Drop usikkerheden. Pædagoger kan hjælpe flygtninge

Pædagoger er via deres uddannelse godt klædt på til arbejdet med flygtningebørn, siger Mette Blauenfeldt fra Dansk Flygtningehjælp, som har udgivet en gratis guide.

Særligt krisen i Syrien har siden 2011 drevet millioner af familier og børn på flugt, og Danmark modtager et stadig stigende antal asylansøgere og flygtninge. De seneste prognoser spår, at 25.000 personer i 2016 vil søge om asyl i Danmark, og at 17.000 vil få ophold i en kommune.

Pædagoger møder de fordrevne syrere, afghanere, somaliere og andre nationaliteter på både asylcentre, skoler og i daginstitutioner, hvor børnene typisk starter, få dage efter familien har fået opholdstilladelse.

For mange institutioner er opgaven stadig ny, og Dansk Flygtningehjælp har derfor udgivet en guide, som kan tage toppen af usikkerheden og hjælpe pædagoger med opgaven, fortæller Mette Blauenfeldt, leder af Center for Udsatte Flygtninge i Dansk Flygtningehjælp.



Hvad er dit bedste råd?

»Jeg holder oplæg på medlemsmøder, som BUPL holder om emnet, og oplever, at pædagoger rigtig gerne vil gøre et godt stykke arbejde, når de skal modtage flygtningebørn og deres forældre. Men de føler sig usikre. Mit råd er, at de skal bruge det, de allerede kan. Via deres uddannelse og fra arbejdet med udsatte danske familier har pædagoger allerede mange af redskaberne. Men når der så står en flygtningefamilie, og man kan huske nyhedsindslag om, hvordan der ser ud i Damaskus, tænker man måske: ’Det her er så anderledes, at jeg ikke engang ved, om jeg overhovedet tør spørge om, hvad for noget mad barnet foretrækker’. Men man skal endelig spørge.«



Hvordan er arbejdet anderledes?

»I flygtningefamilierne er der usikkerhed omkring alt, og børnene er bekymrede for, om mor og far kan klare det. Mange ting også i voksnes flygtningeliv har været ude af deres hænder og umulige at styre: Hvad sker der i morgen? Kan vi få lov til at rejse op igennem Europa, hvilket var vores plan? Får vi ophold? Og kan vi få en familiesammenføring? I modtagelsen af familierne gælder det især om at give dem en følelse af tryghed og en fornemmelse af sikkerhed. Det gælder også i daginstitutionen.«



Skal man kende til kriserne?

»Det kan være meget godt at vide, hvorfor børn flygter fra Eritrea, men det vigtigste er at vide, hvad det betyder for børn at have oplevet krig og at være på flugt, og hvordan børn typisk reagerer. Selvom børnenes oplevelser er anderledes og opgaven er ny, er mange af de redskaber, pædagogen skal bruge, velkendte. Guiden viser, hvordan pædagoger kan bruge det, de allerede kan, i en ny kontekst«



OM GUIDEN

’Flygtningebørn i daginstitutioner’

Indeholder tal og fakta om flygtninge i Danmark. Den introducerer begreber som sekundær og primær traumatisering og gennemgår STROF-modellen, der bruges i arbejdet med flygtningebørn. Du finder også en række terapeutiske lege med børnene – for eksempel aviskarate.



Bestil guiden

’Flygtningebørn i daginstitutioner – En guide til modtagelse af flygtningebørn og deres familier’. Udgivet af Dansk Flygtningehjælp, december 2015. Fås gratis hos Center for Udsatte Flygtninge på tlf. 3373 5339 eller e-mail udsatte@drc.dk. Download via http://www.integrationsviden.dk/skole-uddannelse/for-skole-indsats/flygtningeborn-i-daginstitutioner-en-guide-til-modtagelsen-af-flygtningeborn-og-deres-familier#.WFPAiNKQy70

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.