Glæden ved hjemmebyg

Teoretisk set kunne pædagog Jane Ravn godt se det rigtige i ideen, da hun på et personalemøde blev præsenteret for forslaget om, at hun og de øvrige pædagoger skulle bygge et halmhus. Med hjælp fra fagfolk ganske vist, men med pædagogerne som vigtige brikker i byggeprojektet.

"Ideen var god, men hvad kunne jeg yde? Jeg er ikke uddannet håndværker, så jeg var skeptisk. Men jeg har fået en aha-oplevelse. Når vi løfter i flok, kan jeg også være med. Det har været en fed fornemmelse at være med til at noget, jeg ellers aldrig ville have gjort," siger Jane Ravn.

Det er leder Anita Steffensen og souschef Niels Peder Gejel fra Børnehuset Klostervangen, der sidste år fik ideen til at opføre et halmhus ved egen håndkraft. Institutionens legeplads så forfærdelig ud - alt var med Anita Steffensens ord råddent og ødelagt.

"Det hele skulle rives ned, men vi vidste ikke, hvad vi skulle sætte i stedet for. Bortset fra at vi ønskede noget, der handlede om natur og miljø som kontrast til det betonbyggeri, vi bor i," forklarer lederen med henvisning til den integrerede institutions beliggenhed i hjertet af Århus midtby - lige midt i en stor boligkarré.

Midt i overvejelserne ankom der en forårsdag tilfældigvis et styk halmballe til institutionen i følgeskab med en pjece om halmhuse. Med venlig hilsen fra Århus Kommune. Da Niels Peder Gejel og Anita Steffensen så den, var de ikke i tvivl. Et halmhus skulle være første skridt i renoveringen af legepladsen.

"Vi fik lynhurtigt præsenteret ideen for personalet, og de var med på den. Børnene må gerne opleve, at vi er mere end pædagoger. At vi også kan andre ting. Det styrker både vores og børnenes ansvarlighed, og så giver det mere respekt," forklarer Anita Steffensen og tilføjer, at pædagogerne har fået hjælp til byggeriet af to fagfolk, der begge er eksperter i netop halmhuse.



Romantisk forestilling røg. For at få inspiration besøgte personalet et par andre østjyske institutioner med halmhuse. Erfaringerne derfra var, at det tog et par uger at få bygget huset, så det var udgangspunktet, da pædagogerne i Børnehuset Klostervang for alvor gik i gang.

"Vi havde en romantisk forestilling om, at børn og voksne i fællesskab kunne banke et hus op på fjorten dage, men det kom ikke helt til at holde stik. Hverken tidsplanen eller hvor meget børnene kunne deltage i byggeriet. Da først maskinerne begyndte at rulle ind på legepladsen, kom de røde bånd hurtigt op omkring byggeriet," fortæller Niels Peder Gejel.

Selvom børnene ikke har deltaget så meget i byggeriet som planlagt, er de to ledere ikke i tvivl om, at ungerne har hygget sig vældigt.

"De har siddet lige på den anden side af den røde snor og kigget på. De har leget Byggemand Bob, bygget skibe af affaldstræ og er blevet inspireret til mange forskellige lege. De har også været med til at grave huller og klinet vægge," fortæller souschefen.

Selve halmhuset var oprindelig tænkt som et traditionelt firkantet hus med lige vægge. Det var så langt, ledernes fantasi rakte. En mor til et af børnene er arkitekt, og hun blev spurgt, om hun ville komme med et forslag. Hun sagde ja og troppede op med en miniudgave af et super-moderne hus med skrå vægge og overdækket "terrasse".

"Det er virkelig et scoop for os - slet ikke, hvad vi havde regnet med," siger Anita Steffensen.

Begge ledere roser den opbakning, der har været fra forældrenes side igennem hele det halve år, byggeriet kom til at vare.

"Når der har været brug for ren muskelkraft, har jeg hevet fat i nogle af fædrene og bedt dem om at hjælpe. Vi har været langt ude af konceptet for en normal daginstitution. Der har været mudder og svineri overalt, og selvom pigerne har været med til mudderklining i deres nye lyserøde jakker, er der ingen forældre, der har sagt noget," siger Anita Steffensen.



Bedre end teambuilding. Også pædagogerne har været tålmodige, da det viste sig, at den planlagte produktionstid på fjorten dage ikke helt kom til at holde stik.

"Vi har brugt megen tid på at navigere rundt i diverse bygningsreglementer og tilladelser og har samtidig skullet tage stilling til nye ting, der dukkede op undervejs. For eksempel fik vi et trekantet vindue foræret, og så blev det sat i huset i stedet for et traditionelt vindue. Men processen blev rigtig og har passet til vores personalegruppe," siger Anita Steffensen, der godt er klar over, at hun har trukket veksler på sit personale.

