GUIDE: Sådan udvikler I en sparringskultur

Når du er presset på arbejde, finder du som regel en løsning, men bagefter spørger du sikkert ofte dig selv: Gjorde jeg det nu godt nok? Kunne jeg have valgt en smartere løsning? Kunne jeg måske have vendt problemet med en kollega?

I længden duer det ikke at tackle udfordringerne på arbejde alene eller med din private partner derhjemme. Det skaber bedre trivsel og mere faglig udvikling for dig og dine kolleger, hvis I bruger hinanden som sparringspartnere, mener Charlotte Dalsgaard.

I flere år har hun arbejdet med at gøre kollegial sparring til et lettilgængeligt redskab, der kan bruges på alle typer arbejdspladser. For nylig har Charlotte Dalsgaard udgivet bogen ’Kollegial sparring’, der indeholder redskaber til at komme i gang med sparring på arbejdspladsen.

Charlotte Dalsgaard kalder kollegial sparring en faglig samtale, som inspirerer kolleger til at kvalificere hinandens arbejdsopgaver. Kollegial sparring er en metode til at lægge en professionel distance til arbejdsopgaver og faglige dilemmaer.

På din arbejdsplads får I det fulde udbytte af kollegial sparring, hvis den foregår som en naturlig del af arbejdsdagen. Derfor skal I hver især finde de sparringsformer, der passer til jeres særlige arbejdssituation.

Kollegial sparring kan bruges til at udforske en episode før, under og ­efter den foregår. Denne guide giver dig en række tip til, hvordan du kommer i gang med kollegial sparring, og hvilke sparringsmetoder du kan benytte til at finde nemme og gode løsninger, når konflikterne spidser til.

Sparring som metode har været kendt siden sidst i 1980’erne. Begrebet stammer oprindeligt fra boksningens verden. En sparringspartner er en bokser, som bokseren øver sig med. Der er ikke tale om nogen egentlig kamp, men en mulighed for at prøve sine finter og taktikker af, så man ved, hvad man vil gøre, når man går i ringen for alvor.



Det får du ud af kollegial sparring

● Styrkelse af faglighed.

● Fokus på egne og kollegers styrker og ressourcer.

● Nye idéer til faglige opgaver opstår.

● Fælles faglig læring som medarbejdergruppe.

● Egne og kollegers skuffelser og følelser af utilstrækkelighed bliver vendt til faglige dilemmaer, som kan løses.



Etiske regler i kollegial sparring

● Vi har fortrolighed.

● Vi har respekt for hinanden og dømmer ikke hinanden.

● Vi markerer tydeligt sparringen og dens faser.

● Vi har et anerkendende fokus.

● Vi siger til, hvis vi er for involveret i sagen.

● Vi holder fast i, at når sparringen er slut, er den slut.



9 metoder til kollegial sparring

Sparring skal passe ind i alle hverdagens aktiviteter. Konsulent Charlotte Dalgaard har udviklet en række forskellige metoder. De bygger alle på samme model, samme type spørgsmål og samme etiske regler. Hver type har sin egen styrke. Størst succes med kollegial sparring får man ved at variere og eksperimentere med metoderne. Største faldgruppe er at forelske sig i en metode og kun bruge den.



1. To og to-sparring

Kan være mellem to kolleger eller en medarbejder og en leder. Vil du have det fulde udbytte af sparringen, skal den tids- og datofastsættes, så den bliver en del af hverdagen.

2. Gruppesparring

I er tre-otte kolleger. En er fokusperson, en er sparringspartner, mens resten fungerer som reflekterende team. Denne form er særlig god, hvis I vil til bunds i en sag, hvor det er vigtigt at få mange perspektiver og gruppens besyv med. Tager typisk 30 minutter.

3. Cirkelsparring

I er mindst 3 og højst 7 kolleger. Rollen som fokusperson og sparringspartner går på skift. I interviewer hinanden rundt i cirklen med udgangspunkt i det samme spørgsmål: A interviewer B, B interviewer C osv. I har et præcist tema og to-tre gennemgående spørgsmål. Tager 15-30 minutter.

4. Dørkarmssparring

Det er en legendarisk hverdagssparring. Giver for de trænede et kæmpe energiboost til at komme videre med en konkret arbejdsopgave. Du kender din sparringspartner og kan hurtigt komme op i elevatoren til øverste læringsniveau, hvor du reflekterer over din praksis og kommer videre med en konkret problemstilling. Tager 10 minutter.

5. Telesparring

Metoden for dig, hvis kolleger er spredt for alle vinde – måske sidder I på forskellige adresser. Den giver et skub videre på din udfordring. Kræver, at du har en fast sparringsmakker, og at I aftaler tid og roller på forhånd. Tager 10 minutter.

6. Quickie

Hurtig sparring. I går lige til sagen og afslutter i en fart. I quicken er I mindst 4 og højst 20 kolleger. En fokusperson har et konkret dilemma og behov for en løsning her og nu, en er sparringspartner, der leder slagets gang, og en-tre grupper består af reflektører, som arbejder på at udvikle idéer til en løsning. Tager højst 15 minutter, når I er trænede.

7. Styrkespotting

Foregår to og to. I ser på, hvilke styrker du og din kollega trækker på i en konkret situation. I forbereder jer ved at finde en situation fra jeres hverdag, hvor I hver især følte jer kompetent, dygtig og stærk. Fokuspersonen fortæller om sine styrker, den anden lytter og skriver ned på post-it. Tager 5 minutter pr. person.

8. Guldsparring

Til en gruppe, der vil gennemgå en sag for at finde nye handlemuligheder. I begynder med at se på de involverede parters, f.eks. en borgers, styrker i en given sag. Dernæst ser I på, hvordan I kan udvikle styrkerne. Til sidst undersøger I, hvordan I kan dele jeres konklusioner. Tager cirka 30 minutter.

9. Aktionssparring

Når du og en kollega er i felten, og din kollega hjælper dig med at udvikle din opgaveløsning. Det handler om at observere, reflektere og eksperimentere i tre faser. Første fase er førsparring, anden fase er observation, tredje fase er eftersparring. Metoden er velegnet til at få et nyt perspektiv på din praksis.



Kollegial sparring



Do’s

● Kollegial sparring er professionel læring baseret på positiv nysgerrighed og observation.

● I rollen som fokusperson er du åben, risikovillig, ydmyg, anerkendende og loyal.

● Du er god til at kommunikere, og du viser handlekraft.



Don’ts

● Kollegial sparring er ikke en konkurrence om at være den dygtigste.

● Metoden er ikke et vurderings- eller evalueringsværktøj.

● Kollegial sparring er ikke faglig eller social snak.



Vidste du ...

At du som sparringspartner er en hjælper, og at du ikke skal tage ansvar for fokuspersonens situation. Du skal ikke tage fokuspersonens problem på dig og løse det. Du skal derimod hjælpe fokuspersonen med at udfordre sin tænkning om den konkrete situation og mulige løsning.

At sparringspartnerens opgave er at styre sparringen, stille spørgsmål, være nysgerrig, være lyttende og åben, være positiv og fokuseret.



Om forfatter og bog

’Kollegial sparring – vejen til trivsel og faglig udvikling’

Gyldendal Business, 254 sider, 300 kr.

Af Charlotte Dalsgaard, direktør, udviklings- og ledelseskonsulent i Harbohus. Hun er uddannet cand.techn.soc. og har skrevet bogen samt værktøjs-e-bogen ’Kollegial sparring i praksis’.