Samfundstjeneste i institutioner; Vi sender ingen monstre

Dømte, der gerne vil afsone samfundstjeneste i en daginstitution, er ikke velkomne i Allerød Kommune på Nordsjælland. Det har et politisk flertal netop vedtaget.

"Selvom de kriminelle kun er dømt for mindre forbrydelser, mener vi ikke, at de skal være rollemodeller for børn, unge og ældre," forklarer borgmester Eva Nejstgaard (C).

Beslutningen er truffet efter en konkret henvendelse fra Kriminalforsorgen til Lynghøj Børnehave i Lynge. Det udløste debat blandt både personale og forældre.

"Vi diskuterede det i personalegruppen og var ikke helt enige. Det var de heller ikke i forældrebestyrelsen, men vi var enige om, at det var nødvendigt at have en fælles holdning, og derfor blev det ikke til noget. Vi ønskede ikke at få en person ansat, som ikke var velkommen af alle," siger daglig leder Jette Larsen.

Selv kan hun ikke se noget galt i, at en person afsoner sin samfundstjeneste i en institution.

"Vi taler jo ikke om dybt kriminelle, men om unge som har brug for en chance mere. Når vi ikke vil lade dem komme i samfundstjeneste, stempler vi dem to gange. Først ved at straffe dem og så ved at afvise dem," siger Jette Larsen.

Hun understreger, at det er hendes personlige holdning, og at institutionen naturligvis vil følge de nye retningslinjer, politikerne har udstukket.



Risiko ved livet. Erik Lund (C) er formand for børneudvalget i Allerød, og han bragte sagen videre til byrådet efter en livlig debat blandt forældre og politikere i den lokale ugeavis i Allerød.

"Det kan ikke være rigtigt, at institutionsledere afgør, hvorvidt de skal ansætte en kriminel. Selvom vi har fantastisk gode ledere her i kommunen, kryber vi politikere i et musehul, hvis vi ikke tør tage en overordnet beslutning," siger Erik Lund.

Han er ikke selv i tvivl om, at dømte ikke hører hjemme i en daginstitution.

"Dels er der signalværdien over for forældrene. Dels er der risikoen. I 99 procent af tilfældene vil det formentlig gå godt, men hvis der sker et overgreb, falder det tilbage på politikerne. Selvom det ikke er de hårdeste kriminelle, så er det heller ikke de blødeste. De har begået kriminalitet af en vis grad, og samfundstjenesten træder i stedet for en fængselsstraf. Så for at beskytte børnene vil jeg ikke være med til det," siger Erik Lund.

Jette Larsen deler ikke Erik Lunds frygt for, hvad der eventuelt kan gå galt. Tværtimod tror hun, at ældre børn måske kan lære noget om konsekvenser.

"De større børn kan godt forstå, at samfundstjeneste er en konsekvens af det, man gør. At man for eksempel ikke bare kan lave hærværk. På den måde tror jeg, at vi kan lære noget af hinanden, og man kan samtidig tilføre institutionen ekstra ressourcer. Hvis vi kan hjælpe en ung fyr videre i livet ved at give ham oprejsning, skal vi gøre det. Det er så let at være bagklog, hvis der skulle ske noget, men man kan aldrig gardere sig. Der er en risiko ved at leve," siger Jette Larsen.



Skudt over målet. Hos Kriminalforsorgen på Fyn forstår kriminalforsorgsleder Connie Holt heller ikke holdningen i Allerød Kommune.

"Vi har samfundstjenere anbragt mange steder, både i børnehaver, fritidsklubber og idrætsklubber, og det har vi gode erfaringer med. De overreagerer i Allerød og giver ikke folk en chance. Tingene skal skilles ad. Som udgangspunkt er samfundstjenerne dømt for berigelseskriminalitet og spritkørsel. De kriminelle, der bliver sendt ud, er ikke kæmpe monstre, for de ender i fængsel. Og rockere kommer heller ikke ud i samfundstjeneste," siger Connie Holt og understreger, at samfundstjenerne bliver tjekket godt og grundigt, inden de kommer ud.

"Vi vil selvfølgelig aldrig sende en samfundstjener ud i en institution, hvis vi ved, at han tidligere er dømt for seksuelt overgreb. Det gælder for alle ansatte i Odense Kommunes institutioner, at de skal vise en straffeattest ved ansættelsen," forklarer Connie Holt.

