Dennis kæmper mod mobning. Vi voksne skal tale pænt til hinanden

Mobning kan forebygges med gode relationer og inkluderende fællesskaber. Det er budskabet i en ny national aktionsplan mod mobning, der blev offentliggjort i august.

Institutionsleder Dennis Mathiassen er en af de fagfolk, som har deltaget i forberedelserne af planen med faglige indspark og erfaringer fra hverdagen i børnehøjde.

»Forebyggelse af mobning handler om relationer. Som pædagoger arbejder vi med relationer, og derfor er vi nøglen til mange ting,« fastslår Dennis Mathiassen, der har erfaring som unge-konfliktmægler, er tidligere SFO-leder, klubleder og i dag leder af Børnehuset Sundby Algård. Han bryder sig egentlig ikke om udtrykket ’man skal bekæmpe mobning’.

»Det er at trække det hårdt op. Når vi gør det til en kamp, gør vi det til noget meget voldsomt,« synes han.



Tal pænt. Han mener, at et vigtigt sted at starte er at tale pænt til hinanden – både til kolleger, børn og forældre.

»Hvis jeg kan skabe trivsel blandt medarbejderne, og hvis vi har en god måde at omgås konflikter og agere sammen, også når alting ikke spiller, så smitter det af på, hvordan vi er sammen med børnene – og med forældrene, som jo er en stor del af vores verden,« siger Dennis Mathiassen.

»Man må gerne være uenige. Men det handler om, hvordan man er det,« tilføjer han.

For et par år siden var tonen i vuggestuen ikke i orden. Så Dennis Mathiassen tog et møde med medarbejderne om, hvad der fyldte. Det viste sig, at halvdelen af frustrationerne skyldtes udefrakommende besparelser, som de ikke kunne gøre noget ved. Og at han som leder havde stillet for mange store krav, som de ikke kunne efterleve.

»Den del kunne vi skrue på. Og så kom vi helt ned til, hvordan vi taler sammen. Vi fik indgået aftaler og aftalt spilleregler om, hvad vi siger til hinanden, når vi bliver uenige,« fortæller han.

På hans bord ligger et lille lamineret kort med seks trin i konfliktmægling.

»Konflikter er uundgåelige. Men det er vigtigt at give respektfuld kritik, og det kan vi pædagoger, fordi vi er vant til at observere hinandens praksis,« siger Dennis Mathiasen.



Tre stave. ’Dine ord er din tryllestav’, står der på en seddel på lederens væg, fordi respekt også handler om at bruge de rigtige ord og begreber.

»Dit sprog er en løftestang,« forklarer han.

Når pædagogerne skal tale med forældrene om noget svært, holder han formøder med dem for at prøve at finde frem til, hvordan samtalen kan begynde, hvilke signaler pædagogerne sender med ordvalget, og hvordan de ser situationen fra forældrenes perspektiv.

Det er vigtigt for ham at holde energiskabende møder, hvor samtale, at lytte og refleksion er i fokus. Derfor holder han jævnligt mødeseancer med en talestav.

Han rejser sig og hiver en lang kæp ned fra øverste hylde i kontoret.

»Nu bliver jeg garanteret kendt som lederen med kæppen,« griner han.

Idéen kommer fra de gamle indianere, som sad rundt om bålet. Når de skulle tale om noget, var det kun den, som havde pinden, der havde taletid, og de andre lyttede.

På samme måde skiftes pædagogerne til at tale en ad gangen med kæppen i hånden. Og kun hvis nogen har noget at sige. Ellers er der stille i lokalet, mens der bliver tænkt og overvejet, indtil den næste tager kæppen og ordet.

»Når vi har den slags møder, er det ikke meningen, at vi skal beslutte noget. Vi lytter og reflekterer sammen,« siger Dennis Mathiassen om møderne, hvor kollegerne reflekterer over emner – for eksempel hvad der giver mening i arbejdet.

»Jeg tror klart, det smitter af på praksis. Vi har tendens til, at når nogen siger noget, så skal man svare. Men nogle gange er der bare brug for at reflektere og lytte,« siger han.