Pædagoger skal indberette "opdragelsesrejser"

Indvandrerforældre skal straffes økonomisk, hvis de sender deres børn til hjemlandet for at blive opdraget efter de normer, der gælder der. Det mener socialminister Henriette Kjær (K), der arbejder på en lov, som skal gøre det muligt at holde familiernes børnecheck og eventuelle børnetilskud tilbage, hvis barnet sendes på en såkaldt opdragelsesrejse.

Ifølge den lov som gælder i dag, skal et barn have hjemsted i Danmark, for at familien kan få børnetilskud og børnefamilieydelse, den såkaldte børnecheck. Det vil ministeren ændre, så børnene fremover ikke kun skal have hjemsted i Danmark, men også opholde sig her.

For at kontrollere at det sker, vil socialministeren have pædagogerne på banen. Institutioner, der har løbende kontakt med børn og unge under 18 år, skal kunne pålægges at give meddelelse til kommunalbestyrelsen, hvis et barn bliver væk i en periode, og fraværet kan skyldes, at barnet opholder sig i udlandet. Det skriver Socialministeriet i et udkast til den kommende lov.



Pædagoger i dobbeltrolle. Udkastet har været i høring hos blandt andre BUPL, som er betænkelig ved, at pædagoger skal indberette familierne. Det vil bringe pædagogen i en uheldig dobbeltrolle, hvor hun både skal samarbejde med familien og samtidig være kontrollant, skriver BUPL i sit høringssvar.

"Pædagogen er i mange tilfælde den person, der for de nye danskere kan være kulturformidlende og indgå i dialogen om normer og kulturer i det danske samfund. Værdien af det arbejde vil kunne krakelere, hvis tilliden brister," hedder det i høringssvaret.

Hos Børnerådet er formand Klaus Wilmann heller ikke begejstret for, at opgaven med at holde øje med forældrene skal ligge hos pædagogerne.

"Pædagoger skal kunne være en støtte for nydanske familier. Forældre og pædagoger skal kunne have et tillidsfuldt samarbejde om børn, som nogle gange har det svært. Og så duer det ikke, hvis forældrene på forhånd er skeptiske over for pædagogerne," siger Klaus Wilmann.

Han tilføjer, at det ikke er første gang, at pædagoger og lærere bliver bedt om at udfylde rollen som "forvaltningens yderste lyttepost". Blandt andet bad Høje-Taastrup Kommune i 1999 institutionsledere afgive oplysninger, hvis kommunen undersøgte en sag om socialt bedrageri.

I dag har pædagoger i dagtilbud, klubber m.v. en generel indberetningspligt, hvis et barn har vanskeligheder i forhold til daglige omgivelser, skolen, samfundet eller i øvrigt lever under utilfredsstillende forhold, hedder det i serviceloven. Og det er ifølge BUPL tilstrækkeligt til også at fange situationer, som når børn sendes på opdragelsesrejser.



Straf forældrene - hjælp børnene. I et hele taget mener BUPL, at det er misforstået at tage offentlige ydelser fra forældre, når ministeren samtidig ønsker at komme opdragelsesrejserne til livs gennem oplysning. I bemærkninger til lovudkastet skriver ministeren, at oplysning og dialog skal skabe en forståelse hos forældrene for, at deres børn påvirkes af deres omgivelser i Danmark, og at det er nødvendigt for, at de kan klare sig her i landet.

"BUPL har vanskeligt ved at se sammenhængen mellem på den ene side at fratage forældre en social ydelse, og på den anden side - i løse vendinger - at opfordre kommunerne til at iværksætte en oplysningsindsats. Det hænger simpelthen ikke sammen," skriver BUPL i høringssvaret.

Her er Klaus Wilmann uenig.

"Hvis forslaget kan hindre, at børn bliver sendt på tre måneders genopdragelse hos en onkel i et fremmed land, synes jeg, det er fint nok. Det kan ikke være i barnets interesse at skulle væk fra Danmark i så lang en periode. Det kan kun bunde i forældrenes angst for, at børnene skal blive for danske," siger han.

Lovudkastet fra socialministeren sigter direkte på at ramme forældre, der sender deres børn på opdragelsesrejser. For at undgå at alle andre forældre bliver ramt økonomisk, hvis deres børn eksempelvis tager et år som udvekslingsstuderende, foreslår ministeren, at loven kun skal omfatte visse former for udlandsophold.

I ministerens udkast hedder det, at tilskuddene ikke skal fjernes, hvis børn er udenlands som led i et uddannelsesforløb, der "sigter på at forbedre barnets muligheder for at klare sig under fortsat ophold her i landet." I den konkrete sag vil der blive lagt vægt på, om udlandsopholdet er et supplement til et igangværende uddannelsesforløb her i landet

Udkastet til den foreslåede lov har også været i høring hos Kommunernes Landsforeningen og Daginstitutionernes Landsorganisation, DLO. Men ingen af de to organisationer har kommentarer til lovudkastet.