Fremtidigt virke

BUPL vil de kommende to år have et særligt vågent øje på velfærden, den pædagogiske faglighed, tillidsrepræsentanternes arbejdsvilkår og det ungdomspolitiske område. Målene for og midlerne i arbejdet fremgår - sammen med begrundelserne for, at det netop er på disse fire områder, at der skal satses - af det program for fremtidigt virke, som BUPL-kongressen vedtog i begyndelsen af december.

Vi bringer på denne og de følgende fire sider programmet i fuld ordlyd, sådan som det blev forfattet af BUPLs øverste myndighed.

Herefter følger et opslag med portrætter af de 41 hovedbestyrelsesmedlemmer, som har ansvaret for, at kongressens beslutninger bliver efterlevet i bogstav og ånd, samt endelig fire sider med politiske udtalelser af mere dagsaktuel karakter.

Start det nye år med at blive klog på, hvad din faglige organisation står for. Læs om BUPLs politik for fremtiden.



VELFÆRD:

Velfærdsdiskussionen

BUPLs målsætninger:

- Aktivt at bidrage til udviklingen af velfærdssamfundet som et rummeligt og solidarisk fællesskab.

- Langsigtede mål og værdier - og ikke kun økonomi - skal være i fokus i udviklingen af velfærdssamfundet.

- Individets muligheder for at udnytte og udvikle egne kompetencer til gavn for fælleskabet er et vigtigt omdrejningspunkt.

- Velfærdssamfundet skal fortsat sikre den sociale balance, så udstødning og marginalisering fra fællesskabet undgås.



BUPL vil arbejde for:

- At der ikke sker en markedsgørelse af institutionsområdet/den offentlige sektor.

- At velfærdssamfundets videreudvikling baseres på grundlæggende værdier for solidarisk finansiering, lige muligheder for alle, social tryghed og demokratisk indflydelse.

- At dialogen med den øvrige del af fagbevægelsen om perspektiverne for udviklingen af velfærdssamfundet udvikles.

- At dialogen med det politiske system om de centrale udviklingsperspektiver på børne- og institutionsområdet udvikles.

- At der udarbejdes en samlet analyse og et grundlag for BUPLs fremadrettede velfærdspolitik med inddragelse af både danske og internationale erfaringer og perspektiver.



Baggrund. Børneinstitutionerne er af væsentlig betydning for udviklingen af velfærdssamfundet. Institutionerne er en ramme om nære relationer og fællesskaber og et vigtigt skridt i barnets kompetenceudvikling.

Børneinstitutionerne løser vigtige forebyggende opgaver for socialt udsatte børn og unge. Institutionerne er også en del af samfundets infrastruktur og dermed en vigtig forudsætning for frembringelsen af det solidariske, demokratiske og økonomiske grundlag for den videre udvikling af velfærdssamfundet.

Der er stærke paralleller mellem velfærdssamfundets opgaver i forhold til borgerne og pædagogernes opgaver i forhold til børnene og de unge. På samme måde som velfærdssamfundet er solidarisk med både individets og fællesskabets interesser, er pædagogerne med til at skabe, vedligeholde og udvikle fællesskaber, som fremmer barnets egen udvikling og kompetence. På baggrund af viden, empati, omsorg, respekt og forståelse er pædagogen med til at sikre og skabe gode udviklings- og læringsbetingelser for det enkelte barn og for børnegruppen.

Der bliver fra flere sider talt om, at udviklingen af velfærdssamfundet i disse år foregår i et krydsfelt mellem ydre og indre pres. Det ydre pres skal forstå som bl.a. den politiske prioritering fra Folketingets side, med snævre økonomiske vækstrammer for den offentlige sektor. Regeringens forudsætninger for indgåelse af økonomisk aftale med kommunerne bygger på, at den demografiske udvikling vil mindske mulighederne for fortsat økonomisk vækst, at forsørgerbyrden vil øges og skabe et pres på arbejdsmarkedet.

Det indre pres beskrives først og fremmest som borgernes stigende forventninger til velfærdsservicen og opgaveløsningen. Det betyder, at udfordringen for velfærdssamfundet i høj grad bliver at finde balancen mellem omfang, prioritering og styring af de offentlige velfærdsgoder.





