Politiske udtalelser

Vedtaget på BUPLs kongres 2000

Ledelse i pædagogiske institutioner

God ledelse er en vigtig forudsætning for at skabe gode og udviklende pædagogiske arbejdspladser med motiverede medarbejdere og til gavn for børn, unge og forældre. BUPL finder det vigtigt, at lederne har muligheder og forudsætninger for at være dynamo for udviklingen af institutionsområdet. En udvikling, der naturligt sker i tæt samspil med medarbejdere, børn, unge og forældre.



For BUPL er det afgørende:

- At udvikle en samarbejdskultur mellem medarbejdere og ledere, der bygger på fælles mål, engagement og ansvar. Styrkelsen af den decentrale ledelsesfunktion skal derfor ske i tæt samspil med medarbejderne.

- At souschefernes rolle afklares med baggrund i BUPLs souschefundersøgelse. BUPL opfordrer derfor kommunerne/KL til i samarbejde med BUPL at afklare og forbedre souschefernes arbejdsvilkår i forhold til ledelse, kompetence og løn.

- At ansvaret for den pædagogiske udvikling er kernen i lederfagligheden i en daginstitution/fritidshjem/SFO/ klub og fundamentet for at udvikle god ledelse er derfor den pædagogiske uddannelse. Herudover er der brug for yderligere ledelsesmæssige kompetencer.

- At der nationalt stilles krav til alle landets kommuner om at etablere en generel anerkendt lederuddannelse, som tilbydes alle ledere. Uddannelsen bør fremadrettet iværksættes i umiddelbar sammenhæng med nytiltræden til lederstillinger. Den nationale lederuddannelse skal have to akser: En akse der indeholder almene, generelle ledelsesdicipliner, og en akse der indeholder elementer, der styrker den specifikke faglige, pædagogiske ledelse. Perspektivet med etableringen af uddannelsen bør være, at den sideløbende kan frekventeres af alle, og dermed både være kvalificerende i forhold til fremtidig stillingsvaretagelse og anvendes af kommunerne i forbindelse med kompetence-planlægning.

- Uddannelsen bør etableres i snævert samarbejde mellem overenskomstens parter.

- At der sker en styrkelse og kvalificering af udbudet af lederuddannelse/-udvikling inden for offentlig ledelse. BUPL støtter derfor oprettelse af et særligt Institut for Offentlig ledelse og i samarbejde med DPU/CVU etableres Diplom og Master Uddannelse i pædagogisk ledelse.

- At ledernes nuværende samlede ledelsesopgaver og -ansvar tages op til revision, da den sparsomme ledelsestid i dag alt for ofte bruges til administration. I forbindelse med den øgede decentralisering i kommunerne mener BUPL, at der er brug for at styrke fagligheden i ledelsesopgaven. Det er en opgave, som BUPL gerne vil samarbejde med kommunerne om i forhold til at finde tiden hertil og til at skabe generelt bedre arbejdsvilkår for institutionslederne i fremtiden.

- At være dynamo i en udvikling kræver både viden indenfor området, evner til at udvikle og motivere medarbejderen og de fornødne ressourcer. Kun derved opnås kvalitative tilbud og tilfredse brugere. Det er derfor vigtigt, at kommunerne og KL vedkender sig, at ledelsesopgaven i de senere år er blevet langt mere ansvarsfuld og vidtrækkende, uden at dette har afspejlet sig i grundlønningerne til lederne - en problematik, BUPL i den kommende kongresperiode vil arbejde med.





Kvalitet i de kommunale budgetter og decentralisering på fagets betingelser

Hvis al tale om kvalitetsudvikling og institutionernes rolle som udviklingsrum for børnene ikke bare skal være rituel snak, må der hos beslutningstagerne skabes en anden grundlæggende forståelse for institutionernes vilkår, udmøntet i konkret handling.

Lov om Social Service, som folketinget vedtog i 1998, har givet daginstitutionsområdet en kvalitativ formålsparagraf, der fremhæver institutionernes betydning for børns udvikling, læring og kompetencer. BUPL kan konstatere, at kommunerne ikke lever op til lovens intentioner. I de senere år har daginstitutionernes arbejde haft svære betingelser, idet området ikke tilføres ressourcer i tilstrækkelig grad.

Med baggrund i stramme budgetaftaler mellem kommuner og regering har kommunerne prioriteret opfyldelsen af pladsgarantien. Det er en prioritering, der i vid udstrækning er blevet "betalt" gennem forringelser af institutionernes ressourcer, samtidig med at forældrebetalingen er steget betragteligt. 

