GUIDE: Sådan gør i kræsne børn modige

Kræsenhed er et almindeligt problem i barndommen. Op mod halvdelen af alle børn spiser mindre eller intet af bestemte ­fødevarer, oftest grøntsager. Eller de har svært ved at spise nye madvarer. Men børn er ikke født kræsne, og med den rette viden kan I sagtens hjælpe kræsne børn, så de får mod til at prøve flere madvarer.

»Det handler om at gøre spisesituationen til en hyggelig begivenhed, hvor barnet får lov til at være eventyrlysten og afprøve ­maden uden at blive tvunget til at overskride sine personlige grænser,« siger konsultationssygeplejerske Charlotte Thorhauge, som netop har fået udgivet bogen ’Ønskebørns yndlingsretter – Kys kræsenhed farvel’.



Smag og spyt. Især børn mellem to og fem år kommer ind i en periode, hvor de er meget selektive med mad. I den situation er det vigtigt, at man ikke gør det til et stort problem, at barnet ikke vil smage på det ene eller det andet.

»Det er vigtigt, at der ikke bliver sat fokus på, at én ved bordet er kræsen. Det handler om at flytte fokus og ikke gøre det til et problem. Ellers kan det hele hurtigt komme til at handle om andre faktorer end maden. Så bliver det mere en magtkamp,« siger Charlotte Thorhauge.

Hun fortæller, at børn skal smage en ny smag 8-12 gange, før de begynder at bryde sig om den. Det handler derfor om at være tålmodig, men man må også acceptere, at der måske er noget, som et bestemt barn aldrig kommer til at bryde sig om.

»Sig til barnet, at det skal smage på mad­varen. Men det er okay, at barnet spytter maden ud igen, hvis det er noget, som barnet ikke kan lide,« siger Charlotte Thorhauge.



Derfor bliver børn kræsne

Forskning peger på forskellige årsager til, at børn bliver kræsne. Her er nogle af forklaringerne:

1. Som en del af deres selvstændiggørelse ønsker børnene at spise selv og vælge deres egen mad. Hvis man tvinger børnene til at spise eller vælger maden for dem, kan det have den stik modsatte effekt, så børnene helt undlader at spise.

2. Små børn er ofte tilbageholdende over for ny mad og kan derfor opfattes som kræsne. Efter at have været præsenteret for det samme mad flere gange, lærer børnene alligevel ofte at acceptere den nye mad.

3. Nogle børn nægter at spise for at få opmærksomhed. Konflikter omkring spisebordet kan være tegn på problemer i relationen mellem barnet og de voksne.

4. Drikkevarer, især læskedrikke og søde sager, kan nedsætte barnets appetit efter ’rigtig mad’. For mange mellemmåltider og snacks kan også mindske børnenes appetit.

5. De fleste børn kopierer andre i deres familie. Hvis de voksne er kræsne og ser ud, som om de ikke nyder maden, kan barnet imitere den adfærd.



Voksne er også kræsne

Her er top-10 over madvarer, som voksne danskere ikke kan lide at spise.

● Indmad

● Fisk

● Ost

● Gule ærter

● Selleri

● Tomater

● Grød

● Flæsk

● Rosenkål

● Blodpølse



Rim og remser

Når børn får forklaret, hvorfor det er vigtigt at spise sundt og varieret, bliver det lettere at lokke dem til det, fortæller konsultationssygeplejerske Charlotte Thorhauge.

»Vrøvlerim om de 10 kostråd er en skæg måde at få børnene til at forstå, hvad sund mad er,« siger hun.



Her kan du se et rim fra bogen ’Ønskebørns yndlingsretter’.

VÆLG FULDKORN

’Rugbrød slår hvidt brød – det er groft!

Normalt må man ikke slå,

men skal opføre sig pænt

og være glad og sjov,

men når det gælder brød er det allersejest

at være lavet af surdej og være grov.