VELFÆRD:

Institutionernes rolle i velfærdssamfundet

BUPLs målsætninger:

- Alle børn og unge sikres ret til udfordrende og udviklende fællesskaber med andre børn og professionelle voksne i daginstitutionernes, skolefritidsordningernes og klubbernes omsorgsfulde og trygge rammer.

- Den løbende kvalitetsudvikling af de pædagogiske dagtilbud for børn og unge tager udgangspunkt i de pædagogiske kerneopgaver.

- De pædagogiske dagtilbud skal være et gratis tilbud om kompetenceudvikling til alle børn og unge.

- Sikre sammenhæng i børnenes og de unges liv i familien og i de pædagogiske dagtilbud.



BUPL vil arbejde for:

- En øget fokusering på institutionernes kerneopgave som spændende og kompetenceudviklende læringsmiljøer for børn og unge. I dette er indeholdt øget fokusering på det pædagogiske indhold, den pædagogiske faglighed og medarbejdernes kompetenceudvikling gennem uddannelse og efteruddannelse.

- Forbedringer af de økonomiske, fysiske og normeringsmæssige rammer for de pædagogiske dagtilbud. Kvalitetsudvikling kræver en ressourcemæssig opprioritering af området.

- At der skabes en løbende dialog om og formulering af fælles mål, værdier, børnesyn og etik i det pædagogiske arbejde i alle former for dagtilbud for børn og unge.

- Bedre økonomisk kompensation under børnepasningsorlov og mulighed for mere fleksibel tilrettelæggelse af orloven.



Baggrund Daginstitutioner, skolefritidsordninger og klubber har en vigtig rolle i børns og unges liv. Institutionerne er indgangen til barnets og den unges fællesskaber med andre børn og unge og til udvikling af egne kompetencer gennem omsorg, støtte og udfordringer fra de professionelle pædagoger. Institutionernes rolle er ikke blot at være et pasningstilbud begrundet i arbejdsmarkedspolitiske forhold, men er som samfundsbærende institution et selvstændigt begrundet udviklings- og læringstilbud, der benyttes af stort set alle børn og unge.

Pædagogerne bidrager til kvalitetsudviklingen af institutionstilbudene med deres faglighed og personlige kompetencer, hvorfor uddannelse og efteruddannelse af medarbejderne har vital betydning. Kvalitetsudviklingen i børneinstitutionerne er rammesat dels af centrale og lokale krav og forventninger til det pædagogiske indhold og dels af de økonomiske- og styringsmæssige vilkår, som gælder for institutionsområdet. Udviklingen af de pædagogiske kerneydelser forudsætter en stadig dialog om bærende mål og værdier for børneinstitutionernes virke.

Kvaliteten og helheden i børns liv beror også på familiernes mulighed for samvær og er dermed indirekte afhængige af familiernes økonomiske og arbejdsmarkedsmæssige vilkår. Institutionspolitikken kan ikke ses isoleret fra børne- og familiepolitikken. De gennemførte forbedringer af børnepasningsorloven kan ses som et skridt på vej mod skabelsen af reelle og fleksible muligheder for børnefamiliernes tid til samvær. Der er stadig brug for forbedring af den økonomiske kompensation i orlovsperioden og for yderligere fleksibilitet i ordningen.

Over de sidste ti år har det fra politisk hold haft særlig prioritet at fjerne ventelisterne til dagtilbud. Men de mange nye pladser, der er blevet oprettet, er delvist blevet betalt med nedskæringer og forringede personalenormeringer med mærkbare negative konsekvenser for kvaliteten af de pædagogiske dagtilbud til følge. For mange steder er alt for mange børn samlet på for lidt plads med for få medarbejdere til at varetage det pædagogiske arbejde.

Nu da pladsgarantien er tæt på at være opfyldt, er den store udfordring derfor at sikre et øget økonomisk råderum til brug for kvalitetsudvikling af børneinstitutionerne, både i forhold til normeringer og det pædagogiske arbejde, men også i forhold til de fysiske rammer for børnenes hverdag.

