Leder: Udvikling - ja tak

De sidste 10-15 år har været én lang forandringsproces på institutionsområdet - affødt af de forandringer, der også sker samfundsmæssigt. Stopper det da aldrig, spørger mange tit. Og til det kan svaret kun være nej.



Hvis forandringer sker i takt med en normal udvikling og på en sådan måde, at de, der skal være omstillingsparate, får de optimale muligheder for at være indvolveret og opdateret, og der er de fornødne ressourcer, økonomisk, pædagogisk osv., så kan jeg kun se det som spændende og udfordrende at være med til at sætte dagsordenen.



Men som oftest ser virkelighedens verden ikke sådan ud. Efterårets store besparelser gav mange hovsaløsninger i kommunerne. Ændrede ledelsesstrukturer, nednormeringer og institutionssammenlægninger var centrale. Hvis forandring udelukkende sker med økonomi som præmis, er det meget lidt interessant. Men vi ser også andre årsager, som vi ikke må sidde overhørig. Der findes f.eks.ingen idealstørrelse på en pædagogisk institution. Afsættet må være børnenes alder, institutionens geografiske placering, forældregruppen, lokalmiljøet m.v. I den sammenhæng må vi turde tænke realistisk og fremadrettet.



Kommunernes Landsorganisation arbejder bevidst for en slankning af den offentlige sektors ledelse - og vi er i den situation, at en stor del af vores ledere inden for de næste ti år går på pension. Vi vil altid - med den tilgang vi stadig har til pædagoguddannelsen - selv kunne rekruttere til lederstillingerne, hvis altså stillingerne er attraktive. Men at skabe attaktive stillinger og arbejdspladser er ikke noget, der kommer ud af den blå luft. Her har kommunerne en kæmpeopgave, som i vid udstrækning ikke engang opfyldes under de vilkår, vi kender idag.



FTF har lige lanceret en Lederpejling, som endnu engang viser, at ledere af pædagogiske institutioner er dem, der får mindst uddannelse til opgaven. Det er ikke nyt for os. Tidligere undersøgelser peger alle i samme retning, nemlig at pædagoger og nu også deres ledere er og bliver underprioriteret med ressourcer til løsning af den daglige opgave.



Så skal vi være medspillere , skal vi også tages alvorligt. Respekten om det pædagogiske arbejde, respekten for den enkelte pædagog og leder er afgørende. Der skal skabes et ejerskab til udviklingen, for at man kan have et oprigtigt engagemenet som aktør i sin daglige arbejdssituation.

Her er ikke kun tale om et ledelsesprojekt, for ledelse handler i stor udstrækning om et samspil og samarbejde.



Børn og unge og de pædagogiske mål skal være i centrum, hvis omstrukturering og forandring skal være båret af udvikling. Bliver det pædagogiske arbejde, kulturen, relationerne og historien det afsæt, der skal bygges videre på, så bliver vi hørt og kan være med til at skabe de spændende udfordringer og også de spændende pædagogiske miljøer.