Leder: Vi kan skabe lige muligheder - hvis vi vil

"Vi må ikke acceptere, at forældrenes dårlige sociale vilkår bliver nedarvet til deres børn. At disse børn ikke får de samme muligheder som andre for at få en uddannelse, et job og at vælge det liv, som de finder bedst. Vi må ikke acceptere, at man giver op over for nogen."

Hvem har sagt disse ord? Nej, forkert. Det er faktisk statsminister Anders Fogh Rasmussen.

Der er da heller ingen tvivl om, at arbejdet med at bryde den negative, sociale arv står højt på regeringens dagsorden. Der er også fra regeringens side kommet en række forslag til, hvordan opgaven løses, og en stor del handler naturligt om institutionernes arbejde med børn og unge.

Desværre lader regeringen ikke handling følge ord.

I finanslovforslaget for næste år er der f.eks. ikke afsat én ekstra krone til at forbedre ressourcerne for det pædagogiske arbejde. I samme hug har regeringen presset kommunernes økonomi helt i bund, hvilket alt for mange steder betyder nedskæringer og forringelser i daginstitutioner, fritidshjem, SFO'er og klubber.

Socialforskningsinstituttet dokumenterede sidste år, hvad pædagoger og klubfolk altid har vidst: At det handler om gode efteruddannelsesmuligheder og - i særdeleshed - gode normeringer, så der er tid nok til det enkelte barn.

Det er der ikke i dag.

Pædagoger løfter i dag en stor opgave med at give børn en god start i livet. Men hvis alle børn reelt skal have lige muligheder for at blive bankdirektør, som det hedder, når statsministeren sætter det på spidsen, skal der satses på flere ressourcer til daginstitutioner og fritidsinstitutioner, så den forebyggende opgave kan forstærkes.

I sidste års velfærdsredegørelse fra BUPL foreslår vi blandt andet en "grundnormeringsmodel" som realistisk forudsætning for, at institutionerne kan løse opgaverne med at skabe lige muligheder. Det vil blandt andet sige højst 10 børn i en vuggestuegruppe, 15 børn i 0-6 års grupper og 20 børn i en børnehavegruppe. Derudover skal det pædagogiske personale i tidsrummet 9-15 bestå af mindst tre ansatte. Samtidig skal der afsættes ekstra tid til ledelsesopgaver, forberedelse af pædagogiske og øvrige opgaver.

Men daginstitutionerne skal være et tilbud for alle børn. Derfor foreslår BUPL også "institutionsret" for alle 3-6-årige børn, så det bliver gratis at bruge institutionerne. Det er derfor problematisk, når regeringen afskaffer anciennitetsprincippet og dermed sætter børn af arbejdsløse og hjemmegående bagest i køen, og det er en skandale, når regeringen vil indføre private institutioner, hvor forældrene mod en højere betaling kan få et tilbud med mere personale og dermed mere tid til det enkelte barn. Det sikrer ikke lige muligheder til alle børn, men bidrager i stedet til en opsplitning i A og B- institutioner med mere ulighed til følge. Svaret er ikke mere ulighed, men i stedet gode institutioner med kvalificerede voksne til alle børn.