne vi se, at i løbet af formiddagen er der et hjørne af vores legeplads, der aldrig er blevet brugt. Så nu må vi se, om vi ikke kunne gøre det lidt mere spændende på en eller anden måde," siger Mette Møller.

Hun peger på et væltet klatretræ, som ligger inde bag en lille hæk.

"Her gider børnene ikke at lege, medmindre der er nogle voksne med. De bruger det ikke af sig selv," siger Mette Møller og afslører, at nu går planerne på at udhule stammerne, så de kan bruges til vandlege.

Projektet har også lært hende, at de voksne har stor betydning for, hvordan børnene bruger legepladsen.

"Man skal bruge hele legepladsens bredde, så pædagogerne ikke står samlet et sted, men er over hele legepladsen og i gang med noget, som de kan lide at lave. Hvis jeg kan lide at male, så er det oplagt at male med kridt herude, men også at hænge papir op på rækværket og stå og male der. Man kan sagtens tage nogle af de ting udenfor, som man gør indenfor," siger Mette Møller.



Den døde ende. Anne Louise Christensen fra Vuggestuen Åkanden har også haft god gavn af at få kortlagt legepladsen i sin institution.

"Vi bor på Indre Nørrebro og har en lille legeplads, og alligevel blev hele pladsen ikke brugt. Ud fra observationsskemaerne fik vi bekræftet, at børnene ikke var særlig meget i den ene ende. Nu har vi fået lavet en plan over, hvordan legepladsen skal se ud, som vi nu skal i gang med. Førhen var der et legehus og ikke andet," fortæller Anne Louise Christensen om legepladsens ubrugte hjørne.

Men nu skal der rykkes rundt, så der kommer liv på hele legepladsen, så derfor bliver nogle af de populære legeredskaber rykket ned i den "døde" ende.

"Vi vil rykke en rutsjebane derned og noget med balance, hvor børnene kan lege "jorden er giftig" på små stolper, og så skal vi have sat nogle højbede derned for at gøre det lidt hyggeligere," fortæller Anne Louise Christensen.



Harmoni. I Vuggestuen Sjællandshuse er man også blevet inspireret af projekt "Legeplads og Sanseintegration", faktisk så meget at man er nået et skridt videre end Anne Louises legepladsprojekt. For Sjællandshuse har netop lavet om på legepladsen, fortæller Birgitte Weatherley:

"Vi har lige fået den beplantet og omlagt. Vi tog den i brug i går, og vi kunne se en forskel på børnenes måde at lege på. Vi valgte ikke at tage cykler og motorcykler ud, det var kun legepladsen, som den stod der med alle sine træer og buske, og deres fantasi blev vakt med det samme.

Der var simpelthen sådan en harmoni på legepladsen i går, det var en helt anden legeplads, end vi før har set," fortæller Birgitte Weatherley fra Vuggestuen Sjællandshuse.

"Nogle af de steder de ikke brugte før, nu er børnene der, graver og gør ved. Det er en fornøjelse.

Så det har gjort noget, at vi har rykket rundt på tingene," supplerer Birgit Willemoes, også fra Vuggestuen Sjællandshuse.

Men Ministeriernes Vuggestue står ikke foran en legepladsombygning. Den fik man nemlig sidste år, og bortset fra det liggende klatretræ, som børnene åbenbart ikke gider bruge, så er Mette Møller i det store og hele godt tilfreds.

"Men vores legeplads er blevet lidt pæn. Vi mangler lige et mudderhul, men det kommer heldigvis, når der kommer regn, så de kan blive godt snavsede," siger Mette Møller og understreger, at legepladsens udseende hele tiden er til debat.

"Fordi man får en ny legeplads, er den ikke færdig. Den skal stadig udvikles, og man skal hele tiden holde øje med, om den lever op til de ting, som man troede, den levede op til. For et er teori, et andet praksis," siger Mette Møller.



Samarbejdet fortsætter. Ud over de håndgribelige forandringer, som de deltagende institutioner får på legepladserne, så har det også været inspirerende at få tid til pædagogisk udvikling med kollegaer fra andre institutioner, lyder det samstemmende.

"Det har været berigende at mødes med andre kollegaer og koncentrere sig om et emne. Vi har faktisk brugt et år på at komme dertil, hvor vi er nu, så det i sig selv har også været meget berigende i hverdagen," siger Birgitte Weatherley.

Anne Louise Christensen er enig:

"Det kan være svært at tage tiden til at gå fra og sætte sig sammen med nogle andre fagpersoner og diskutere, hvad er det, vi gør, og hvordan kan vi gøre det bedre eller anderledes. Så det at være med i et projekt, hvor tiden er til det, hvor der er sat rammer op, og hvor vi får undervisning omkring det, er bare godt."

"Selv om projektet stopper, så kunne vi godt forestille os at mødes stadigvæk og udveksle andre fokuspunkter," siger Birgitte Weatherley.

"Også for at følge op på de forandringer, der foregår med legepladsen. For det her har jo sat nogle tanker i gang," siger Mette Møller.



KiD

KiD står for Kvalitet i Dagtilbud. Det er et fælles projekt mellem Socialministeriet, Kommunernes Landsforening og BUPL, som begyndte i december 2000. Socialministeriet har afsat 25 mio. kroner til at støtte projekter i perioden 1. juli 2003 til 3. juni 2004.

13 selvejende daginstitutioner i København har fået 500.000 kroner i støtte til projektet "Børns kropslige udfoldelse i København" i samarbejde med BUPL København og Hovedstadens Pædagogseminarium. Projektet har til formål at sætte fokus på, udvikle og dokumentere børns kropslige udfoldelse i daginstitutioner.

Projektet er delt op i temaerne "Legeplads og Sanseintegration", "Normer og Regler" og "Fælleslege". I de to næste numre af Børn&Unge skriver vi om de andre temaer.