Både institutionerne og folkeskolen har afgørende betydning for børnenes kompetenceudvikling, men forældrebetalingen på daginstitutioner betyder, at disse ikke i praksis er ligestillede. En fjernelse af forældrebetalingen vil derfor være et positivt signal om, at børneinstitutionerne er en vigtig del af tilbuddet om livslang læring og kompetenceudvikling.





VELFÆRD:

Udlicitering

BUPLs målsætninger:

- BUPL mener, at dagtilbud forsat skal være et kommunalpolitisk ansvar, og at daginstitutioner, skolefritidsordninger og klubber derfor hører hjemme i offentligt regi.

- Allerede udliciterede institutioner skal føres tilbage i offentlig regi.

- BUPL skal varetage interesserne for medlemmer, der berøres af udliciteringer.



BUPL vil arbejde for:

- At kommunerne klart forstår, at udlicitering af dagtilbud ikke er svaret på de institutionspolitiske udfordringer.

- At de pædagogiske kerneopgaver, kvalitetsudviklingsaspektet og medarbejdernes løn- og ansættelsesvilkår fastholdes som de vigtigste fokuspunkter i de tilfælde, hvor en kommune vælger at gennemføre udliciteringer.

- At udvikle faglig viden og ekspertise m.h.p. fortsat at kunne være i forkøbet og indgå som en troværdig og kompetent interessevaretager i forhold til konkrete initiativer med nye styreformer og udlicitering.

- At udvikle samarbejdet med den øvrige del af fagbevægelsen for at styrke og koordinere udvikling af de offentlige institutioner på et grundlag, der tager afstand fra privatisering og udlicitering.



Baggrund. BUPL er imod udlicitering og mener at daginstitutioner drives bedst i offentligt regi. Driften af børneinstitutioner varetages i dag primært af kommunerne og selvejende non-profit udbydere. Ved udlicitering overtager private virksomheder driftsansvaret fra kommunerne, hvilket indebærer en fare for "motiv-forskydning" og overskudstænkning. Udviklingen af et marked for tilkøbsydelser mv. skal også ses i denne sammenhæng. Institutionernes rolle som et udviklings- og læringstilbud til alle børn får et uhensigtsmæssigt serviceperspektiv, når forældrerettede ikke-kerneydelser bliver centrum i diskussionen om områdets fremtidige udvikling.

Desuden fungerer børneinstitutionerne i tæt forgrenede samarbejder med andre offentlige ansatte og institutioner i det ofte følsomme opsøgende og forebyggende arbejde over for svage og udsatte børn og børnefamilier. Ved udlicitering af børneinstitutionerne til private virksomheder bliver denne indsats mere kompleks.

Både fra centralt og lokalt politisk hold er der stærke kræfter, der arbejder for gennemførelse af yderligere udliciteringer. Der er endnu kun fem kommuner, der har gennemført udlicitering af børneinstitutioner, og de foreløbige erfaringer viser, at kommunerne ikke opnår økonomiske gevinster ved udliciteringerne. Dels har tidligere års besparelser og effektiviseringstiltag medført, at de økonomiske rammer for institutionernes virke allerede er for snævre, og dels er størstedelen af driftsudgifterne relateret direkte til den pædagogiske kerneopgave - til medarbejdernes tid med børnene og de unge. Der er altså ingen økonomiske begrundelser for en udlicitering. Den fremtidige debat vil formentlig i stedet tage afsæt i ideologiske begrundelser, hvorfor BUPL må ruste sig til at tage debatten på dette niveau.

BUPLs principielle afvisning af udlicitering og privatisering står ikke i modsætning til at sikre de bedst mulige løn- og ansættelsesforhold for de privatansatte pædagoger.





DEN PÆDAGOGISKE FAGLIGHED:

Dagtilbud som centre for børns udvikling og læring

BUPLs målsætninger:

- Pædagogikken i den enkelte institution skal udformes i et tæt samspil mellem det pædagogiske personale, børn, unge og forældre.

- Daginstitutionerne skal anerkendes som selvstændige lærings- og udviklingscentre.

- Der bør på landsplan udvikles en samlet og koordineret børne- og ungdomspolitik.



BUPL vil arbejde for:

- At der fastlægges en national handlingsplan med anbefalinger og indholdsplaner for, hvilke overordnede pædagogiske opgaver, værdier, indhold og mål, pædagoger skal tage ansvar for.