Siden 1988 er der på landsbasis kommet flere end 63.000 børn og unge i institutionerne, uden at det har medført personaleforøgelse. 

Tid og plads er vigtige elementer for at sikre børns trivsel og udvikling. BUPL vil sammen med PMF arbejde for bedre vilkår, således at børnene sikres en meningsfuld og udviklende barndom, hvor medarbejderne kan etablere en dyb og engageret kontakt både til det enkelte barn og børnegruppen ud fra ønsket om at skabe betingelser for barnets egen selvbestemmelse, medbestemmelse, samarbejdsevne og udvikling.

Samtidig med de senere års nedskæringer har institutionerne fået tilført yderligere opgaver. Indførelse af nye styrings- og ledelsesformer har mærkbare konsekvenser. BUPL kan støtte decentralisering og nye ledelseformer, såfremt disse fremmer kvaliteten af det pædagogiske arbejde, og giver reelle udviklingsmuligheder for personalet. BUPL må tage afstand fra de former for decentralisering der tjener til at flytte fokus væk fra institutionernes kerneopgaver og udelukkende fungerer som skjulte nedskæringsredskaber.

BUPL ser derfor med tilfredshed på det kvalitetsprogram, der er iværksat mellem Socialministeriet, KL og BUPL. Det er afgørende for BUPL, at programmet også behandler og tager initiativer til forbedringer af vilkårene i institutionerne. Vilkår, der blandt andet er forudsætningen for at virkeliggøre Servicelovens formålsbestemmelse.





Bedre arbejdsmiljø for børn og ansatte på institutionsområdet

Arbejdsmiljøet i alt for mange danske daginstitutioner, fritidshjem, SFO'er og klubber er i dag så ringe, at det ikke lever op til gældende love og regler.

BUPL stiller fortsat krav om lovlige arbejdspladser i brand-, sundheds-, og sikkerhedsmæssige henseender.

Kommunernes manglende vilje til at forebygge og løse arbejdsmiljøproblemer er slående. I mange tilfælde skal der klages til statsamtet, politianmeldelser eller et påbud fra Arbejdstilsynet til, før problemerne tages alvorligt og søges løst.

Derfor skal kommunerne fratages retten til at dispensere og skønne i byggesager, hvor kommunen selv både er bygherre og byggemyndighed. De mange vundne byggesager, politisager og senest undersøgelsen af ti kommuners byggesagsbehandling viser, at kommunerne ikke kan forvalte deres lovlige inhabilitet.

Desuden mener BUPL, at Arbejdstilsynet i langt større omfang skal prioritere institutionsområdet, og i højere grad udstede de nødvendige påbud til gavn for børn og ansattes sikkerhed og sundhed.

For mange børn på for lidt plads er den væsentligste årsag til de veldokumenterede støj- og indeklimaproblemer, og derfor forventer BUPL, at arbejdsgivere og politikere tager de nødvendige beslutninger til gavn for børnene og det pædagogiske personale. BUPL ønsker en garanti for, at det faldende børnetal bruges til at forbedre pladsforholdene i institutionerne.

Ligeledes vil BUPL have anerkendt arbejdsskader opstået i forbindelse med arbejdet på institutionerne. En række skader - fysiske og psykiske - afvises med den begrundelse, at det må forventes, når man arbejder med børn og unge. Det er helt uacceptabelt. Støjskader skal fremover anerkendes som arbejdsskader.

Yderligere finder BUPL det kritisabelt, at der ikke var politisk vilje til at medtage institutionerne i lovforslaget om elever og studerendes undervisningsmiljø.

BUPL mener, at alle børn og unge i Danmark skal omfattes af en lov, der sikrer dem rettigheder til et fysisk og psykisk undervisningsmiljø, som lever op til de krav, der stilles til arbejdstagernes arbejdsmiljø. En sådan lov skal ledsages af de nødvendige økonomiske midler til at udbedre de fysiske rammer på institutionerne.





Velfærd 

Vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, SFO'er og klubber er samfundsbærende institutioner i velfærdssamfundet. De er samfundsbærende, fordi daginstitutionerne udgør lærings- og udviklingscentre, hvor børns kompetencer udvikles og udfoldes med livskvalitet i centrum. Men også fordi, der midt i individualismens tidsalder fortsat er brug for stærke, engagerede fællesskaber, hvor værdier som sammenhold, samarbejde, tryghed, respekt, anerkendelse og lige muligheder for alle er det samlende. 