Grove brød og gode gryn gør din mave glad,

i dag skal vi have byggrød til morgenmad,

mens Hannah hygger sig med herlige havregryn,

det giver hyperkræfter

før håndboldkamp mod nabo-byen’.



7 genveje til madmodige børn

Med små simple tricks kan I styrke børnenes naturlige nysgerrighed på madfronten

1. Hav tålmodighed

Børn skal smage en ’ny’ smag 8-12 gange, før den accepteres. En ændring af børns spisevaner kan tage tid, så lad være med at skælde ud, hvis et barn afviser en madvare. Prøv igen næste gang.

2. Aktiver eventyrlysten

Børn har en medfødt eventyrlyst, og deres smagsløg kan udfordres. Jo flere smagsoplevelser, de får de første to leveår, jo mindre kræsne bliver de på længere sigt. De fleste småbørn får skemad som for eksempel kartoffelmos uden ret meget smag, men kan sagtens klare mere komplekse smagsindtryk. Prøv for eksempel at tilsætte mosen lidt spidskommen, karry og løg.

3. God stemning

Sørg for at måltidet foregår i en god atmosfære. Man kan sagtens have regler, men måltidet skal ikke blive et sted med skældud. Sørg for at have god tid og ro omkring middagsbordet. Sluk for unødig støj fra eksempelvis radio. Det skal være hyggeligt at spise sammen.

4. Sid det rigtige sted

Vær opmærksom på, hvem der sidder hvor ved bordet. Sidder der for eksempel et barn ved bordenden og bliver nedstirret af flere voksne, kan det virke hæmmende for barnets spisning, fordi det får alt for meget opmærksomhed.

5. Servering hver for sig

Del gerne maden op. Mange børn har det svært med retter, hvor alle ingredienserne er blandet sammen, og de ikke selv kan vælge til og fra.

6. Brug sanserne

Mad opleves ikke kun med munden, heller ikke af børn. Med små kneb kan du aktivere lugte-, syns- og andre sanser. Skær for eksempel blomkål ud, og vend den i lidt karry på panden i stedet for blot at koge den. Børn oplever mad med alle sanser, så lad de små føle på maden og dens konsistens.

7. Uhmmm

Sig som et fast mantra: ’Uhmmm, det smager godt’, når første bid rammer munden. Det smitter. Når de voksne spiser maden med god appetit, følger børnene – hvis ikke med det samme, så senere.



HUSK!

● Ord kan føre til handling og selvopfyldende profetier. Kalder man et barn kræsen, skal det nok blive det. Undgå at bruge ord som kræsen over for barnet.

● Alle mennesker, også børn. har noget, de ikke bryder sig om at spise. Hvis der er noget, et barn absolut ikke kan lide, findes der ofte alternativer. Kan barnet for eksempel ikke lide rosenkål, findes der mange andre lige så sunde grøntsager.



Her er fælderne

Spot de faldgruber, der kan få spisesituationen til at gå i fisk

Øs ikke op

Det er fristende at hælde maden op på forhånd, fordi det går hurtigere og maden på den måde køler af. Men hvis du giver børnene kontrol over deres egen tallerken ved at give dem lov til selv at øse op, er der mindre risiko for, at de blokerer mentalt og nægter at spise.

Vælg ikke det sikre

Nogle børn er fra naturens side mere ’smagsforsigtige’ end andre. Det drejer sig måske om børn med særlig stor sensitivitet eller sårbarhed. Men for ikke at udvikle kræsenhed er det afgørende, at der ikke kun serveres nogle få udvalgte retter for barnet, selvom det kan være fristende at vælge det sikre som yoghurt, leverpostej eller boller.

Pas på de våde varer

Drikkevarer kan nedsætte barnets appetit efter rigtig mad. Undgå, at barnet drikker sig mæt i mælk eller saft både før og under måltidet.