- At kommunerne igangsætter en målsætnings- og kvalitetsdiskussion i forhold til daginstitutionsområdet, hvor børn, forældre og personale skal inddrages.

- De konkrete målsætninger skal fokusere på udviklingsperspektivet fremfor pasning.

- At der skabes mulighed for pædagogisk kontinuitet fra børnehave til skole og fritidsinstitution.

- At barneperspektivet danner grundlaget i de pædagogiske målsætninger.



Baggrund. Institutionsområdet er karakteriseret ved stor variation i forhold til drift og indhold, høj grad af brugerindflydelse, og stort set ingen centralt fastsatte retningslinier for det pædagogiske arbejde. Kort sagt en lokal mangfoldighed, som politisk ønskes indført på andre områder af den offentlige sektor.

Den pædagogiske faglighed er også udfordret af krav om effektiv styring, stram økonomi og tiltag som udlicitering og nye lønformer.

I dag er institutionerne i praksis med til at opdrage børn og unge. Dannelsesaspektet indgår i den pædagogiske faglighed, og BUPL vil arbejde for, at institutionerne bliver anerkendt som det de er, selvstændige lærings- og udviklingscentre, som lægger grundlaget for livslang uddannelse, udvikling og kompetenceudvikling.

Det er en udviklingstendens, som også breder sig i vore nabolande og rundt om i verdenen.

BUPL ønsker, at dette bredere syn på institutionernes opgave fører til et tættere samarbejde mellem de relevante ministerier, og at det udmøntes i en samlet og koordineret børnepolitik, der tilgodeser børn og unges pædagogiske, sociale, kulturelle, fritids- og uddannelsesmæssige behov og interesser.

På den måde kan der sikres et frugtbart samspil mellem samfundets forventninger og pædagogernes professionelle pædagogiske faglighed.





DEN PÆDAGOGISKE FAGLIGHED:

Styrkelse af den pædagogiske faglighed

BUPLs målsætninger:

- At pædagoger giver børn en hverdag i institutionerne, der er sjov, tryg, udviklende og lærerig.

- At pædagoger tilgodeser børns sociale og pædagogiske behov, og at forældre ved, at deres børn er i trygge og omsorgsfulde rammer.

- At pædagoger giver plads for børns egen udvikling, læring, leg, socialisation, (ud)dannelse, spontanitet og individualitet; for det skabende, det dannende, det kreative og det musiske.

- At pædagoger tager hånd om børn fra ressourcesvage familier og om børn, der er udsat for fysiske eller psykiske belastninger.

- At pædagoger kan favne den flerkulturelle udfordring og skabe et solidarisk og demokratisk miljø i institutionerne.

- At pædagoger også tager medier, IT og miljøspørgsmål ind i børn og unges hverdag i institutionerne.



BUPL vil arbejde for:

- Øget forskning på daginstitutionsområdet, så der kan indsamles erfaringer og viden, som kan danne grundlag for teoriudvikling til gavn for den pædagogiske virksomhed.

- Der skal skabes bedre overensstemmelse mellem på den ene side de opgaver og mål, som den pædagogiske faglighed skal løse og bidrage til i daginstitutioner, skolefritidsordninger og klubber, og på den anden side de kvalifikationer og kompetencer, som pædagoger får uddannelsesmæssigt, både i pædagoguddannelsen og i videreuddannelse.

- Pædagoger skal sikres mere tid til løbende evaluering og dokumentation af det pædagogiske arbejde.

- Daginstitutionerne skal have tilbud om direkte vejledning og støtte i udviklingen af den pædagogiske virksomhed.

- Der skal skabes bedre rammer for, at pædagoger kan udvikle egen praksis.

- At der tilføres midler til og bedre muligheder for pædagogers efter- og videreuddannelse, således at de pædagogiske kompetencer i institutionerne konstant udvikles og ajourføres.



