Institutionskultur; Danmark-Sverige: 1-1

Både svenske og danske børn er åbne og positive overfor det nye og anderledes i daginstitutionerne på den anden side af Øresund, mens de voksne er mere skeptiske. Danske pædagoger og forældre har let til kritik over for de svenske institutioner. Mens deres svenske kolleger er mere positive, når de skal vurdere, hvad der er skidt og godt i danske institutioner.

Danskerne synes, at den svenske pædagogik er struktureret, gruppeorienteret og fremhæver ligesom børnene, at svenske børn skal deltage i de planlagte aktiviteter og har ringe indflydelse på, hvad de selv vil lave. De svenske voksne er positive over for den danske pædagogik. De fremhæver, at de danske pædagoger er kreative og kompetente, at børnene har større grad af indflydelse og er selvstændige.

Mini-undersøgelsen, der har givet ovenstående resultater, er lavet i et samarbejde mellem en forskergruppe fra Højvangseminariet i Glostrup og Malmü Hügskola, Lärarutbildningen. Metoden har været at sende børn, pædagoger og forældre fra to institutioner i København og fra to institutioner i Malmü på besøg hos hinanden udstyret med engangskameraer og nysgerrighed på forskelle og ligheder.

Kim Rasmussen, seniorforsker fra Center for Institutionsforskning på Højvangseminariet, siger, at trods det lille deltagerantal giver tilbagemeldingerne et fingerpeg om, at der er markante forskelle på, hvordan de to lande har indrettet børns institutionsbarndom.

»Skandinaviske daginstitutioner går internationalt for at være meget ens og den skandinaviske barndom for at være en af de mest institutionaliserede i verden. Så det har været sjovt at konstatere, at vi tilsyneladende alligevel har organiseret den meget forskelligt. Hvis vi får midler til det, vil vi gerne arbejde videre med at finde ud af, hvor vi adskiller os fra og ligner hinanden i de to broderlandes børneinstitutioner,« siger han.



Hyggelig eller tuttenuttet. De svenske voksne har bidt mærke i, at der er dårligt indeklima i de danske institutioner. Pladsen er for trang, der er for mørkt, og rum og møbler er nedslidte, men især synes de, at det er helt forkert, at der findes rygerum. Kritikken går dog også hjemad, hvor nogle af svenskerne mener, at de måske lægger lidt for meget vægt på renlighed.

Svenskerne fremhæver den måde, de danske pædagoger udnytter rummene på, og især den måde de udsmykker dem på. De danske institutioner betegnes som "ikke så institutionsagtige" og med en god og hyggelig stemning.

De svenske børn har lige som de danske koncentreret sig om at tage fotos af det, som de synes er godt at lege med. Og de har lige som de voksne lagt mærke til danskernes mere iøjnefaldende måde at udstille børnenes tegninger og malerier på. Desuden har både voksne og børn lagt mærke til, at danske børn ikke får mad i institutionen, sådan som det er tilfældet i de svenske "dagis".

Svenske børn og voksne har bemærket, at de danske børn har mere indflydelse på, hvad de vil lave. De er især imponerede over, hvordan selv små børn håndterer situationen omkring måltidet meget selvstændigt. De danske pædagoger får gode karakterer for at være kreative og aktive. De beskrives som kompetente og gode til at aktivere og engagere børnene, og svenskerne undrer sig over de få konflikter, og at børnene er så rolige og virker så frie.

Danskerne har lagt mærke til, at normeringen er bedre i Sverige, at der er mere plads i institutionerne, og at de er mere "tuttenuttede" i deres indretningsstil. Flere af danskerne hæfter sig desuden ved de mange sikkerhedsforanstaltninger, for eksempel at svenske børn altid iføres refleksveste, når de skal på tur, at der er metalgitre i ruderne, og at der er afskærmning foran alle radiatorer. Desuden at der er meget roligt og rent i de svenske institutioner, hvor de voksenstyrede aktiviteter fylder meget og er meget grundigt forberedt på en "skabelonagtig måde".



Der er flere eksempler på forskelle og ligheder i det lille hæfte, som er udgivet med projektets resultater: Institutionaliserad barndom i Küpenhamn og Malmü. Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte Søren Smidt på mail-adressen Soeren.Smidt@hsem.dk eller på tlf. 4328 0158.