"Det har været hårdt, og folk har skullet over nogle hurdler. For eksempel at bide sin højdeskræk i sig, når man sidder overskrævs på taget! Det har været godt - og rigtig sjovt. Men det har krævet en indsats. Det kan ikke nytte, at man går hjem klokken 15.00, hvis der stadig mangler at blive slået tyve søm i. Så må man blive lidt længere, og det har personalet accepteret," siger hun.

Det er især pædagogerne fra børnehavegruppen, der har ageret arbejdsmænd. En af dem er Lotte Vester, der sagtens kan genkende det med hurdler. Hun gik ind til arbejdet med en skræk for maskiner og vil langt fra betegne sig selv som en handywoman. Alligevel er hun begejstret for forløbet.

"Det har været rigtig dejligt at arbejde sammen og se hinanden i andre roller. Jeg har været med til lidt at det hele, og det har været sjovt at bruge sine hænder på en anden måde. I dag føler jeg, at jeg "ejer" huset. Jeg føler ansvar og en stolthed over at have gjort noget færdigt, som er så stort og anvendeligt," siger Lotte Vester og bakkes op af kollegaen Jane Ravn.

"Det er bedre end noget kursus i teambuilding. Og det har været sjovt for børnene at se os voksne i andre roller. De har helt klart en forestilling om, hvad vi generelt går og laver," siger Jane Ravn, der også har gjort sig nogle personlige erfaringer på byggekontoen.

"Jeg har lært, at jeg ikke skal bygge et halmhus derhjemme alene," griner hun.



Ud med gårdvagterne. Med adresse i Århus Centrum vælter Børnehuset Klostervang sig ikke just i udendørs kvadratmetre. Alligevel har institutionen valgt at inddrage den ene ende af legepladsen til halmhuset, der inklusiv den overdækkede del breder sig over godt 80 kvadratmeter.

"Vi tror på, at vi får endnu mere ud af legepladsen. Der kommer både rindende vand og strøm i huset, og det animerer til, at vi starter herude om morgenen frem for at sidde inde med vores kaffe. Den kan vi lave herude nu," smiler Niels Peder Gejel.

Næste skridt er at få etableret et udendørs køkken, og når det er på plads, håber lederparret, at der for alvor kommer gang i livet på legepladsen.

"Grundtanken er, at vi er arbejdende pædagoger, der laver noget sammen med børnene frem for at dingle rundt og spille gårdvagt. Det gælder hele året. Jeg kan ikke holde ud at se en flok pædagoger gå rundt på en legeplads, mens de keder sig og fryser. Vi har flyverdragter og gummistøvler til de voksne, så der er ingen undskyldninger. Der skal være noget at rive i. Det smitter også af på børnene, og de får en ansvarlighed over for tingene, fordi de kan se, at vi voksne passer på dem," siger Anita Steffensen.



Det har kostet omkring 150.000 kroner at bygge halmhuset. Noget af beløbet har institutionen fået via fonde og støtte fra Århus Kommune. En del er lånt på kassekreditten. Og så er der sparet mange penge ved at krejle sig til eksempelvis brændeovn, halmballer, døre og vinduer.

"Halmhuset bliver hovedsalig børnehavebørnenes forlængede arm. Men børnene i vuggestuen kan også sagtens få glæde af det," siger Niels Peder Gejel.

Efter mange måneders byggeri er halmhuset færdigt og klart til at blive indrettet og indtaget af børn og voksne. Planen er at få spil, bøger og farver anbragt i huset, og så skal børnene ud i naturen og finde materialer, de kan tage med hjem til midtbyen.



Halmhuset er første skridt i renoveringen af legepladsen. Næste projekt bliver at få bygget en shelter, der blandt andet skal bruges til overnatning.



Fakta om halmhuset

Det kan være svært at se, at nybygningen på Børnehuset Klostervangs legeplads er et halmhus. Men den er god nok.

Mellem et skelet af store træstolper er der fyldt ud med halmballer. Halmballerne isolerer huset og sørger samtidig for, at væggene er "åndbare".

Væggene er klinet med lermørtel. Udvendigt er huset desuden forskallet med træ for at beskytte murene, men indvendig er væggene af rå ler. Det giver ikke bare et godt indeklima, men også det rustikke look, der skaber kontrast til det betonbyggeri, institutionen ligger midt i.

Taget er en almindelig tagkonstruktion med tagplader. Der er lagt muslingeskaller ovenpå pladerne. Skallerne har to funktioner - de isolerer og pynter.

Konstruktionen på huset i Klostervang er én blandt flere forskellige måder at bygge halmhuse på.

Læs mere om halmhuse på www.dr.dk/friland