Pædagogiknyt. Pædagoger tænder på rutiner

Hvordan undgår en pædagog, at garderoben ligner et granatkrater, når børnene skal ud på legepladsen? Og hvordan får man de vilde drenge til at holde op med at tale med næverne?

Pædagoger søger hele tiden svar, og nu viser et kæmpestort kommunalt udviklingsprojekt, hvilke spørgsmål der optager dem mest.

320 kommunale daginstitutioner i København har det seneste år deltaget i et fælles efteruddannelsesprojekt. Ofte er efteruddannelse styret fra toppen, men i København fik pædagogerne lov til selv at pege på, hvor skoen trykkede, og hvad de gerne ville arbejde med, så dagligdagen blev bedre.

»Pædagoger har haft et stort engagement og ejerskab for udviklingen, fordi projektet har taget udgangspunkt i, hvad der fylder mest hos dem,« fortæller Flemming Lunde Østergaard Hansen, projektleder og souschef i Børne- og Ungdomsforvaltningen.



Ryk med rutinerne. Det mest populære emne i udviklingsprojektet var rutiner. Pædagoger arbejdede især med at finde fælles fodslag og skabe faste rammer omkring måltider, modtagelse og livet i garderoben. Rutiner omkring oprydning og bleskift blev også fastlagt.

Det andet store populære tema handlede om inklusion og børnefællesskaber. Hvordan kunne daginstitutionen inddrage meget aktive drenge og bevare den gode tone?

Som nummer tre var mange daginstitutioner interesserede i pædagogernes rolle på legepladsen, fortæller Søren Smith, lektor på Professionshøjskolen UCC, der netop har evalueret projektet sammen med konsulentvirksomheden Life-lab.

»Pædagoger har behov for at afklare, hvordan de bruger sig selv på legepladsen. Hvis de ikke er bevidste, kommer pædagogerne let til at snakke med hinanden, observere og brandslukke konflikter,« mener han.



Læring er ikke hot. I medierne er der ofte historier om læring i daginstitutioner, og om at børn skal gøres skoleparate.

Men da de københavnske pædagoger skulle vælge, hvad der var vigtigst for dem at beskæftige sig med, havnede emnet langt nede på listen.

»Prioriteringen hænger dårligt sammen med snakken i offentligheden. Forklaringen kunne være, at pædagoger også ser læring i rutiner, og at legepladsen kan være et læringsrum,« siger Søren Smith.

Alle pædagoger i de kommunale daginstitutioner har deltaget i projektet, som sluttede før sommerferien og skal rodfæste sig nu. Men arbejdet har ingen slutdato:

»Man er nødt til at holde værdierne i live. Udvikling kan ikke gøres en gang for alle,« siger Søren Smith.



Husk de selvejende

Da det store pædagogiske udviklingsprojekt blev sat i gang i København, var de selvejende daginstitutioner ikke inviteret med til bords. Årsagen var, at kommunen ville styrke pædagogikkerne i de nye klynger af daginstitutioner – og dem er de selvejende ikke en del af. BUPL Hovedstaden anbefaler, at de selvejende daginstitu­tioner ikke bliver kørt ud på et sidespor, når kommunerne udvikler daginstitutioner. København har dog været opmærksom på de selvejende institutioner, som også har fået penge til efteruddannelse, fortæller Flemming Lunde Østergaard Hansen, projektleder for Klynger i udvikling 2.

»Der er ingen tvivl om, at der kan ske en opsplitning mellem selvejende og kommunale daginstitutioner, hvis man ikke er opmærksom på det. København bestræber sig på et godt og ligeværdigt samarbejde mellem daginstitutionerne,« siger han.

Børnehuset Rosalie på Østerbro ville gerne have haft tilbuddet om at deltage i det kommunale udviklingsprojekt. På den anden side var den selvejende institution lykkelig over efteruddannelsesmidler, som kunne bruges frit.

»Vi har været på kursus i krop og bevægelse. Det var fantastisk. De penge, vi har fået af kommunen til at udvikle kvaliteten, er brugt fornuftigt,« mener Tove Nielsen, konstitueret leder i Rosalie.