Baggrund: Den pædagogiske faglighed kommer til udtryk gennem det arbejde, som BUPLs medlemmer udfolder gennem deres daglige pædagogiske virksomhed i daginstitutioner, skolefritidsordninger og klubber. Kvaliteten af fagligheden bestemmes af samspillet mellem for det første omverdenens forventninger til institutionerne i forhold til det pædagogiske indhold, mål og opgaveløsning og for det andet de økonomiske, fysiske, normeringsmæssige rammer og ressourcer for virksomheden samt for det tredie den viden, de erfaringer og kompetencer, som pædagogerne besidder uddannelsesmæssigt og fra deres arbejdsliv.

Med dannelsen af CVUer og DPU skabes der nye muligheder for en styrket uddannelssmæssig forankring og udvikling af den pædagogiske faglighed.





DEN PÆDAGOGISKE FAGLIGHED:

Pædagog- og lærerfaglighed - forskelle og ligheder

BUPLs målsætninger:

Det er BUPLs mål at opnå en styrkelse af fritidspædagogikkens særlige værdier og metoder, samt at værne om børns fritid både i f.t. fritidsinstitutioner og i projekter med et tættere samspil mellem undervisning og fritidspædagogik.

Der skal være reel ligeværdighed og samfundsmæssig anerkendelse mellem undervisning og fritidspædagogik. Dette gælder uanset om der er tale om SFO, fritidshjem eller aldersintegreret institution.

I forbindelse med forsøg med helhedsskole og "leg & læring" skal en eventuel udvidelse af den obligatoriske skoledag ikke bestå af traditionelle skoleaktiviteter, men skal udformes i et tæt samspil med børnene og tage afsæt i børnenes interesser, behov og motiver og udformes som projekter, værkstedsorganiserede forløb, selvvalgte aktiviteter mv.

Der skal bevares et selvstændigt rum for såvel undervisning som for fritidspædagogik samtidig med, at der kan arbejdes på at udvikle et fælles tredje rum, men det må ikke ensidigt finansieres af fritidsdelen, som det ofte sker i dag, hvor børn og involverede voksne sammen udforsker verdenen, eksperimenterer og arbejder med forskellige kreative, intellektuelle og musiske udtryksformer i forskellige sociale relationer.

Forudsætningen for at sikre og styrke den fritidspædagogiske faglighed på SFO-området er SFO-ledelsens ligeværdige deltagelse i skoleledelsen, samt at alle medarbejdergrupper inddrages på lige fod i beslutninger om områdets udvikling, igangsættelse af udviklingsprojekter mv.



BUPL vil arbejde for:

- At den sociale Servicelovs formålsbeskrivelser for dagtilbud danner udgangspunkt for dialogen mellem pædagoger og lærere om hvilke værdier og holdninger, som skal præge fremtidens institutions- og skolemiljøer, uanset om de udgør selvstændige eller integrerede enheder.

- At der som udgangspunkt er tale om to ligeværdige og selvstændige virksomheder - småbørns-/fritidspædagogik og undervisning. Dette kan danne grundlag for en udvikling, der kan føre frem til en fælles tredie faglighed, når det gælder arbejdet med de 6-10 årige.

- At barnets grundlæggende rettigheder til leg, fritid og undervisning tilgodeses.

- At der sikres evaluering og forskning om børns udvikling og læring især i forhold til daginstitutions- og SFO-området samt undersøgelser af socialt udsatte børns samlede situation i skole og fritidsinstitution.

- At der kommer udspil fra Socialministeriet i forhold til udviklingen på skoleområdet.

- At der ansættes fagkonsulenter på SFO og daginstitutionsområdet i alle kommuner.

- At der i Undervisningsministeriet udarbejdes mål og vejledende indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger samt at SFOernes placering tydeliggøres i forhold til folkeskoleloven.

- At kommunerne forpligtes til at skabe forudsætningerne for opfyldelsen af de ministerielle mål i samarbejde med de relevante parter på området.

- At der etableres et formaliseret samarbejde med Undervisningsministeriet.

- At der etableres et godt samarbejde med DLF.

- At udviklingen på området generelt skal ske i et tæt samarbejde med forældre, forældreråd, institutions- og skolebestyrelser.



Baggrund. Der er for tiden et stærkt politisk ønske om "helhed i børns liv" i form af en delvis integration af virksomheden i daginstitutioner, skolefritidsordninger og klubber med folkeskolen, idræts-, kultur- og andre fritidstilbud. Tidlig introduktion til skolen gennem taltræning i børnehaven og plads til leg i en udvidet skoledag samt tiltag til "helhedsskole" er dagens politiske modebegreber og slagord.

