Ligestilling. Mandlige pædagoger skaber god balance

Der skal flere mænd til de danske daginstitutioner. I hvert fald hvis du spørger ligestillingsminister Manu Sareen, der for nylig oprettede en ’pulje til fremme af mangfoldighed og flere mandlige pædagoger i daginstitutioner’. Fire kommuner med projekter, der skal lokke flere mænd til pædagogfaget, har i alt modtaget 1,2 millioner kroner fra puljen.

Hvis flere mænd er idealet, er børnehaven Columbus i Munkebo en mønsterinstitution. Her er kønsfordelingen blandt personalet næsten lige. Men sådan har det ikke altid været. Går man bare fem år tilbage i tiden, var der kun ansat én pædagog af hankøn, og han var ved at skifte job. I dag er 8 af de i alt 18 medarbejdere mænd.

»Vi vil gerne have, at børnehaven afspejler forholdene i den omkringliggende verden, og der er der lige mange mænd og kvinder,« siger Michael Steimle, der har været leder af institutionen siden 2009, hvor antallet af mandlige pædagoger i Columbus var i bund.

»Men det er ikke noget, som vi bevidst er gået efter,« tilføjer han.

Solrun I. Martinussen blev ansat som pædagog i Columbus i 1992, og hun har dermed fulgt udviklingen i mere end 20 år.

»Begge køn bidrager med noget forskelligt i forhold til børnene, så det godt, at vi de seneste år har fået en bedre balance mellem kønnene. Man kan sige, at det er naturligt, at der er lige mange mænd og kvinder i personalet, når der også er lige mange drenge og piger blandt børnene,« siger pædagogen.

Ordet ’naturligt’ er ligesom sand vanskeligt at få hold på, og det forsvinder nemt mellem fingrene.

»Det er svært at gå i dybden med, hvad forskellen på mænd og kvinder betyder i forhold til børn, men de fleste, der har arbejdet i en daginstitution ved, at mænd og kvinder griber tingene forskelligt an,« siger Solrun I. Martinussen.

»Det er måske nemmest at give et eksempel, der handler om mig selv. Jeg går ikke hen og hænger mig op i en rundstok og laver armbøjninger. Det kan mine mandlige kolleger godt finde på at gøre. Det behøver ikke at være kønsbestemt, hvordan man opfører sig, men det ligger meget til mænd at udtrykke sig fysisk,« fortæller hun.



Køn præger pædagogik. Pædagogfagets overvægt af kvinder har præget den måde, man tænker pædagogik på, ikke mindst på daginstitutionsområdet, mener Solrun I. Martinussen.

»Når et køn dominerer, kan det komme til at præge både de store linjer og de små ting i dagligdagen. Jeg tror, der er en sammenhæng mellem det, at der er så mange mænd her på stedet, og den betydning, vi tillægger fysisk aktivitet. Helt konkret kender jeg ikke andre børnehaver, der har så stort et puderum, som vi har, og hvor det bruges så aktivt. Der er næsten altid en af mændene og en masse børn derinde.«

Ud af Columbus’ i alt otte pædagoger er fem mænd, og blandt børnehavens studerende og pædagogiske assistenter er der lige mange af hvert køn.

Generaliseringer er svære at undgå, når det gælder kønsforskelle. Spørger man Ulrik Kehman, som er nyuddannet og nyansat pædagog i Columbus, er kønnene dog ikke nødvendigvis lige til at putte i kasser. Han er hverken til fodbold eller aktivitetsrum og bryder i det hele taget med forestillingen om sammenhængen mellem (han)køn og fysisk aktivitet.

I det halve år, hvor han var i praktik på stedet, var der større chance for at finde ham med en guitar eller foran en perleplade end med en kastepude.

»En børnehave må gerne afspejle det samfund, vi er en del af. Derfor er det godt, at kønnene er ligeligt repræsenteret, men man skal passe på med at stigmatisere kønnene. Vi har ikke kun brug for hårde mænd, der spiller bold på plænen. Vi har også brug for de bløde mænd, og for den sags skyld de hårde kvinder. Sådan er det også uden for daginstitutionen. Hvor der tidligere var en klar opdeling mellem maskuline og feminine opgaver på arbejdsmarkedet og i hjemmene, er der i dag mange flere nuancer,« siger Ulrik Kehman.

Selvom han ikke passer ind i skabelonen på de hårde mænd og betegner sig selv som en midtimellem-mand, lever Ulrik Kehman på andre områder op til de traditionelle normer. Han er far til fem børn, som han godt kan lide at tage en slåskamp med, og holder af at lege viking ved at gå i korte bukser det meste af året.

Holdningen til køn og kønsroller i Columbus varierer fra medarbejder til medarbejder, men fællesnævneren er, at det gælder om at favne bredt.

»Vi går ikke den svenske vej med at droppe kønsbetegnelser og tale om ’hen’ i stedet for han og hun, men vi prøver at lade være med at påvirke børnene med, hvad vi synes er kønsmæssigt rigtigt og forkert. Det handler om ikke at forholde sig negativt til forskellige former for adfærd, men vi kan selvfølgelig ikke undgå, at de ser, hvordan de voksne gør,« siger Ulrik Kehman.



En god balance. En ting er forholdet til børnene, noget andet er personalets ind­byrdes relationer. Hvordan er det at arbejde et sted, hvor der sidder lige så mange mænd som kvinder rundt om bordet, når personale og ledelse er samlet?

