I lære som hospitalsklovn. Mette giver børnene et helle fra hospitalet

Mette Høi Errboe er pædagog på 15. år, men har også kastet sig ud i en halvandet år lang uddannelse til hospitalsklovn. Uddannelsen består af både teori og praktik, og sideløbende med sit arbejde som pædagog er Mette Høi Errboe derfor to gange om ugen i mesterlære hos en hospitalsklovn på enten Aalborg eller Skejby Sygehus.

Mettes klovn hedder ’Ruth’, og i dag er hun med ’PP’ (Pernille Pilfinger) i Skejby. Makkerparret har blandt andet opfundet en ’tisseknap’ til et barn, der havde svært ved at tisse. De har tryllet sig usynlige, og de har ræset børneafdelingen rundt på løbehjul.

På gangen mødte de også en dreng, der lige havde fået fjernet et plaster. Det havde gjort ondt, og han var ked af det.

»Det var et kort møde på to meters afstand, og vi var på vej. Alligevel opstod et øjeblik, hvor vi kunne rulle en lille glaskugle hen til ham og ønske god bedring. Bare for lige at sige ’Hey, vi har set dig, æv, hvor træls, men nu får du lige den her’. Og vi fik et smil tilbage,« fortæller Mette Høi Errboe, der er taknemmelig for at få chancen for at uddanne sig til hospitalsklovn.



Optagelsesprøve. Andre pædagoger har taget skridtet før hende, og også skuespillere, sygeplejersker og musikere fylder godt op på uddannelsen.

»Man skal til en optagelsesprøve og også have et vist artistisk talent, men det er ikke dårligt at være pædagog,« siger Mette Høi Errboe og opfordrer interesserede til at søge ind på uddannelsen, når der næste gang er frist den 5. december 2016.

I dag er der 37 hospitalsklovne, der typisk arbejder deltid, og de når kun halvdelen af de indlagte børn. Særligt hospitaler i Nord- og Sydjylland og på Sydsjælland efterlyser flere klovne. Mette Høi Errboe ser ligheder mellem pædagogfaget og hospitalsklovnsuddannelsen.

»Teori på uddannelsen om for eksempel børns udvikling, neuropædagogik og børn i chok eller traume overlapper med teorien på pædagoguddannelsen, og så er det også et relationsarbejde. Som hospitalsklovn skal man være god til at mærke barnets behov og stemningen, og vi skal kunne samarbejde med både forældre og hos­pitalspersonalet,« siger Mette Høi Errboe.

Da hun de seneste otte år har arbejdet med specialpædagogikken, kender hun også til ­mødet med både sårbare børn og forældre. Alligevel er arbejdet som hospitalsklovn også meget anderledes.

»Som klovn kommer man ind i hospitalsmiljøet som et positivt pust af noget andet. Det er ikke rart at være indlagt, og tit er forældrene ængstelige, og børnene er bange. Vi prøver at sætte ord på deres angst og følelser og opfinder sammen med dem et rum af noget magisk og rart, der giver dem et slags ’helle’ fra hospitalet. Børnene har måske ikke smilet i lang tid, så det er også en lettelse for forældrene at opleve deres barn smile, grine eller slappe af,« siger Mette Høi Errboe.



Ikke noget show. Klovnene både opmuntrer og afleder børnene blandt andet under blodprøver og droplægning eller før narkose og ved lange ventetider. Alt efter situationen kan det være, at 'PP' og Ruth hopper i sengen og laver fis med slanger og brækbakker. Eller måske er det rigtige bare at holde barnets hånd og trække vejret sammen. Nok bærer hospitalsklovne røde næser og kostume, men de er ikke cirkusklovne.

»Vi kommer ikke med noget færdigt show. Vi improviserer og afpasser legen efter barnet. Det er barnet, der er i centrum,« siger Mette Høi Errboe, der igennem uddannelsen er ved at finde sin måde at være hospitalsklovn på.

»Ruth er jo rigtig meget min ­personlighed, og hun er positiv, åben, ærlig, legende, syngende og utrolig nysgerrig. Det er vigtigt, at jeg forbliver tro mod mig selv for at kunne møde børnene åbent og ­ærligt og i øjenhøjde og herigennem hjælpe og støtte dem i at mestre en hospitalsindlæggelse,« siger hun.