Samtidig samarbejder mange pædagoger og lærere landet over om at skabe sammenhæng mellem pædagogikken i børnehaver, sfo/fritidshjem og undervisningen i skolens første klassetrin. Et samarbejde, der forventes udbygget kraftigt i de kommende år.





TR-VIRKSOMHED:

Udvikling af TR og TR-virksomheden i BUPL

BUPLs målsætninger:

- BUPL skal som en kompetent forhandlingsmodpart "matche" arbejdsgiversiden på alle niveauer.

- Udviklingen af et lokalt aftale- og forhandlingssystem må bygge på høj grad af indflydelse på egen arbejdssituation, og BUPL vil styrke sin indflydelse i det kommunale medindflydelsessystem såvel som på institutionsniveau.

- BUPL vil aktivt påvirke institutionsudviklingen i overenstemmelse med organisationens holdninger og værdier.

- BUPL skal både lokalt og centralt inddrage TRerne i at være medskabere af politikken på det personalemæssige, det pædagogiske og det fagpolitiske område.

- Det er et mål, at medlemmerne opfatter ITR og FTR som BUPL, og at ITR og FTR ser sig selv som en del af BUPL.

- Udviklingen af TR og TR-virksomheden er et fælles ansvar og en fælles opgave for forbund og fagforeninger.

- Det er et mål, at BUPL tilbyder uddannelse til tiden.

- Det er et mål, at BUPL delegerer formel kompetence til fællestillidsrepræsentanter og institutionstillidsrepræsentanter i takt med arbejdsgivernes delegation af formel kompetence.



BUPL vil arbejde for:

- At styrke koordinering og samordning om udvikling af TR og BUPLs TR-virksomhed på alle niveauer: Mellem forbund og fagforeninger, mellem fagforeningerne indbyrdes, mellem fagforening og TR samt mellem TR indbyrdes.

- At sætte udvikling af ITR/FTR og BUPLs TR-virksomhed i fokus ved at sætte ambitiøse, realistiske mål for udvikling af TR-arbejdspladsen (det gode TR-arbejde) og samspillet mellem ITR/FTR og fagforening.

- At gøre udviklingen af såvel individuelle og som kollektive kompetencer til en hjørnesten i udviklingen af TR og BUPLs TR-virksomhed. Kompetenceudvikling er mere end uddannelse - uddannelse er mere end kurser. Kompetenceudvikling og evnen til selv at lære sættes i fokus.

- At styrke TR-uddannelsen m.h.p. at udvikle en stærkere "BUPL-identitet" og integrere TR i BUPL.

- At styrke TR-uddannelsen m.h.p. at udvikle TRerne på det personalepolitiske, det pædagogiske og det fagpolitiske område.

- At gennemføre en reform af fagforeningernes og forbundets TR-uddannelsesvirksomhed, der skaber sammenhæng mellem kompetenceudvikling i arbejdssituationen og kompetenceudvikling i uddannelsessituationen.

- At TR får et bedre TR-arbejdsliv og optimale rammer for udøvelse af TR-funktionen.

- At inspirere og understøtte ITRernes arbejde med institutionernes interne organisationsudvikling.

- At fagforeningerne aktivt understøttes i og sikres vilkår for initiativer til kompetenceudvikling for tillidsrepræsentanter på alle niveauer.



Baggrund. Alle medlemmer og derfor også ITR og FTR konfronteres i disse år med skærpede krav til udvikling og forandring af opgaveløsningen i institutionerne. Institutionsudviklingen og samfundsudviklingen stiller både BUPL og TR overfor sine hidtil største udfordringer.

Institutionerne har fået en anden og vægtigere samfundsmæssig rolle, og samtidig decentraliseres opgaveløsningen, så institutionerne og dermed pædagogerne får tillagt større kompetencer på en lang række områder. Flere og flere personaleadministrative forhold tilrettelægges hos den lokale arbejdsgiver på de ledelsesniveauer, denne selv definerer. Styringsparametrene bliver rammer frem for regler.

