GUIDE: Gør det rigtige i tordenvejr

I 2002 blev en børnehave i Klampenborg ramt af et lyn. Otte år senere skete det samme for en børnehave i Nibe i Nordjylland. Begge steder slog lynet ned i taget, og ingen kom noget til. Eksemplerne vidner om, at lyn kan komme tæt på, og det er ikke uden grund, at mange mennesker frygter lyn. Faktaoplysninger vil næppe virke beroligende: Temperaturen i et lyn når eksempelvis ofte op på 30.000 grader, hvilket er fem gange varmere end solens overflade. Til gengæld bliver få mennesker ramt, og af dem omkommer ’kun’ hver fjerde.

»Det er ikke en irrationel frygt at være bange for tordenvejr, men det er en frygt, du ikke behøver at have, fordi sandsynligheden for at blive ramt af lynet er meget lille. Tager du dine forholdsregler, er den nærmest forsvindende lille,« siger John Cappelen, seniorklimatolog ved Danmarks Meteorologiske Institut.

Det sker under én gang om året, at en person i Danmark bliver ramt.



Sådan opstår lyn

Lyn opstår, når der sker en udligning af gigantiske spændingsforskelle inde i bygeskyer, mellem skyer eller mellem en sky og jorden. Spændingsforskellene opstår, når iskrystaller og hagl hvirvler op og ned inde i skyen og støder sammen, hvorved der skabes store mængder statisk elektricitet.

Når spændingsforskellen mellem positivt og negativt ladede områder bliver stor nok, udlignes den i form af lyn.

Spændingsforskellen kan være på mange millioner volt, strømstyrken flere hundrede tusinde ampere, mens temperaturen i et lyn er op til 30.000 grader.

De fleste lyn springer mellem skyer. Lyn mellem skyer og jorden er ikke nær så hyppige. Det sker også, at lynet bevæger sig fra jorden og op til skyen.



Sådan rammer lynene

Tordenvejr er ujævnt fordelt hen over året. Her kan du se, hvordan lynene er fordelt på året:

Maj: 5 procent

Juni, juli, august: 85 procent

September: 5 procent

De resterende cirka 5 procent kommer i de kolde måneder fra oktober til og med april.



Så mange lyn rammer Danmark

• Der er stor forskel på antal af lyn fra år til år og fra sted til sted.

• Over en periode på 10 år er der i Danmark gennem­snitligt målt 0,25 lynnedslag om året pr. kvadratkilometer.

• Sønderjylland bliver ramt af flere lyn end resten af landet.

• I juni 2002 blev der på én enkelt dag registreret flere end 100.00 lynnedslag. Det er det højest registrerede antal på en enkelt dag.



Sådan undgår du at blive ramt

1. Hold øje med vejrudsigten og himlen. Bliv inden døre, hvis et tordenvejr er lige op over. Det er lige så sikkert at køre bil som at opholde sig i et hus.

2. Lad være med at røre ved strømførende ting i huse eller biler. Hold dig derfor væk fra radiatoren og kaffemaskinen. Udskyd badet til uvejret er drevet over.

3. Bliver du fanget i åbent terræn, skal du gøre dig så lille som mulig. Søg nedad, hvis der er bakker, og undgå at stille dig under et træ. Sæt dig på hug, så du er lav, og en forholdsvis lille del af din krop rører jorden.

4. Er du fanget i et uvejr, der er tæt på, skal du (efter at du har sat dig ned) lukke øjnene og åbne munden. Bliver du ramt, kan trykket fra lynet bedre slippe ud af munden, og de lukkede øjne øger sandsynligheden for, at trykket ikke blæser øjenæblerne ud.



Så langt væk er lynet

Jo tættere du er på uvejret, jo større risiko er der for at blive ramt af lynet.

Derfor er det godt at vide, hvor langt du er fra tordenvejret. Det måler du

ved at tælle sekunderne fra lynet, til du hører tordenen.

Lys bevæger sig hurtigere end lyd, og derfor ser man lynet næsten samtidig med,

at det slår ned.

Lyden bruger til gengæld omkring tre sekunder på at bevæge sig en kilometer.



Sådan gør du

Det tager normalt knap et sekund at udtale ordet 'tusind'. Derfor kan du tælle 'et tusinde, to tusinde, tre tusinde' og så videre. Andre tæller 'en kasse øl, to kasser øl'. Så får du cirka det rette antal sekunder.

Begynd at tælle, når du ser lynet, og stop, når du hører den første høje knitren fra tordenen.

Divider dit tal med tre, så har du afstanden. Nåede du at tælle til ni, er lynet tre kilometer væk.



Vidste du at …

Klimaændringerne vil betyde flere episoder med voldsomt uvejr inklusiv lyn og torden.

