GUIDE: Undgå ulykker ved bålet

Sørg for, at alle kender sikkerhedsprocedurerne, og forebyg så vidt muligt menneskelige fejl. Sådan lyder de centrale råd, hvis man spørger Nicolai Jensen om brug af åben ild og om at tænde bål i institutioner.

Han er leder af SFO på Østre Skole i Thisted, hvor en seksårig dreng i januar blev forbrændt, da en pæda­gogmedhjælper hældte brændbar væske på et bål.

»Man kan ikke undgåmenneskelige fejl, men man kan begrænse risikoen for, at det sker, og for at konse­kvenserne bliver så begrænsede som muligt,« siger Nicolai Jensen.

Det første handler om at indføre procedurer, som tager højde for uopmærksomhed og ubetænksomhed.

»Arbejdstilsynet har hjulpet os med at finde gode måder at gøre tingene på fremover. Vi har for eksempel indført en regel om, at der altid skal være to voksne til stede, når der er bål,« siger SFO-lederen.

En af de voksne skal have fokus på børnene, mens den anden har fokus på bålet. Der kan altid ske noget uforudset, når der er børn i nærheden. Hvis der kun er én voksen til stede, kan der opstå en farlig situation.

»For to voksne tænker altid bedre end en,« fastslår Nicolai Jensen.

Når der sker fejl i forbindelse med åben ild, gælder det om at begrænse eventuelle skader mest muligt. I Østre Skoles SFO forebygger man ved at sikre sig, at der anvendes de rigtige redskaber, når der tændes bål.

»Aviser kan blæse væk fra bålet, og brændbare væsker er farlige. Derfor har begge dele altid været bandlyst i forbindelse med bål. Der må kun bruges tændbriketter og helt tørt birkebrænde, som vi har masser af lige i nærheden,« siger SFO-lederen.

Det er også vigtigt at følge en fast procedure, hvis uheldet er ude. Sker der en ulykke med ild, skal de voksne ved bålet straks ringe 112.

»Skolen har en overordnet beredskabsplan, der blandt andet omhandler, hvornår og hvordan alarmcentralen skal kontaktes. Vi var lidt i tvivl om, hvorvidt det var foregået så hurtigt som ønskeligt i forbindelse med ulykken, men det var det heldigvis. Nu har vi besluttet, at det altid er medarbejderne på stedet, som skal kontakte alarmcentralen, uanset hvor og hvordan en ulykke sker,« siger Nicolai Jensen.



Tænd op med omtanke

• Ild kan flamme voldsomt op og springe over store afstande, når det blæser. Tænd derfor kun op, hvis der er vindstille eller jævn vind. Det sidste svarer til, at en vimpel på en flagstang blafrer let.

• Anvend sikre materialer til at tænde op. Det vil sige tændblokke og andre faste optændingsmidler. Brug aldrig tændvæske og andre flydende, brændbare væsker som benzin. Aviser kan blive grebet af luft, der varmes op, eller af vind, så drop alle former for papir i forbindelse med bål.

• Anvend træbriketter eller brænde­stykker i passende mængder og størrelser. Træstykker må ikke rage ud eller falde ud af bålet, når de brænder.

• Anvend tørt brænde, helst fra løvtræ. Nåletræ kan indeholde meget harpiks, som kan koge og eksplodere i gnister.

• Hav en spand vand i nærheden. Så kan bålet slukkes, hvis ilden kommer ud af kontrol.

• Når I er færdige med at bruge bålet, bør det slukkes helt, før det forlades. Det kan slukkes med vand. Efterladte gløder kan blusse op igen, og selvom flammerne er slukket, kan resterne af et bål være meget varme og dermed forårsage personskader.

• Ulykker kan forebygges ved at gøre det svært at få adgang til brandbare væsker på institutionen og ved at have sikre optændingsmaterialer tæt på bålpladsen.

• Det er også en god idé at markere, hvor tæt børnene må komme på bålet. Det kan gøres med træstammer, som kan bruges til at sidde på.



Indret bålpladsen rigtigt

Forebyg ulykker ved at indrette bålpladsen, så der er styr på flammerne og minimal risiko for ulykker.

1 bål = 2 voksne

• Der skal være mindst 10 meter til nærmeste bygning og 15 meter til brandbare ting.

• Fjern græstørv, og grav en fordybning, der er foret med fem centimeter sand.

• Anbring bålet i et bålfad, eller læg en mindre rundkreds af større sten i kanten.

• Brug ikke flintesten, som kan splintre på grund af varmen.



Fordelen ved at bruge et bålfad er, at det kan flyttes (uden bål!), og at det kan stå oven på fliser. Der er også en række ulemper, afhængigt af hvilken type fad der er tale om.



• Børn i kombination med bål og åben ild kræver, at der altid er to voksne til stede. Den ene holder øje med børnene, og den anden passer bål. Hvis der sker en ulykke med et barn og ild, kan den ene voksne tage sig af barnet, mens den anden tilkalder hjælp.

• Alle anvisninger om brug af åben ild og bål bør fremgå af den informationsmappe for medarbejdere, som findes på institutionen, og på institutionens intranet.

• Det må være op til den enkelte institution, om forældrene også skal kende reglerne.

• Før reglerne skrives ned, er det en god idé at tjekke, om kommunen har nogle særlige regler for afbrænding af bål.



Her kan du læse mere:

Dagbladet Politiken har en test af bålfade, som findes på politiken.dk

Beredskabsstyrelsen har på hjemmesiden brs.dk en pjece om bål med omtanke.



Hvis ulykken sker

I SFO'en på Østre Skole i Thisted hældte en ansat stik imod alle reglerne rensebenzin på et bål, da det var svært at få gang i ilden. Resultatet blev en stikflamme, der ramte en 6-årig drengs hætte og satte ild til den.

Herefter gjorde personalet to fornuftige ting: De fik hurtigt slukket ilden ved at rulle drengen i sneen, og de skyllede drengens forbrændte ansigt med vand. Desværre gik der et stykke tid, før de fik ringet til alarmcentralen, hvilket også gav anledning til en del kritik i medierne.



Beredskabsstyrelsen har disse råd i tilfælde af forbrændinger:

• Ved lettere forbrænding: Skyl huden med køligt vand – mellem 10 og 20 grader – til smerterne er væk.

• Ved sværere forbrændinger: Skyl med køligt vand – mellem 10 og 20 grader – og søg straks lægehjælp.



Mere bål og brand

1 Medarbejderne bør kende til førstehjælp, evakuering og elementær brandbekæmpelse, før det første bål tændes.

2 Er der tvivl om, hvordan bålpladsen skal indrettes, kan det kommunale brandvæsen eller kommunens børne- og ungdomsforvaltning spørges til råds. Forvaltningen kan måske også stille materialer til rådighed til indretningen.

3 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut yder også rådgivning mod betaling. Læs mere på dbi-net.dk

4 Afbrænding af bål er omfattet af en bekendtgørelse om brandforanstaltninger ved afbrænding af halm, kvas, haveaffald og bål m.v. Den fastsætter, at enhver afbrænding i det fri skal foregå på en sådan måde, at risikoen for, at ilden breder sig, at personskade finder sted, og at store værdier ødelægges, formindskes mest muligt. Desuden skal man sikre forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder.



Kilder:

Beredskabsstyrelsen brs.dk.

Beredskabsstyrelsen: Grill, bål og ukrudtsbrænder med omtanke (pjece).

Kampagnemedarbejder Pil Storm Giersing, Beredskabsstyrelsen.

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, dbi-net.dk.

SFO-leder Nicolai Jensen, Østre Skole i Thisted.