Udviklingen sætter på samme tid fokus på større diffentiering og individualisering. Presset på TRñs kompetencer vokser i takt med kommunernes uddelegering af ledelseskompetence til institutionslederne.

Den enkelte TR skal virke i en ligeværdig relation til ledelsen. Formelt har TR et stort ansvar og en lang række opgaver, der har betydelig konsekvens for den enkelte medarbejder og for arbejdspladsens udvikling som helhed. Det er derfor vigtigt, at det formelle også er det reelle. Det skal have betydning og gøre en forskel, om der er en TR på arbejdspladsen eller ej.

For BUPL er ITR og FTR kernen i realiseringen af de nødvendige forandringer i institutionerne og kommunerne. Det er i kraft af deres arbejde, at resultaterne opnås.

De kollektive kompetencer er den samlede mængde af kundskaber, koncepter, systemer og viden, som muliggør BUPLs opgaveløsning. De kollektive kompetencer skal udvikles og forbedres på en måde, der sikrer mod uoprettelig tab af viden og i en grad, der generelt forbedrer BUPLs samlede indsats for udvikling af TR og TR-virksomheden f.eks. gennem systematisk vidensopbygning og erfaringsudveksling.

De individuelle kompetencer er de kundskaber, erfaringer og færdigheder, som den enkelte TR har tilegnet sig. Den enkelte TRs ressourcer skal konstant udvikles og udnyttes optimalt til gavn for varetagelsen af BUPLs målsætninger og TRs egen udvikling. BUPLs mål skal fremmes, samtidig med at den enkelte TR får et så tilfredsstillende TR-liv som muligt. TRs engagement er altafgørende for mulighederne for at levere en optimal arbejdsindsats til gavn for medlemmerne. Uddannelse kan og skal kun ses som et af de værktøjer, der er til rådighed i læreprocesserne, og kompetenceudvikling skal ses i tæt sammenhæng med, hvad der i øvrigt kan gøres for at understøtte TRs læring i opgaveudførelsen.

Det er vigtigt, at TR i sit virke kan afspejle den viden og indsigt, de holdninger og værdier, som præger BUPL. Mere selvstændigt stillingtagende TR vil få ny energi i en forøget faglig og politisk demokratisk aktivitet.





UNGDOMSPOLITISK OMRÅDE:

Klubbernes rolle i det alment forebyggende arbejde skal fortsat udvikles

BUPLs målsætninger:

- At bidrage til at udvikle en sammenhængende ungdomspolitik, som sikrer et tæt og integreret samspil mellem ungdomspolitiske indsatsområder.

- At medvirke til at større børn og unges egne ressourcer er udgangspunktet for det pædagogiske arbejde. Den enkelte skal have medindflydelse på og medansvar for eget liv og respekteres som et selvstændigt individ.

- At alle større børn og unge får mulighed for en indholdsrig udvikling - en udvikling, der både kvalificerer dem og giver dem mulighed for at udvikle de kompetencer, de har brug for, så de kan fungere både sammen med andre og som individer.

- At sikre, at det arbejde, der udføres af pædagoger blandt unge, anerkendes og prioriteres som en vigtig samfundsmæssig opgave, der spiller en stor rolle i de 10-18 åriges liv. Det gælder både i arbejdet med udsatte unge og arbejdet med unge generelt.

- At sikre en fortsat udvikling af klubbernes rolle i det alment forebyggende arbejde med større børn og unge.

- At sikre, at klubberne kan medvirke til at skabe sammenhængen i større børn og unges fritidsliv, både som et mødested med troværdige og kompetente voksne og som et bindeled til lokalområdets mange tilbud.



BUPL vil arbejde for:

- At Socialministeriet tager initiativ til, at der udarbejdes et udviklingsprogram i Det Tværministerielle Ungdomsudvalg. Programmet skal sikre sammenhæng, tværfaglighed og kvalitet i arbejdet med unge og ungdomspolitikken.

- At kommunerne påtager sig ansvaret og konkret iværksætter og prioriterer sammenhængende lokale udviklingsprogrammer for ungdomsområdet.

- Forbedringer af de økonomiske, fysiske og normeringsmæssige rammer for klubberne. Øgede krav på klubområdet kræver en kommunal ressourcemæssig opprioritering af området, som står mål med forventningerne i det lovfæstede grundlag.