Brasilien rammes årligt af 70 millioner lynnedslag, hvilket er cirka dobbelt så mange som USA, der er et lidt større land. De mange lynnedslag skyldes, at Brasilien er verdens største tropiske land, og torden er meget almindelig i troperne. Hvert år bliver cirka 100 mennesker dræbt i forbindelse med lynnedslag i Brasilien. Det svarer til godt 10 procent af verdens samlede lynrelaterede dødsfald.



Sandt og falsk om tordenvejr

De fleste har hørt en række gode råd om tordenvejr. Se her, hvilke råd, der hjælper dig i virkeligheden, og hvilke du skal holde dig langt fra.



Delvist sandt. Det er farligt at tale i telefon

Det gælder først og fremmest fastnettelefonen, som er forbundet til telefonnettet. Hvis lynet slår ned, kan du blive ramt via telefonen. Det samme gælder andre strømførende genstande som fx en radiator eller vand fra bruseren.

Mobilen og den trådløse telefon er derimod ikke forbundet til noget. De er derfor næsten helt sikre at tale i indenfor. Den kan dog lede strøm, så risikoen for at komme galt af sted, når man taler i mobil – eller bruger sin iPad – udenfor, er marginalt større, end hvis man ikke har et apparat i hånden.



Sandt. Det er farligt at stå under et træ

Der er større risiko for, at lyn slår ned i ting, der rager op. Lynet kan afledes gennem en person, der står nedenunder. Et træ kan også eksplodere, fordi vandet i træet fordamper meget hurtigt, når det rammes af lynets ekstreme varme. Dermed er der både fare for at blive ramt af lyn og flyvende træstykker.



Sandt. Du må ikke slå en paraply op, når det tordner

Strømførende ting som paraplyer, golfkøller, fiskestænger og iPads øger risikoen for at blive ramt. Derfor bør man lægge dem fra sig, hvis man er fanget i uvejret.



Sandt. Det er sikrere at være våd end tør

Er du helt våd og bliver ramt af lynet, kan lynet løbe uden på dig på den våde overflade, som leder strøm. På den måde kan du komme væsentligt mindre til skade.



Falsk. Man skal lægge sig på jorden

Det er rigtigt, at man formindsker risikoen for at blive ramt ved at gøre sig så lille som muligt. Men lægger man sig ned, får en stor del af kroppen kontakt med jorden. Dermed forøger man risikoen for, at strøm, der løber langs jorden, kan ramme kroppen. Sæt dig/jer i stedet på hug.



Sandt. Man skal hive stikket ud til elektriske apparater

De typiske materielle skader opstår i apparater, der er sluttet til strømnettet. Alt, hvad der er tilsluttet, kan bliver ødelagt. Hvis du

vil være helt sikker på at forebygge skader, skal du trækket stikket

ud ved tordenvejr.



Falsk. Det kan være farligt at se tv

Så længe du ikke rører ved de strømførende ting, er det ikke farligt

at se tv i tordenvejr.



Både sandt og falsk. Det er mere sikkert at opholde sig i en bil

En bil er lavet af metal, og strømmen løber uden på bilen, hvis lynet slår ned i den. Derfor er det meget sikkert at sidde i en bil, hvis man sørger for at lukke vinduer og ikke holder fast i bilens metaldele. Det er dog minimalt, hvis bilen er sikrere end et hus.



Falsk. Det er sikkert at cykle

Nogle tror, at cyklens gummidæk sikrer mod lynet, fordi de ikke leder strømmen. Det passer ikke. Lynet kan ganske let springe fra fælge til jord uden om dækkene. I tordenvejr er det sikrere at stå af cyklen og gå væk fra den.



Delvist sandt. Det kan være livsfarligt at svømme

Lynet slår lige så ofte ned i vand som på land. Og det er derfor hverken mere eller mindre sikkert at befinde sig i vand, når det buldrer og brager. Sidder man i en kano eller en anden båd, gælder de samme forholdsregler som på land. Søg derfor væk fra masten og rør ikke ved strømførende dele.



Falsk. Lynet slår aldrig ned det samme sted to gange

Lynet kan godt slå ned det samme sted flere gange. Det sker for eksempel i høje sendemaster. Men et uvejr bevæger sig, og derfor bliver det samme sted sjældent ramt under det samme uvejr.



Kilder til denne guide:

Dmi.dk. bolius.dk, bt.dk, John Cappelen, seniorklimatolog ved Danmarks Meteorologiske Institut.



Læs mere på dmi.dk

Her finder du et tema om lyn og torden og varsler om farligt vejr. Du kan på satellitfilm se, om et uvejr er på vej i din retning.