Politikere har gennem de senere år reageret på befolkningens ønsker om mere og bedre velfærd ved at gøre servicetænkning, effektivitet, afprøvning af markedsmekanismer og nye økonomiske styringssystemer - ved blandt andet udlicitering - til ledetråd for velfærdsfornyelsen. Overfor dette står en befolkning, der ikke ønsker såkaldt effektivitet på bekostning af mere tid til nødvendig omsorg i daginstitutioner, skoler, ældreomsorgen og på sundhedsområdet.

År 2001 bliver et valgår med fortsat fokus på velfærdssamfundets udvikling. BUPL mener, at velfærdsdebatten skal skifte fokus fra en debat om teknokrati og udliciteringstænkning til en debat om de værdier, der skal binde vores samfund sammen i fremtiden. Kun hvis politikerne tager befolkningens ønsker til værdier, kvalitet og indhold i blandt andet daginstitutioner seriøst, kan man forvente en bred dialog om rammerne for den fremtidige velfærdsservice. 

Det næste år kommer også til at handle om valgfriheds-systemer blandt andet i form af "pengene følger forbrugerne-modeller". Det er en politisk tænkning, der på overfladen kan virke tillokkende, men kan risikere at opsplitte de nødvendige fællesskaber, som daginstitutionerne er udtryk for. At modellen derudover kan indebære nye nedskæringer og større social ulighed på daginstitutionsområdet, gør ikke tænkningen bedre. 

Børn, unge og deres forældre har fortjent et bedre perspektiv, hvor forældrerollen ikke reduceres til "shoppende forbruger" af velfærdsservice, og hvor daginstitutioner ikke gennem udlicitering bliver servicevirksomheder fremfor samfundsbærende velfærdsinstitutioner. Den udvikling er BUPL imod. I stedet ønsker BUPL en udvikling af velfærden indenfor rammerne af en demokratisk og dynamisk offentlig sektor.





BUPL siger nej til udlicitering

De politiske forestillinger om, at udlicitering kan bruges som effektiviserings-værktøjer på det offentlige område, holder ikke. At lade private arbejdsgivere overtage driften løser ikke de store og aktuelle problemer, som mange af de offentlige områder står med. Behovet for kvalificeret personale ændrer sig således ikke, fordi arbejdsgiveren bliver privat, ligesom kvaliteten af den offentlige velfærd vil blive bragt i fare, fordi der også skal tages hensyn til virksomhedernes indtjening.

Derfor vil BUPL i samarbejde med andre organisationer tage initiativer, så diskussionen ændres fra at handle om nye styrings- og ledelsesformer hentet fra den private sektor til at handle om udviklingen af velfærden indenfor rammen af en demokratisk og dynamisk offentlig sektor.

Den offentlige velfærd skal ikke udliciteres, idet der ved udførelsen af disse opgaver skal tages komplekse menneskelige og samfundsmæssige hensyn, der kun effektivt kan sikres ved fastholdelse af opgaverne i offentligt regi. Derfor er BUPL imod udlicitering på de offentlige velfærdsområder. Det er en offentlig opgave at drive disse områder på en sådan måde, at der er lige adgang for alle borgerne.





Ungdomsområdet

Hvis man skal tro avisernes forsider, er alle Danmarks unge et problem. Det mener BUPL ikke. Størstedelen er selvstændige, velfungerende unge mennesker, der ønsker indflydelse på eget liv. De stiller krav og er en udfordring til samfundet, men er selv på mange måder godt rustet til at møde fremtidens udfordringer. 

Den lille gruppe unge, der rent faktisk laver ballade, skal ikke overskygge den store pædagogiske indsats, der er årsag til, at de er så få. Men at få de sidste "tilbage på sporet" kræver opbakning til en tidlig forebyggende pædagogisk indsats blandt andet ved en anerkendelse af, at det er den eneste vej frem. En vej, som kræver fleksibilitet i tilbuddene, tværfagligt samarbejde og naturligvis de nødvendige ressourcer. Ikke mindst for at rette op på de massive nedskæringer, de sociale klubber har været udsat for igennem de seneste to år.

De aktuelle forslag om at møde kriminalitet og asocial adfærd blandt nogle få unge med øgede straffe, ungdomsdomstole og sikringsanstalter er lige så perspektivløst og ubrugeligt, som det altid har været. Al erfaring og forskning viser, at skærpede sanktioner ikke bringer os nærmere målet om at fjerne kriminaliteten. En kriminalitet, der vel at mærke ikke er større i dag end tidligere.