- BUPL vil sætte fokus på arbejdet med de unge og mulighederne for, at klubområdet reelt kan udvikle de nødvendige indsatser i forhold til unge generelt og mere specifikt i forhold til de udsatte unge. Integrationsopgaven i forhold til de unge nydanskere skal prioriteres.

- BUPL vil sætte fokus på arbejdsvilkår og kompetenceudvikling i klubberne.

- BUPL skal være med til at igangsætte og samle op på en debat om klubbernes fremtidige rolle.

- At CVUerne vurderes som en ramme for uddannelsen på området.

- At det sikres, at klubdannelsen ikke bliver en blindgyde.



Baggrund. Børn og unge vokser i dag op med andre vilkår end dem, der var gældende for blot 5-10 år siden. Forandringer i de traditionelle kulturelle, samfundsmæssige og familiemæssige fællesskaber har betydet en øget individualisering af den unges opfattelse af både sig selv og omverdenen.

Livet betragtes og opleves i stigende grad som udtryk for en personlig strategi og en række personlige valg. Det gælder valg af uddannelse og job, men også valg af fritidsaktiviteter m.v. Samtidig sker der til stadighed hastige forandringer, nye uddannelser kommer til, ny viden giver anledning til nye måder at tænke og forholde sig til verden på.

Det moderne samfund åbner muligheder for en stor gruppe unge, men rummer også faren for, at nogle bliver hægtet af, fordi de ikke har forudsætningerne og kompetencerne til at klare tidens krav. Det er en samfundsmæssig opgave at sikre, at unge ikke bliver marginaliserede og sat uden for arbejdsmarkedet.

Større børn og unge befinder sig på en lang række arenaer. Kammeratskabsgrupper, klubben, fritidsinteresser og skolen har stor betydning i større børn og unges liv. De fleste unge håndterer valg, overgange og mængden af muligheder godt, men en gruppe har brug for støtte til at håndtere deres livsvilkår. Samtidigt viser undersøgelser, at en lang række større børn og unge efterlyser kompetente og fortrolige voksne i hverdagen.

Det er fem år siden, klubberne fik det lovfæstede grundlag for at være en central aktør i kommunernes forebyggende indsats overfor de svageste grupper af børn og unge. Mange kommuner har stadig ikke indstillet sig på den nye opgave. I de seneste år har fokus været pladsgarantien, og det har langt hen af vejen betydet en nedprioritering af klubområdet og besværliggjort en omstilling til klubbernes mere krævende opgave. De svageste unge er stadig i vid udstrækning henvist til projektlivet. Derfor er det vigtigt at fokusere på og sikre udviklingen af klubbernes virksomhed med henblik på fastholdelse af dygtige medarbejdere og rekruttering af kvalificeret arbejdskraft til området.

Til trods for klubber, SSP medarbejdere, medier m.v. vidner om, at der er behov for en pædagogisk indsats i mange kommuner, har mange kommuner ikke erkendt behovet. De kommuner, der normerer deres klubber, så det hænger sammen med intentionerne i den nye lov, kan tælles på en hånd. I langt de fleste kommuner hænger klubbernes normeringer stadig snævert sammen med, hvor mange medlemmer, der er i klubben, og ikke med, hvor mange unge, der har behov for det tilbud, klubben er. Og mange steder er det først, når unges destruktive aktiviteter når avisernes forsider, der afsættes ressourcer til at løse problemerne.

Der er de næste tre år afsat 50 mio. kr. på finansloven til en kvalificering af klubtilbud med henblik på at varetage opgaven med de udsatte unge. Puljen gør det imidlertid ikke alene. Hvis indsatsen skal lykkes er det vigtigt, at den understøttes af det arbejde, der gøres i kommuner og fagforeninger, så der skabes gode rammer for arbejdet i klubberne.

Samtidig må klubbernes generelle forebyggende og kulturelle opgaver og rolle i fremtiden, tænkes ind i en udvikling, hvor børnene i fritidsklubberne bliver yngre, hvor klubberne er et af mange fritidstilbud, og hvor større børn, unge og forældrenes behov og forventninger stiller større krav til tilbudets karakter, herunder åbningstid m.v.