Læreplaner og efteruddannelse; Snydepakker

Da loven om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner blev vedtaget i august 2004, følte de færreste pædagoger den ekstra opgave som en gave fra staten. I kølvandet på opgaven følger imidlertid en usædvanlig julegave. I december dumper et uddannelseskatalog ind af brevsprækkerne på rådhuse og i institutioner, med et tilbud om gratis efteruddannelse i pædagogiske læreplaner til personale i dagtilbud for de nul til seksårige. Det sker på initiativ fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, som har hentet 33,9 millioner kroner hjem på finansloven til efteruddannelse i pædagogiske læreplaner. Selv om pengene falder som regn i ørkenen, forslår de som en skrædder i Helvede, mener Bjørn Dahl (V), der er borgmester i Roskilde Kommune og formand for Kommunernes Landsforenings (KL's) Børne- og Kulturudvalg.



Gratis kurser. Millionerne skal dække udgifter til undervisningsmateriale, temadage og kurser for forskellige faggrupper på den pædagogiske arbejdsplads. Til selve kursusforløbene for pædagogisk personale er der afsat 20 millioner kroner. Det rækker til, at cirka to pædagoger fra hver institution kan komme på et af kurserne, der skal afvikles fra februar 2005 og frem til 2006. Fuldmægtig i Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Charlotte Meibom arbejder med de pædagogiske læreplaner og betegner initiativerne som en cadeau til pædagogerne.

"De pædagogiske læreplaner kaster lys over det store arbejde, som pædagogerne hver dag går og laver. Efteruddannelse er normalt en kommunal opgave, og det er usædvanligt, at staten finansierer kurser. Indsatsen skal sikre, at loven implementeres bredt i dagtilbuddene," siger hun.

I BUPL er man glade for den usædvanlige julegave, men forretningsudvalgsmedlem Henning Pedersen mener ikke, at tilbuddet, der konkret består i to dages kursus og en opfølgningsdag, er gennemtænkt.

"To pædagoger på tre dages kursus er alt for lidt, og der er ikke tænkt på, at det koster dyrt for en institution at vikardække i seks dage," siger han.

Henning Pedersen mener i det hele taget ikke, at regeringens indsats lever op til intentionerne i loven om læreplaner.

"Jeg kalder det signallovgivning," siger han og forklarer, at regeringen sender et signal om, hvad de gerne vil, men overlader det til andre at udføre opgaven og undlader at give disse andre den nødvendige pose penge til at levere varen.

"Det er baglæns politik. Først ser man, hvor mange penge man kan få, og derefter nøjes man med det, man kan købe for pengene. Pengene er ikke afsat ud fra analyser og vurderinger af, hvad der skal til af ressourcer for at opfylde intentionerne i loven om læreplaner. Man overlader det til kommunerne at indføre læreplanerne og til institutionerne at få dem til at virke. Det ville være fint nok, hvis man lod ressourcerne følge med opgaven, men det er ikke tilfældet," fastslår Henning Pedersen.



Rend og hop. Bjørn Dahl (V) har i sin egenskab af borgmester i Roskilde Kommune beregnet, at de penge, der er afsat til arbejdet med læreplaner, svarer til cirka 1000 kroner per institution. Andre beregninger viser, at der til efteruddannelse budgetteres med 500 kroner per fuldtidsansat pædagog. Når CVU'ernes kursuspris ligger på cirka 3000 kroner per person for et tre-dages kursus, kan borgmesteren hurtigt få brugt de penge.

"Det forslår som en skrædder i helvede," siger venstremanden, der sit politiske tilhørsforhold til trods er rørende enig med BUPL og rasende uenig med politikerne på Christiansborg.

"De kan rende og hoppe. Det afsatte beløb til arbejdet med læreplaner giver ingen mening i virkelighedens verden, og en god ide, som læreplanerne jo er, ender med at blive nedprioriteret i kommunerne og i bedste fald et venstrehåndsarbejde," siger Bjørn Dahl.

En ny Vilstrup-undersøgelse viser, at kun otte procent af 184 adspurgte kommuner har afsat ekstra midler til arbejdet med at indføre de pædagogiske læreplaner, og heller ikke roskildeborgmesteren har ekstra penge til for eksempel vikardækning i forbindelse med de gratis kurser i læreplaner.

"Institutioner, der ikke har penge på uddannelsesbudgettet, må gå til staten og placere hatten der," siger han.



