GUIDE: Sådan styrker nyhedsbreve fagligheden

Det er vigtigt for pædagoger at vise deres profession udadtil. Og én måde at komme ud over rampen på er at skrive nyhedsbreve.

Det mener Helle Dahl Jørgensen, som er pædagog i Børnehuset Tumlehøjen i Brande, Sønderjylland. Her skriver pædagogerne månedlige nyhedsbreve til forældrene. Et arbejde, der både sikrer faglig stabilitet og refleksion og samtidig opfylder krav om at inddrage de pædagogiske læreplaner i den pædagogiske praksis.

»Som pædagoger bliver vi meget mere reflekterende omkring vores arbejde, når vi formidler det via nyhedsbreve. Papiret tvinger os til at tage stilling til vores arbejde og stå ved det. Og det højner vores faglige niveau generelt,« fortæller Helle Dahl Jørgensen.

Helle Dahl ­Jørgensen har med udgangspunkt i de pædagogiske læreplaner planlagt, hvad hun vil arbejde med i børnehaven det første halve år af 2014, måned for måned.

I starten af hver måned slår hun så et nyt nyhedsbrev op på børnehavens store informationstavle, der fortæller hvad der sker i den kommende måned. De to medhjælpere i Helle Dahl Jørgensens gruppe ved også, hvad der skal foregå af pædagogiske aktiviteter, for ud fra Helle Dahl Jørgensens overordnede pædagogiske planlægning bruger de tre kolleger stuemøderne til at strukturere hverdagsaktiviteterne uge for uge, så hver dag afspejler månedsplanen.

At nyhedsbrevene bliver hængt på opslagstavlen og ikke lagt ud på intra eller hjemmesiden er også gennemtænkt. På den måde kan personalet møde forældrene ansigt til ansigt ved tavlen til en snak om nyhedsbrevet og dermed bevare den gode personlige kontakt, men også udrede de eventuelle misforståelser, der kan opstå, når noget er på skrift.

For Helle Dahl Jørgensen er en del af det at skrive et nyhedsbrev at lave et godt stykke forberedende arbejde. Hun krydrer altid nyhedsbrevene og det udvalgte tema med et kort teoriafsnit og formidler det til forældrene på deres niveau, det vil sige uden fagtermer.

»Vi er praktikere med teorien i orden. Og det må vi gerne vise.«

Helle Dahl Jørgensen har 45 minutter om ugen til ’andet arbejde’, og det er blandt andet den tid, hun bruger på at skrive nyhedsbrevene.

»Hos os er det en vigtig prioritet at have tid til andet arbejde. Med nyhedsbrevene kan vi holde hinanden op på, at vi bruger tiden konstruktivt og fagligt.«



Kom godt fra start

1. Introducér dine kolleger til arbejdet med nyhedsbreve ved at sætte det på dagsordenen til et personalemøde. På den måde får alle et medejerskab for projektet.

2. Få ledelsen med på at lave en pædagogisk dag, hvor I arbejder med at planlægge projekter, som skal formidles til forældrene i nyhedsbreve. Det er en stor hjælp i starten at støtte sig til et evalueringsskema for at komme i gang (se her på siden ’Fra pædagogisk projekt til nyhedsbrev’, punkt 2).

3. Forbered forældrene på nyhedsbrevene, eventuelt på et forældremøde, og opfordr dem til at holde øje med nyhedsbrevene på tavlen, da de indeholder vigtig info om deres barns pædagogiske hverdag.

4. Tænk på forældrene som medspillere – ikke modspillere, og husk at nyhedsbrevet ikke er en erstatning for den daglige kontakt.

5. Tal med dine kolleger om, hvordan I får fat på teori til nyhedsbrevene, hvis I ikke har en god og opdateret bogsamling i institutionen.

6. Få fat i en stor opslagstavle, der hænger synligt, og som I kan hænge nyhedsbrevene på. Er I et stort hus, så få eventuelt fat i en mindre opslagstavle til hver stue.

7. Inspirér hinanden: Kig på hinandens nyhedsbreve, snak om dem, og evaluér jævnligt. Brug dem til at øge jeres egen stolthed over det faglige niveau.



Fra pædagogisk projekt til nyhedsbrev

Sådan kan du skabe sammenhæng mellem pædagogiske processer og kommunikation til forældrene med nyhedsbreve

1. Start med at se på gruppen af børn: Hvad har den brug for at få styrket. Besvar derudfra de to spørgsmål: 1. Hvad vil jeg gerne have opfyldt. 2. Hvordan gør jeg det, og hvad vil jeg arbejde med? Indsaml herefter viden om dit projekt i form af bøger, artikler, fagpersoner, osv.

2. Vælg som støttende arbejdsredskab et evalueringsskema, der passer til jer i institutionen. Helle Dahl Jørgensen bruger et redskab fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), som du finder her: kortlink.dk/e77e

3. Nu har du en god basis til dit nyhedsbrev, som du skriver i et nyt dokument. Nyhedsbrevene handler om månedens overordnede pædagogiske og didaktiske arbejde. De handler ikke om, hvad der sker den enkelte dag.

4. Hvis du ikke er så glad for at skrive, kan du notere stikord på skemaet og så få hjælp fra en af dine kolleger til at formulere mere præcist. Husk, jo mere du gør det, jo nemmere bliver det med tiden.

5. Skriv i nyhedsbrevet et kort stykke omkring den teoretiske baggrund for det valgte emne, og hvad det har af betydning for barnets og gruppens udvikling. Tænk didaktisk. Tænk læring på mange spor/planer/områder.

6. Lad din ægtefælle eller en anden udenforstående gennemlæse nyhedsbrevet, før du hænger det op eller sender det ud, så du ved, at det er forståeligt for alle og ikke kun for pædagoger

7. Brug eventuelt din ’tid til andet arbejde’ til at udforme dine nyhedsbreve.

8. Gør brevets indhold og udseende indbydende: Skriv højst én A4-side. Det er nok for en ofte travl forælder. Brug gerne humor og små tegninger/billeder. Det menneskelige øje bliver nemmere fanget af det nye og farverige, så skift gerne baggrundsfarve, hæng brevet et nyt sted på tavlen fra gang til gang osv.  

9. Hæng brevet et synligt sted, hvis I bruger opslagstavlen. Gør gerne forældrene opmærksomme på, at der er kommet nyt nyhedsbrev via den daglige kommunikation. Brevet hænger en måned, til det næste kommer op.

10. Du kan eventuelt kort evaluere månedens forløb i næste måneds nyhedsbrev eller via den daglige dokumentation. Gør dig klart, hvad tegnene på læring kan være, og kommunikér det videre i nyhedsbrevene.



Meget mere på nettet

Hvis du googler ’skriv et godt nyhedsbrev’, får du masser af tips til, hvordan du skriver. Tipsene gælder, uanset om I sender nyhedsbrevet ud på mail, bruger intranet, hjemmesiden, apps eller opslagstavlen.



Skriv, hvad du ved, for du ved en masse

• Tænk på din målgruppe. Vær ikke for nørdet og brug ikke ord og vendinger, som kun din faggruppe forstår.
• Skriv personligt.
• Skriv kort, gerne med drys af humor og lune.
• Skriv fængende overskrifter.
• Brug afsnit med mindre overskrifter.
• Brug billeder, små citater og evt. tegninger.