Hygiejne. Pædagoger skal rustes til kampen mod bakterier

Medarbejderne i vuggestuer og børnehaver er ikke godt nok klædt på til at bekæmpe sygdomsfremkaldende bakterier i institutionen. Det er en af de vigtige observationer, som forskerne bag et fireårigt projekt nu kan fremlægge.

Derfor har pædagoger brug for bedre uddannelse i hygiejne og smitterisiko, mener Eva Høy Engelund, projektleder hos DHI og tovholder for projekt Sundhed i Børneinstitutioner (SiB).

»De ansatte i daginstitutionerne skal lære at gebærde sig i det miljø, de arbejder i, så de kan beskytte sig selv og andre mod smitte. Det burde være en basal del af pædagoguddannelsen, og det har det også været tidligere, men i dag lærer pædagoger ikke nok på det område,« siger Eva Høy Engelund.

Derfor foreslår SiB’s forskere nu, at der i hver institution skal udpeges en hygiejne­ansvarlig, som bliver uddannet til at mindske smitterisikoen for børn og voksne. »Det er vigtigt at fortælle de andre, hvordan man gør, og hvad man forventer af dem. Der er brug for en person til at lære dem op og til at holde øje med retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen,« mener Eva Høy Engelund.



Børn i kø. En anden vigtig erfaring fra SiB-projektet er, at hverdagen i institutionen skal tilrettelægges anderledes, hvis pædagogerne skal kunne leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger og mindske smitterisikoen for børn og voksne.

Forskerne gennemførte en undersøgelse i 23 daginstitutioner og kunne blandt andet se, at det i praksis er vanskeligt for pædagogerne at gøre puslepuden ren efter alle forskrifter.

»Hver gang et barn er blevet skiftet, skal puslepuden sprittes grundigt af, og spritten skal fordampe. Det tager nemt fem minutter, og så kan man selv regne ud, hvor lang tid der går, når 10 børn står i kø for at blive skiftet,« siger Eva Høy Engelund.

Hvis rutinerne ved puslepuden ikke er forsvarlige, stiger risikoen for at sprede smitte fra barn til barn gennem både tarm- og luftvejsbakterier.

»Nogle institutioner har fundet ud af at have to puslepuder, så man kan bruge den ene, mens spritten fordamper på den anden. På den måde kan man finde et system, der kan lade sig gøre,« fortæller forskeren.



Kulde og varme. Puslepuderne er ikke den eneste praktiske udfordring for pædagoger, mener SiB’s forskere. Som en del af projektet skulle nogle medarbejdere bruge håndsprit flere gange om dagen. Mange måtte opgive, fordi undersøgelsen lå om vinteren, og kombinationen af frostvejr og øget brug af sprit, vand og sæbe ødelagde huden på deres hænder.

Forskerne ville også teste, hvordan rengøring med mikrofiberklude påvirker forekomsten af mikroorganismer. Det gav problemer i en enkelt institution, for kludene skal vaskes ved 90 grader, og det kunne ­institutionens nye vaskemaskine ikke klare.

»Når man stiller forslag til, hvordan man skal ændre rutiner i pædagogernes travle hverdag, er det meget vigtigt, at det kan lade sig gøre i praksis,« siger Eva Høy Engelund.



Nye linjer. Projektet konkluderer også, at danske institutioner har behov for enkle og praktisk mulige anvisninger, hvis de for alvor skal kunne tage kampen op mod smittefremkaldende bakterier.

»Sundhedsstyrelsens retningslinjer fylder 152 sider og rummer alt, fra hvordan man opbevarer piller i skabe, til hvordan man fjerner ræveefterladenskaber fra sandkassen. De er for brede uden at gå nok i dybden, og derfor kommer de til at skygge for deres eget budskab,« siger Eva Høy Engelund, som mener, at pædagogerne har brug for korte, målrettede foldere, for eksempel om at spritte hænder og gøre puslepuden ren.

Derfor er hun også glad for, at Sundhedsstyrelsen har planlagt at revidere retningslinjerne, så de bliver lettere at læse og følge.

»Vi ved godt, at pædagogerne ikke kan nå at leve op til alle retningslinjer. Men hvis vi kan lære dem at ændre adfærd og udføre et par af hygeiejnerutinerne efter forskriften, er vi kommet et stykke ad vejen,« siger Eva Høy Engelund.



Om projekt SiB

• Sundhed i Børneinstitutioner (SiB) er et fireårigt projekt finansieret af Rådet for Teknologi og Innovation under Videnskabsministeriet. Projektet er netop afsluttet.

• Formålet med projektet er at finde nye måder at mindske spredningen af smitsomme sygdomme i daginstitutioner.

• SiB har undersøgt rutinerne for håndhygiejne og rengøring i daginstitutioner i januar-marts 2012. 23 institutioner med i alt 2.114 børn i København, Nyborg og Rudersdal har deltaget i undersøgelsen.



7 GODE RÅD OM HYGIEJNE

Her kan du se SiB-forskernes råd til, hvordan enkle greb kan mindske smittefaren.

➀ Husk at vaske legetøjet med jævne mellemrum, især tekstiler som puder og bamser.

➁ Inddel legetøjet i to hold kasser, som I tager frem henholdsvis om formiddagen og om eftermiddagen. En del af det smittespredende materiale vil udtørre, når legetøjet er lagt til side.

➂ Mikrofiberklude suger skidt og bakterier til sig, og et vaskeprogram på 60 grader er ikke nok til at vaske dem af. Der skal minimum 90 grader til.

➃ Det hjælper at spritte hænder. Børnehavebørn har færre sygedage, når de voksne vasker og spritter deres hænder efter forskrifterne.

➄ Udpeg en hygiejneansvarlig, som bliver uddannet i hygiejne og smitterisiko, holder sig opdateret med nye retningslinjer på området og oplærer de andre i institutionen i hygiejnerutiner og korrekt brug af kemikalier.

➅ Vask puslepuden mindst to gange om dagen med universal rengøringsmiddel, og sprit den af efter hvert bleskift. Brug to puslepuder, så spritten kan fordampe på den ene, mens I skifter næste barn på den anden.

➆ Har I brug for hjælp, så kontakt den kommunale sundhedstjeneste, som ifølge Sundhedsloven skal rådgive om smitsomme sygdomme og vejlede om hygiejne i daginstitutioner.



Nye linjer om sundhed

Sundhedsstyrelsen har i 2013 udgivet vejledningen ’Hygiejne i daginstitutioner’, som rummer Sundhedsstyrelsens nyeste anbefalinger til alle medarbejdere i daginstitutioner. Sundhedsstyrelsen reviderer vejledningen med jævne mellemrum og har derfor fulgt med i projekt SiB og i den nye viden om hygiejne og smittespredning, som forskerne har genereret.

Find vejledningen på sundhedsstyrelsen.dk