Carls Børnehave i Odense har gode erfaringer med at have folk i samfundstjeneste. På lederens initiativ har en halv snes dømte arbejdet i institutionen inden for de seneste knap to år, og det har fungeret fint, fortæller souschef Manuela Roccato.

"Vi ser det som en stor hjælp i dagligdagen, og alle blandt personalet er positive. Vi bruger dem til det praktiske arbejde, vi ikke selv kan nå. For eksempel havearbejde, til at klippe hæk eller til små reperationer. Vi har et meget positivt samarbejde med kriminalforsorgen," siger Manuela Roccato.

Til gengæld har samfundstjenerne ikke noget at gøre med de godt 60 børn. Når børnene er inde, er de dømte ude og omvendt.

"Vi bruger dem ikke som pædagogmedhjælpere. De er i samfundstjeneste, så det synes vi ikke er passende. Vi har personale til at tage sig af børnene," siger souschefen.



Den ikke-kriminelle side. Hos Kriminalforsorgen i Herning er forsorgsleder Inge Lykke Larsen indtil videre gået uden om områdets daginstitutioner i jagten på arbejdspladser til samfundstjenerne.

"Børne- og ældreområdet er følsomme steder, så umiddelbart synes vi ikke, at vores klienter skal sendes ud der. Men vi har ikke kategorisk sagt nej til at bruge institutioner. Vi samarbejder med en enkelt daginstitution, der selv har henvendt sig. Det er vi åbne over for," siger Inge Lykke Larsen.

Børnegården Olgasminde i Herning er den enlige svale, der har tilbudt sig til kriminalforsorgen. Det er sket, efter at personalet på egen krop har erfaret, hvad samfundstjeneste er for en størrelse.

"En af mine medarbejdere fik en sag i forbindelse med et trafikuheld og blev idømt samfundstjeneste. Det gjorde stort indtryk på mig at høre om, hvor svært det var at finde relevant arbejde i den forbindelse, og hvordan vedkommende blev mødt. For mig hænger brikkerne ikke sammen, når man siger nej til nogle grupper, men samtidig siger ja til det rummelige arbejdsmarked," siger leder Aase Nedergaard.

Hændelsen ligger et par år tilbage, og siden da har institutionen haft tre personer i samfundstjeneste. To af dem har primært lavet praktisk arbejde, mens en kvinde har haft husmoderlige opgaver som eksempelvis at vande blomster og ordne vasketøj.

"Som udgangspunkt arbejder de ikke direkte med børnene, men de har kontakt med dem, så når de kommer til en samtale, får de at vide, at alle voksne i vores hus er normgivere for børnene. Vi har et positivt udgangspunkt, men de får også at vide, hvilke forventninger vi har til dem. Og det er helt ned i detaljer som for eksempel at tale ordentligt og ikke være klædt på en måde, der signalerer dette eller hint. Enhver kriminel har en ikke kriminel side, og det er den, vi taler til. For skal de dømmes hele livet? Fagligt set er vi forpligtet til at se bag om problemet. Den del underkender de i Allerød," mener Aase Nedergaard.



Ingen garanti. Børnegården Olgasminde er en aldersintegreret institution med 250 børn og unge fra 0-18 år. Foruden det faste personale arbejder der en række andre personer i aktivering og som praktikanter. Når institutionen har en samfundstjener, er det kun ganske få af de ansatte, der ved, at vedkommende er i færd med at afsone en straf. Forældrene orienteres om, at der er én person ansat i samfundstjeneste, men ikke hvem det er. Og det har ikke givet anledning til utryghed.

"Vi har naturligvis diskuteret det i forældrebestyrelsen, og nogle var skeptiske, men beslutningen om at ansætte samfundstjenere blev truffet af personalegruppen. Hvis vi skal fremstå som reelle hele mennesker over for vores familier og brugere, så skal vi også vise det i praksis. For eksempel ved at tage folk i samfundstjeneste."

Hos Kriminalforsorgen i Hillerød, der dækker Allerød Kommune, beklager kriminalforsorgsleder Connie Sandbæk politikernes beslutning.

"Det er en skam, at de har den holdning i Allerød, men vi kunne måske også være lidt bedre til at fortælle om, hvad samfundstjeneste går ud på. Derfor har vi talt om at komme Allerød i møde ved at få en snak om, hvad de er bange for. Vi har masser af samfundstjenere i daginstitutioner, og der har ikke været nogle problemer. Vi placerer jo ikke folk, der er dømt for sexforbrydelser, i daginstitutioner. Hver eneste gang foretager vi en meget nøje vurdering af, hvor en person skal hen. Men selvfølgelig kan vi aldrig gardere os 100 procent. Det kan institutionerne heller ikke, når de ansætter almindeligt personale," siger Connie Sandbæk.