»Jeg har mange års erfaring på arbejdsmarkedet, og jeg ved, at det betyder noget for arbejds­miljøet, at der er en god balance mellem kønnene på en arbejdsplads. Det skaber et bedre klima, men jeg kan ikke sige, at det betyder, at vores møder forløber anderledes. Mændene snakker lige så meget som kvinderne, og ingen taler mere end nødvendigt,« siger Ulrik Kehman.

Kvinderne i Columbus er bedre til at holde orden, gøre tingene færdige og rydde op, mener Solrun I. Martinussen, men den køns­opdeling er ikke nødvendigvis negativ.

»Jeg oplever det, som om vi supplerer hinanden, og ikke, som om vi presser hinanden ind i bestemte roller. Men der er også personlige forskelle, og de skal respekteres.«

Men hvad mener forældrene om, at der er næsten lige så mange mænd som kvinder?

Berit Winther Hansen, formand for bestyrelsen for de tre institutioner i Daginstitution Munkebo, som også har kendskab til forhold i et par andre børnehaver, er godt tilfreds.

»Der er en god form for pingpong her og en anderledes harmoni mellem både voksne og børn end i daginstitutioner, hvor det ene køn dominerer,« siger hun.

»Det er ikke dårligt, hvis der, som det tit er tilfældet, er mange kvinder, men en bedre balance giver børnene andre udfoldelses­muligheder. Mænd kan bare boltre sig med børn på en helt anden måde end kvinder.«

I det daglige resulterer fifty-fifty-fordelingen i, at der er mere livligt i Columbus, og i at man går meget op i det motoriske, mener Berit Winther Hansen.

»Jeg var på forhånd lidt i tvivl, om mændene kunne trøste lige så godt som kvinderne. Det kan de, og den første, som min følsomme lille søn Willads knyttede sig til herovre, var en mand. Jeg tror, at han og de fleste andre børn oplever, at de har mange muligheder for at trække på forskellige typer af voksne mennesker,« siger hun.

Hvis Berit, Ulrik og Solrun skulle være med til at oprette en ny børnehave, ville de ikke som det første gå efter, at der skulle være lige så mange mænd som kvinder blandt medarbejderne. De ville lede efter medarbejdere med de rigtige kvaliteter og kompetencer, og det vil sige en bred sammensætning af folk, der kan så meget forskelligt som muligt.

»Det kan godt være, at der er halvt mænd og halvt kvinder her, men forudsætningen er, at ansøgerne har de rigtige kvalifikationer. Og det kan man måske også opnå, hvis for­delingen er en fjerdedel mænd og tre fjerdedele kvinder,« siger Ulrik Kehman.

»Det kan måske være rigtigt, men jeg tror nu, det bedste er lige mange af hvert køn,« mener Berit Winther Hansen.



Fakta om mænd i pædagogfaget

● I 2012 var 29 % af de optagne på pædagoguddannelsen mænd.

● Knap 7 % af mændene er ansat i integrerede institutioner, heraf færrest i vuggestuer.

● Blandt BUPL’s medlemmer er 48 % af mændene ansat på klubområdet.

Se andelen af mænd fordelt på institutionstype (januar 2013) på BUPL’s hjemmeside:

kortlink.dk/dnuz



Holdopstillingen skal være optimal

På fire år fra én til otte mænd. Det ligner en bevidst kønsspecifik ændring af bemandingen, men institutionsleder Michael Steimle fra Børnehaven Columbus vil hellere tale om, at holdopstillingen skal være optimal.

Er du meget orienteret mod køn?

»Nej, men jeg er meget orienteret mod, at vi skal have så bred en personalesammensætning som muligt. Det gælder også aldersmæssigt. Det dur heller ikke, hvis alle pædagogerne er lige gamle.«

Hvad tiltrækker de mandlige medarbejdere?

»Vi har store udendørsarealer, der kan appellere til mandlige ansøgere. Ligesom det faktum, at vi er tilknyttet en naturbørnehave med 20 børn. Men vi passer meget på, at det ikke kun er mændene, der boltrer sig i naturen og på de grønne arealer. Alle pædagogiske medarbejdere skiftes til at tage med børnene ud i naturen.«

Hvad er fordelen ved en lige kønsfordeling?

»De psykiske forhold kan være frygtelige, hvis der kun er et køn repræsenteret på en arbejdsplads. En god balance mellem kønnene kan fremme, at både mænd og kvinder bliver opmærksomme på, hvad de specifikt er gode til, og hvor de kan lære noget af det andet køn. Hvis der kun er et køn repræsenteret, står man måske og kigger på hinanden for at finde ud af, hvem der tager de mindre populære tjanser. Hvis begge køn er med, er det nemmere at fordele opgaverne.«

Er det ikke et skråplan, hvor det ender med, at mændene tumler med drengene, og kvinderne sidder med perlepladerne?

»Det er vi opmærksomme på. En dag sagde en pædagog, at hun syntes, at det altid var kvinderne, der ryddede borde og vaskede op. Vi gik det igennem sammen med en anden kvindelig pædagog, og vi fandt ud af, at det var personbestemt og ikke kønsbestemt. Sådan tror jeg, det er med de fleste opgaver her på stedet.«