Læreplaner light. I Danmark har man i alt afsat 75 millioner til at gennemføre loven om pædagogiske læreplaner, mens lande som Sverige og Italien er gået langt grundigere til værks. I Sverige bruger man fem milliarder på at ansætte 6000 flere førskolelærere, og i Italien er grundlaget et femårigt samarbejde med forskere, fortæller konsulent i BUPL Daniella Cecchin. Hun mener, at den danske regerings lov om læreplaner er lige lovlig ambitiøs i forhold til de penge, der følger med. Hun råder pædagogerne til at tage imod de gratis kurser, men afstemme ambitionerne efter de midler der er blevet afsat.

"Intentionen er, at loven om læreplaner skal løse alverdens problemer, eksempelvis den negative sociale arv og skabe en bedre overgang til skolen, men der skal altså flere pædagogiske ressourcer til, før det virkelig batter," siger hun.

Per Roth er uddannelsesleder på CVU Storkøbenhavn, der er et af de CVU'er, som skal udbyde kurserne til februar. Ligesom Daniella Cecchin har han respekt for de pædagoger, som siger, at de kun vil arbejde med læreplaner på det niveau, som regeringen har afsat midler til.

"Vi gør vores bedste for at strikke et godt tilbud sammen, men der er selvfølgelig meget mere i loven om læreplaner, man kan blive klog på, end hvad man lærer på tre dage. Bevillingen er for lille til at nå i dybden," siger uddannelseslederen.

Chresten Kruchov er rektor på CVU København- og Nordsjælland. Han er også formand for styregruppen i det konsortium bestående af 13 pædagogiske CVU'er, KL og Learning Lab Denmark, som af Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender har fået til opgave at udvikle de statsfinansierede efteruddannelsesinitiativer.

"De gratis kurser er et godt startskud på arbejdet med de pædagogiske læreplaner, og institutionerne kan selv efter behov supplere med mere uddannelse," siger han.



Man kan tilmelde sig de gratis kurser gennem CVU'er landet over. Tilmeldingen kan ske som institution eller som kommune. Læs mere på www.servicestyrelsen.dk og i kataloget, som udkommer midt i december.



Arbejdsgivers ansvar

Charlotte Meibom er fuldmægtig i Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. Hun arbejder med de pædagogiske læreplaner, og Børn&Unge har præsenteret hende for BUPL og KL's kritik af de utilstrækkelige midler, man har afsat til at uddanne pædagogerne til den nye opgave.

BUPL og KL mener ikke, at 33,9 millioner er nok, og kritiserer, at man ikke har tænkt på finansiering af de mange vikartimer, institutionen skal betale, når der er kolleger på kursus.

Vuggestuer og børnehaver er ikke ministeriets, men kommunernes dagtilbud, og kommunerne har som arbejdsgiver ansvaret for, at personalet kommer på efteruddannelse. At staten tilbyder efteruddannelse ligger langt ud over, hvad vi normalt tilbyder. Bare fordi der bliver indført en ny social lov eller en ny folkeskolelov, kommer socialrådgivere eller lærere jo ikke per automatik på kursus med vikardækning. Vi gør det for at sikre, at de pædagogiske læreplaner bliver implementeret i dagtilbuddene.

Roskildes borgmester, Bjørn Dahl, har udtalt, at læreplanerne nemt kan ende som et stykke papir i skuffen, som institutionslederen hiver frem et par timer om året og skriver lidt på, er du ikke bange for det?

Loven om pædagogiske læreplaner er ikke bare en ide, der er udviklet på baggrund af et par måneders snak i Folketinget. Vi har gjort en utrolig stor indsats, og jeg tror ikke, at vores eller pædagogernes arbejde ender i nogen skuffe. Pædagogerne kan tage udgangspunkt i det fremskredne arbejde med virksomhedsplaner og arbejde videre med temaerne i læreplanerne. Dagtilbuddene begynde ikke fra nul.

Det kursus, I udbyder, er et standardkursus, der er ens for alle. Er I ikke bange for at ensrette den måde, pædagoger arbejder med læreplaner på?

Vi vil gerne sikre, at alle kommer godt i gang. Med en samlet indsats kan vi sikre, at pædagogerne ikke skal bruge energi på at opfinde den dybe tallerken igen og igen.

Har man bedt nogle forskere undersøge behovet for efteruddannelse, før man afsatte pengene?

Vi har ikke decideret iværksat forskning for at vurdere behovet for efteruddannelse, men i og med at arbejdet med pædagogiske læreplaner er en ny opgave, går vi ud fra, at der er et behov.