Fakta om samfundstjeneste

De fleste samfundstjenere er dømt for at have overtrådt færdselsloven. Typisk spirituskørsel eller kørsel uden kørekort. Samfundstjeneste gives dog også til folk, der har begået tyveri, bedrageri eller dokumentfalsk.

Det er retten, der fastsætter, hvor mange timers samfundstjeneste, den dømte skal udføre. Det mindste er 30 timer, det højeste 240 timer. Straffen udføres i en periode på mellem fire og tolv måneder.

Den dømte er under tilsyn fra Kriminalforsorgen i den periode, han udfører samfundstjeneste. Det er den enkelte arbejdsplads, der bestemmer arten af det arbejde, den dømte skal udføre, ligesom det står arbejdspladsen frit for at afbryde samarbejdet, hvis det af en eller anden årsag ikke fungerer.

Det er gratis for arbejdspladsen at have en samfundstjener ansat.





Det mener Kriminalforsorgen

Børn&Unge har ringet til en række afdelinger af Kriminalforsorgen, og der er bred enighed om, at et forbud mod samfundstjeneste i daginstitutioner er skudt over målet



Afdelingen i Horsens.

Kriminalforsorgsleder Nis Bøgelund Kristensen:

"Vi samarbejder med fire institutioner. De har selv rettet henvendelse, og vi har stort set ikke haft negative oplevelser. Det er jo en fordel for institutionerne, at de får gratis arbejdskraft, og jeg tror, at det er det, det handler om."



Afdelingen i Vestsjælland.

Kriminalforsorgsleder Jette Glavind:

"Det vil være forfærdelig synd, hvis det ender med, at vi kun kan bruge arbejdspladser uden for den sociale sektor. Ideen med samfundstjeneste er jo netop socialisering. Vi er meget påpasselige med, hvem vi placerer hvor, og institutionerne kan selv sige nej. Mange af dem, vi sender i samfundstjeneste, er spritbilister, og den situation kan børnenes forældre selv havne i. Forbuddet i Allerød er ærgerligt, for hvad er begrundelsen? Tror de, at det er voldsforbrydere og pædofile, der kommer i samfundstjeneste?"



Afdelingen Århus Nord.

Kriminalforsorgsleder Lise Falther:

"Vi bruger ikke daginstitutioner, men det er et tilfælde. Vi har ikke besluttet, at det vil vi ikke, men behovet har ikke været der hidtil. Der kan sagtens være en god grund til, at en daginstitution er et godt sted for en samfundstjener. Det kan være en god husmor, der har kørt spritkørsel, som kan komme ud og stege frikadeller. Men selvfølgelig skal vi være uhyre varsomme med det, og jeg mener heller ikke, at kriminelle skal være rollemodeller for børn og unge. Som regel har de jo heller ikke kontakt til børnene. De er der for at lave praktiske ting."



Afdelingen i Nordjylland.

Kriminalforsorgsleder Mogens Gjerlev:

"Daginstitutioner står ikke først i køen, når vi vælger arbejdspladser. Det skyldes ikke en særlig politisk holdning fra vores side, men snarere et hensyn til forældrene. Jeg tror, at det vil vække for stor uro, og forældrene vil være meget betænkelige. Vi har dog aldrig haft problematikken."



Afdelingen i Sønderjylland.

Kriminalforsorgsleder Ib Oleander Andersen:

"Vi er kommet ret sent i gang med samfundstjeneste hernede, og derfor har niveauet været lavt indtil nu. Det er forklaringen på, at vi ikke bruger daginstitutioner. Hvis vi får en henvendelse, vil det ikke være et problem for os. Jeg undrer mig over holdningen i Allerød. Det ligner en politisk historie."



Afdelingen i Roskilde.

Kriminalforsorgsleder Bente Ninn-Hansen:

"Hvis en samfundstjener kommer ud i en institution, vil hans arbejde typisk være at slå græs eller stå for udvendig vedligeholdelse. Der er ikke tale om, at han skal passe børn, og derfor forstår jeg ikke holdningen i Allerød. Jeg synes, de har grebet det forkert an. Vi har ikke nogle daginstitutioner tilmeldt, men det er ikke, fordi vi bevidst er kørt uden om dem. Vi er meget åbne, hvis en institution henvender sig."