Fokus på maden

Lad være med at skabe alt for stor opmærksomhed omkring barnets manglende spisning. Du skal hverken bruge trusler, bestikkelse eller sjove flyvemaskinelege for at få barnet til at spise. Det har ofte den modsatte effekt. Derimod virker støtte og ros godt. For meget fokus på bordskik, der ikke er tilpasset barnets alder, kan have en negativ indflydelse i forhold til barnets spisning.

Drop alternativerne

Servér aldrig noget andet for barnet, hvis det ikke vil spise sin velkendte mad. Barnet skal aldrig være i tvivl om, at den mad, der stilles på bordet, er den mad, der skal spises.



Brug historiefortællinger

Historiefortælling er et simpelt kneb til at ændre et barns adfærd, så det bliver mere nysgerrig på mad. Ved at skabe en ny historie bliver problemet navngivet og holdt i en armslængde fra barnet. Sådan bruger du historiefortælling:

Find et godt navn for kræsenheden, eksempelvis ’Kræsenheksen’. I en passende rolig situation kan du sige sådan her til barnet:

»Måske er det en Kræsenheks, der sætter sig i din mave, og det er derfor, du ikke kan lide maden.«

Hvis barnet er med på idéen, kan du spørge barnet, om det måske vil have lyst til engang at snyde Kræsenheksen og spise noget alligevel. Mere behøver du ikke at sige i første omgang.

Ved det næste måltid, hvor barnet ikke kan lide maden, kan du hviske:

»Jeg kan se, at Kræsenheksen er på vej til at sætte sig i din mave. Er det nu, du vil prøve at snyde hende?«

Måske oplever du, at barnet med en vis lettelse vil svare ja og ender med at spise hele den frikadelle, der før var så utiltrækkende.



Aktiviteter & lege

Maden glider meget nemmere ned, når den mixes med leg og aktiviteter

● På hjemmerestaurant. En gang imellem kan I gøre noget særligt ud af spisesituationen, så det bliver ekstra hyggeligt. I kan eksempelvis dække op med servietter eller lege, at I spiser på restaurant.

● Små hjælpere. Små grupper af børn kan få lov at komme ud i køkkenet og hjælpe med at tilberede maden. Når børnene selv ser og mærker, skyller og skræller, bliver de mere åbne og får mod på at smage den mad, der serveres. Lad endelig også børnene være med til at dække bord.

● Maddag. Lad en gruppe af børn få en fast maddag, hvor de kan være med til at bestemme, hvad der skal på menuen. De voksne skal støtte dem i at vælge sundt.

● Afslappet læring. Når de gode vaner og tilliden til maden på tallerkenen er etableret hos barnet, de større børn (fra 4-årsalderen og op) modtage en afslappet bevidst læring om sunde valg af gode råvarer og grøntsager. Læringen skal foregå væk fra måltidet, og det er vigtigt, at barnet ikke ustandseligt får kommentarer og belæringer om madvalg.

● Vis råvarerne frem. Tag børnene med til fiskehandleren for at købe fisk, og lad dem være nysgerrige over for slim, øjne og finner. Står der majroefrikassé på menuen, kan der komme en frisk majroe med ind på bordet.



Læs bogen

’Ønskebørns yndlingsretter – Kys kræsenhed farvel’

af Charlotte Thorhauge og Betina Hundebøll.

Her finder du børne- og voksenvenlige opskrifter på alt lige fra torskerognsfrikadeller til sød paprikasuppe. Bogen indeholder også råd til, hvordan man kan blive det forbillede, som er afgørende for barnet, når det skal i gang med at skifte fra kræsne til sunde kostvaner.



Kilder til denne guide: Sygeplejerske Charlotte Thorhauge, FDB Analyse, psykolog Ingrid Larsen Jastram, speciallæge i børne- og ungdomspsykistri Paula Gadeberg, kok Nikolaj Løngreen i artiklen ’Der findes ikke kræsne børn’ i Økologisk, bt.dk