Udfordringen for samfundet er at bakke op omkring de unge og skabe nogle rammer, de kan være sammen med både andre unge og voksne i. Det er bedre at skabe gode almene opvækstbetingelser og fritidstilbud, "før det går galt", end at rette fokus ensidigt på de situationer, hvor det er gået galt.

I 50 år har fritids- og ungdomsklubberne været en del af de forebyggende tilbud, som samfundet har stillet til rådighed for unge. Klubberne har i lovgivningen fået en endnu mere central rolle, som nogle af de rum, hvor unge - både de stærke og svage - kan mødes og udvikles.

Når der er problemer, er både minister og kommuner hurtige til at videregive opgaven til klubberne, som gerne påtager sig den. Men det kræver, at beslutningstagerne anerkender, at klubberne også er en væsentlig faktor i unges hverdag og socialisering. Det kræver også: 

- at beslutningstagerne formulerer den nødvendig ungdomspolitik

- de nødvendige ressourcer

- nødvendig dækning med klubtilbud

- aktivitetsbudgetter, der kan matche de unges behov

- et personale af ansvarlige voksne med de nødvendig kvalifikationer

- uddannelse og efteruddannelse, der kan modsvare de store krav, der stilles til klubberne

BUPLs medlemmer vil - med andre ord - meget gerne medvirke til forebyggende arbejde, men de vil have ordentlige vilkår at gøre det under.





Medlemsdebatten om kravene til overenskomst 2002

Udviklingen af overenskomstsystemet har gennem denne og den foregående overenskomstperiode for alvor taget en retning væk fra central løndannelse og hen imod stadig mere decentral løndannelse. Der er et stigende pres fra de kommunale arbejdsgivere for, at denne udvikling skal fortsætte ved overenskomstforhandlingerne i 2002. 

BUPLs lønpolitiske mål er, at de centrale lønforhandlinger fortsat skal være det bærende i den samlede løndannelse, således at det enkelte medlems eksistensgrundlag og positive reallønsudvikling sikres.

Derfor hilser BUPLs 5. ordinære kongres den 7.- 9. december 2000 med tilfredshed, at der på den nyligt afholdte Lønvisionskonference i KTO kunne konstateres en markant tilslutning til betydningen af de generelle lønstigningers centrale rolle i forbindelse med de fremtidige overenskomstforhandlinger.

Der var også bred enighed om, at de første spæde erfaringer med det nye lønsystem har givet problemer lokalt - specielt i forbindelse med uenigheder, hvor det eksisterende tvisteløsningssystem fungerer utilfredsstillende og ofte favoriserer de lokale kommunale arbejdsgivere.

BUPLs egne erfaringer understøtter problemstillingen med tvisteløsningsystemet, som må vurderes som ganske utilstrækkeligt overfor de kommuner, der ikke har haft hverken økonomisk eller indholdsmæssig vilje til at indgå fremadrettede aftaler, med respekt for elementer som objektivitet og synlighed.

Derfor er det væsentligt, at medlemsdebatten om kravene til OK 2002 ikke bare omhandler forhandlingstemaer af betydning for de centrale overenskomstforhandlinger, men også temaer af betydning for udviklingen af det decentrale forhandlingssystem.



Centrale spørgsmål i medlemsdebatten er f.eks.:

- Hvordan det enkelte medlem fortsat sikres en positiv reallønsudvikling ved de centrale forhandlinger?

- Hvordan det sikres, at den lokale løndannelse sker på grundlag af objektive kriterier?

- Hvordan fastholdes aftaleretten på alle lønudmøntningsdele. 

- Hvordan det fastholdes, at rammerne for institutionsbaserede lønforhandlinger fastsættes ved aftaler mellem de lokale parter? 

- Hvordan der kan skabes et afbalanceret styrkeforhold i forbindelse med lokale lønforhandlinger?

- Hvordan de mange rammeaftaler kan gøres mere forpligtende for kommunerne?

- Hvordan man får en konfliktret ind som et muligt instrument i det decentrale forhandlingssystem?

- Hvordan tillidsrepræsentanterne sikres tid og mulighed for at løfte opgaverne i forhold til decentralisering af løndannelsen

- Hvordan kravene til rammerne for de lokale forhandlinger om ny løndannelse, udfyldelse af rammeaftaler og lignende sammenkædes med spørgsmålet om udvikling af den decentrale løndannelse?



BUPL vil rejse disse centrale spørgsmål i KTO med henblik på en fælles evaluering af erfaringerne med det nye lønsystem og de decentrale rammeaftaler. Således at evalueringen vil kunne indgå i forbindelse med aftaleforhandlingerne 2002.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.