Her er pædagogernes top 10 liste

Det store københavnske udviklingsprojekt giver en unik indsigt i, hvad der optager pædagoger lige nu.



1. Rutiner

Gode rutiner kan bruges som et pædagogisk redskab. Pædagoger har haft fokus på rutiner ved måltider, modtagelse, bleskift, rengøring og livet i garderoben. For eksempel kan ældre børn hjælpe de yngste i garderoben, eller børn kan få del i fællesskabet ved at udføre praktiske opgaver i små grupper.



2. Inklusion og børnefællesskaber

Alle børn skal være en del af fællesskabet. Pædagoger har arbejdet med inddragelse af udsatte børn og de meget aktive drenge. Nogle steder har løsningen været at finde en fælles god tone og forbedre kommunikationen mellem børn og voksne.



3. Legepladsen

Legepladsen er et pædagogisk rum. Pædagogerne har arbejdet med at finde den rigtige rolle, når man er ude. Målet har været, at personalet ikke kun skulle observere og lave brandslukning, men også være aktivt og anerkendende i uderummet.



4. Ny faglig kurs

Nogle daginstitutioner har taget diskussioner om den daglige pæda­gogiske praksis for at finde frem til fælles værdier. Et spørgsmål har været: Gør vi det, vi tror, vi gør? Fokus har været på at skabe et fælles børnesyn og en sammenhæng mellem læreplan, målsætning og praksis.



5. Leg

Pædagoger har arbejdet med, hvordan de lærer børn at sige fra i legen, skabe gode legemiljøer og undgå konflikter. De har også kigget på legerelationer på tværs af stuerne og på venskaber, når der er kulturelle, sproglige eller religiøse forskelle.



6. Overgange

Børn oplever skift fra vuggestue til børnehave og til skole og fritidshjem og i mange andre situationer. En del daginstitutioner har arbejdet med at skabe rammer, så børn ikke kommer i klemme og bliver usikre og utrygge i overgangen.



7. Sociale relationer, sprog, kultur, natur og krop

Nogle daginstitutioner har fokus på læreplans­temaer som sociale relationer, sprog, kultur, natur og krop. Når punktet befinder sig lidt nede på listen, kan det skyldes, at læreplanerne i København allerede er integreret i det daglige arbejde eller opleves som ukonkrete i hverdagen. 



8. Anerkendende relationer og Reggio Emilia

Nogle daginstitutioner har arbejdet med forskellige pædagogiske tilgange som anerkendende relationer eller Reggio Emilia, hvor man inddrager børnene og arbejder med deres kunstneriske udtryk.



9. Køn – ikke kønsløst

Børn leger tit i kønsopdelte grupper. Pædagoger har især arbejdet med pigegrupperne, hvor målet har været, at pigerne ikke rivali­serer og ekskluderer, men indgår i ligeværdige fællesskaber.



10. Og alt det andet

Enkelte daginstitutioner har valgt udviklingsprojekter, der skiller sig ud i forhold til resten. Det drejer sig om stille børn/vilde børn, computerpolitik, fællessang, forældresamarbejde, konflikter og værkstedskultur.

Kilde: Midtvejsevaluering af ’Klynger i udvikling 2’ af UCC og Life-lab.



Sådan gjorde de

Rundt regnet 320 kommunale daginstitutioner i København har fra sommeren 2012 til 2013 deltaget i projektet ’Klynger i udvikling 2’. Hver klynge har rådet over en underviser i 60 til 80 timer til efteruddannelse. Pædagogerne skulle selv vælge et projekt, som skulle planlægges, gennemføres og evalueres. Udgangspunktet har på de fleste daginstitutioner været, at pædagogerne i fællesskab fandt ting eller situationer, de undrede sig over. Derefter fik de sammen idéer til, hvordan de kunne gøre tingene bedre. Underviseren har hjulpet med processen, observeret pædagogerne eller stået for gruppeundervisning. Projektet er foregået på daginstitutionerne.