Leder: Ud med hurra-ordene

"Frit valg", "rummelighed" og "modernisering". Tre gennemgående ord, når regeringen snakker om fremtidens offentlige sektor og herunder

daginstitutionsområdet efter en kommunalreform. Hurra-ord, som det er svært at være uenige i, men som kan gradbøjes og i vid udstrækning dækker over besparelser og kassetænkning.



Når regeringen melder ud, at vi skal dokumentere effektivitet og kvalitet, så vi kan lære af de bedste, lyder det umiddelbart meget godt. Glansen falmer imidlertid noget, når man ser på, hvordan det i praksis skal foregå.



Der skal nedsættes et evalueringsinstitut, som skal vurdere effektiviteten på tværs af de nye kommuner, og der er allerede et "leverandørråd", som skal vurdere effektivitetsbestræbelserne i den offentlige sektor. Forbilledet er det engelske "best value", som kendes fra Bjørn Lomborgs Institut for Miljøvurdering.



I stedet for "hvordan får vi mest miljø for pengene", kommer det så for eksempel til at hedde "hvordan får vi mest børnepasning for pengene." Det ligger med andre ord i konceptet, at leverandørrådet skal komme med forslag til, hvordan man kan fjerne barrierer for en markedsgørelse af den offentlige sektor.



Bag de fine ord gemmer der sig altså ønsker om at ændre hele grundlaget for daginstitutionsområdet i dag. Økonomisk effektivisering kommer i højsædet, og begreber som fællesskabets opgaver, den enkeltes ret og fagets udvikling er trængt i baggrunden.



Vi står over for en trussel mod hele vores profession. Hvis vi ser på målbar effektiv og billig børnepasning, passer dyre pædagoger ikke ind i billedet. Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, at de rette analysemetoder vil kunne pege væk fra personale med længerevarende uddannelser og anstændige lønninger.



Vi må og kan imødegå den trussel. Det kræver et stærkt professionsfagligt BUPL, der gennem troværdige pædagogfaglige analyser på et højt niveau, gennem dristige bud på fagets egen fornyelse og via høje etiske krav til os selv og hinanden formår at sætte dette forrest i debatten.



Det kræver også, at vi finder sammen på tværs af professionerne, der kan sætte en faglig dagsorden, der ikke handler om "best value" eller markedsgørelse, men om ordentlige betingelser for arbejdet i den offentlige sektor.



Første skridt må være at få fjernet hurra-ordene og lade debatten køre på det, den egentlig handler om: skal den offentlige sektor og daginstitutionsområdet prioriteres efter fællesskabets betingelser eller erhvervslivets.